Her kan du læse mere om vaccination mod corona.

Du kan blive vaccineret i Vaccinations- og testcentret, Dofovej 2B, 7100 Vejle.
Du kan også blive vaccineret hos en række privatpraktiserende læger. Se ovenstående oversigt over vaccinationssteder for tidsbestilling m.v.

Åbningstider fra 1. juni:

Torsdag kl. 10.30-18.
Fredag kl. 8.30-14.30.

Alle øvrige dage lukket for vaccination.

Hvis du ønsker at blive vaccineret, møder du blot op i åbningstiden eller bestiller tid på www.vacciner.dk

Vaccinationer efteråret 2022

Sundhedsstyrelsen planlægger at starte vaccinationsprogrammet for både covid-19 og influenza den 1. oktober 2022. Styrelsen forventer at tilbyde covid-19-vaccination til alle på 50 år eller ældre.

Nogle af de alle mest sårbare grupper, som for eksempel plejehjemsbeboere og de særligt sårbare ældre, kan dog få tilbuddet om covid-19 vaccination allerede fra midt i september.

Og hele covid-19 vaccinationsprogrammet kan rykkes frem, hvis udviklingen i epidemien giver anledning til det.

Det er allerede muligt at få en booster-vaccination på baggrund af en individuel vurdering, som tager udgangspunkt i den enkeltes risiko for et alvorligt forløb, risiko for smitte og formodet immunitetsstatus.
Vurderingen foretages af egen praktiserende læge eller sygehuslæge.

Se også spørgsmål/svar vedr. vaccination i efteråret 2022

Her kan du læse mere om vaccinationer

  • Her ligger vaccinationscenter

    Vejles vaccinationscenter ligger på Dofovej 2B på Nørremarken. 

    Det er lige om hjørnet fra testcentret på Tysklandsvej.

    Du kan også bestille tid til vaccination hos én af de praktiserende læger, der har sagt ja til at vaccinere (behøver ikke at være egen læge).

    Se oversigt over læger og apoteker, der vaccinerer

     

  • Vaccination som coronapas

    Du kan bruge vaccination som dokumentation i coronapasset fra 14 til 42 dage efter din første vaccination.

    Bliver du vaccineret to gange, er dit coronapas gyldigt umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret.

    Får du en vaccine, som kun kræver én dosis, f.eks. Johnson & Johnson, vil dit pas være gyldigt 14 dage efter din vaccination.

    Et coronapas udløber 5 måneder efter datoen for dit 2. stik for borgere over 18. år. 

    Der er ingen udløbsdato for borgere, der har fået det 3. stik.

    Hvis du som færdigvaccineret testes positiv for corona, forsvinder dit gyldige coronapas i appen ’Coronapas’ automatisk i 11 dage. Derefter kan du igen finde det på appen.

  • Information om coronavacciner

    Der er mange, der har spørgsmål til vaccinen, f.eks. om virkning og evt. bivirkninger.

    Læs mere om vaccinerne

  • Hvor effektiv er vaccinen?

    Comirnaty® fra Pfizer/BioNTech har en effekt på cirka 95 pct., og vaccinen fra Moderna lige under på cirka 94 pct.

    Vaccinen fra AstraZeneca har en effekt på cirka 60 pct., mens vaccinen fra Johnson & Johnson har en effekt på ca. 67 pct.

    Vaccinen fra Johnson & Johnson skal man kun have en dosis af, mens man skal have to af de øvrige.

    Det er endnu ikke dokumenteret, om vacciner også forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed kan smitte videre. Vi forventer dog,
    at vi får denne dokumentation i takt med udrulningen af vaccinationerne.

    Fra 14. april er vaccinen AstraZeneca udgået i Danmark, og fra 3. maj er vaccinen fra Johnson & Johnson udgået i Danmark.

  • Vaccination til gravide

    Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til kvinder, der er gravide, eller som ammer.

    Gravide har en øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19, og sygdom under graviditeten kan øge risikoen for at føde for tidligt.

    Anbefalingen kommer efter gennemgang af nyere data og erfaringer fra andre lande.

    Data fra disse lande viser samstemmende, at vaccinerne er meget effektive og sikre for både den gravide og for det ufødte barn og for den ammende og det diende barn.

    Det er gratis at blive vaccineret, og det er frivilligt, om du vil tage imod tilbuddet. 

    Læs mere om vaccination til gravide

  • Hvilke bivirkninger har vaccinen?

    Alle vacciner har bivirkninger, og det gælder også vacciner for covid-19.

    Generelt er der tale om milde og forbigående gener, og Sundhedsstyrelsen anser de godkendte vacciner for at være meget sikre og veldokumenterede vacciner.

    De fleste vil opleve smerter på indstiksstedet. Øvrige almindelige bivirkninger
    er træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, let temperaturstigning
    samt rødme og hævelse på indstiksstedet.

    Generelt er der tale om tegn
    på, at kroppens immunsystem reagerer, som det skal på vaccinen.

    Hvis du oplever disse kendte og forbigående gener, behøver du ikke kontakte læge.

    I sjældne tilfælde kan der ses svære allergiske reaktioner, som bl.a. kan skyldes allergi mod tilsætningsstofferne i vaccinen. Har du en kendt og svær allergi mod f.eks. lægemidler, bør du gøre den, der vaccinerer dig, opmærksom på dette før
    vaccinationen.

    I forbindelse med vaccinationer mod COVID-19 vil der altid være et beredskab til at håndtere sjældne allergiske reaktioner.

    Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt, både i forhold til hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger de giver.

    Det er også derfor, at brugen af AstraZeneca p.t. (14. april) og Johnson & Johnson (3. maj) er udgået pga. en sammenhæng mellem vaccinen og tilfælde af specielle former for blodpropper. 

  • Godkendelse af coronavacciner

    De første fire vacciner er nu godkendt til brug i Danmark.

    Den første godkendte vaccine mod COVID-19 hedder Comirnaty® og er udviklet af det tyske firma BioNTech i samarbejde med det amerikanske firma Pfizer. De leverancer af Comirnaty®, som vi får til Danmark, er produceret på fabrikker i Tyskland og Belgien. 

    Den anden vaccine, der er godkendt til brug i EU og dermed Danmark, er udviklet af det amerikanske firma Moderna. COVID-19 vaccine Moderna® er udviklet på den samme teknologi som Comirnaty®, og bliver produceret på fabrikker i Schweiz og Spanien.

    Vaccinerne minder meget om i hinanden i forhold til deres effekt og sikkerhed

    Den tredje vaccine, der er godkendt  til brug i EU er fra AstraZeneca.

    (Bemærk: Er pt udgået af vaccinationsprogrammet i  Danmark)

    I Danmark blev vaccinen  fortrinsvis prioriteres til personer under 65 år uden risiko for alvorligt forløb med corona.

    Den er især blevet brugt til sundhedspersonale.

    Den fjerde vaccine, der er godkendt til brug i EU, og dermed Danmark, er udviklet af det amerikanske firma Johnson & Johnson. 

    Vaccinen fra Johnson & Johnson er 3. maj udgået i Danmark på grund af bivirkninger. 

    Læs mere om godkendelse af vacciner

  • Her kan du få svar på dine spørgsmål!

    Du kan altid finde den nyeste information om vaccination mod corona på
    www.sst.dk/corona

    Sundhedsstyrelsen har også lavet en vejledning: Sådan bliver du vaccineret trin for trin. 

    Har du generelle spørgsmål om vaccination mod corona, kan du ringe til den myndighedsfælles corona-hotline på telefon 70 20 02 33.

    Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid eller ændre en tid, skal du kontakte din region.

    Region Syddanmark: Telefon 99 44 07 17, tast 1. Alle dage inkl. weekend og helligdage kl. 8-18

    Har du behov for hjælp til at bruge www.vacciner.dk, kan du kontakte supporten på Sundhed.dk på telefon 44 22 07 27 eller e-mail: vaccinersupport@sundhed.dk

    Bemærk: Sundhed.dk kan desværre ikke se ledige datoer, ventetider, booke dine tider eller ændre dine tider.

Sidst opdateret: