Her kan du læse mere om vaccination mod corona, influenza og pneumokok.

Du kan blive vaccineret i Vaccinations- og Testcentret, Dofovej 2B, 7100 Vejle. Her kan du blive vaccineret mod både Covid-19, influenza og pneumokok på samme tid, hvis du har modtaget invitation til alle tre vaccinationer. Bestil tid på vacciner.dk

Du kan også blive vaccineret hos en række privatpraktiserende læger og apoteker. Se ovenstående link til oversigt over vaccinationssteder for tidsbestilling m.v. 

På oversigten kan du også se, hvor du kan blive vacccineret for covid-19, influenza, pneumokok og om børn 2-6 år kan få influenzavaccinationen det pågældende sted. Du kan også se, om vaccination kræver tidsbestilling.

Vaccinationer efteråret 2022

Plejehjemsbeboere og personer på over 85 år fik tilbudt vaccination allerede fra medio september. Fra 1. oktober kan øvrige grupper bliver vaccineret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til følgende grupper fra 1. oktober:

  • Alle på 50 år og derover
  • Personer under 50 år i øget risiko for et alvorligt forløb
  • Personale i sundheds- og plejesektoren samt dele af socialområdet med tæt kontakt til patienter i øget risiko
  • Pårørende til personer i særlig øget risiko
  • Gravide

Hvis du tilbydes vaccination på baggrund af din alder, vil du modtage en invitation i e-Boks/mit.dk. Dette gælder både vaccination mod covid-19, influenza og pneumokokker, hvis du er over 65 år. De første invitationer sendes ud sidst i september. Hvis du er digitalt fritaget, vil du modtage din invitation med posten.

Det er gratis at blive vaccineret, og det er frivilligt, om du vil tage imod tilbuddet. Ved at blive vaccineret får du et gyldigt coronapas til rejsebrug.

Hvis du oplever problemer med at booke tid eller problemer med kørsel, så læs nedenfor, hvordan du får hjælp.

Personer under 50 år i øget risiko

Hvis du er under 50 år og i øget risiko for et alvorligt forløb på grund af din sygdom/tilstand eller dit arbejde, modtager du ikke en invitation. Når programmet starter den 1. oktober, kan du i stedet enten:

  • Gå ind på vacciner.dk, hvor du udfylder et spørgeskema om dit helbred og arbejde, der guider dig til, hvilke vacciner du er i målgruppen for. Derefter udfylder du en tro-og loveerklæring, og så kan du bestille tid til vaccination.

  • Sundhedsstyrelsen har lavet oversigt over sygdomme, der kan betyde, at du er i øget risiko - se skemaet her
  • Tale med din læge, som kan oprette et vaccinationsforløb på vacciner.dk til dig med de vacciner, du tilbydes. Herefter kan du selv bestille tid. I nogle tilfælde vil lægen kunne vaccinere dig med det samme.

  • Undersøge, om din arbejdsplads tilbyder vaccination, fordi du arbejder sundheds- eller plejepersonale eller inden for udvalgte dele af socialområdet.

Se også spørgsmål/svar vedr. vaccination i efteråret 2022

Særligt om influenza

Du kan gratis blive vaccineret mod influenza og pneumokokbakterier, hvis du tilhører en af følgende grupper:

  • Er over 65 år senest 15. januar 2023.
  • Lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.
  • Er gravid i 2. eller 3. trinmester.
  • Er ansat i sundheds- og plejesektoren.

For de fleste er influenza ufarlig, men for personer i særlig risiko, herunder personer på 65 år eller ældre, kan sygdommen være alvorlig.
Når du bliver vaccineret mod influenza, beskytter du først og fremmest dig selv. Men du mindsker også risikoen for at smitte andre, som måske er mere sårbare.

Sundhedsmyndighederne frygte en større influenzaepidemi i år efter nogle år med meget lidt influenza. Og da influenzavirus ændrer sig over tid, er det vigtigt, at du bliver vaccineret hvert år.

Du kan bestille tid til alle tre vaccinationer i et vaccinationscenter på www.vacciner.dk med dit NemID/midID. Her kan du se ledige tider, og hvor du kan blive vaccineret. Du kan frit vælge vaccinationscenter. Afhængigt af hvor du bor, kan du også bliver vaccineret f.eks. hos nogle praktiserende læger eller på apoteket.

Læs mere om influenza vaccination her

Vaccination mod betaling

Fra 15. november er det muligt at købe sig til et boosterstik mod covid-19 for et par hundrede kroner for alle dem, der er raske og under 50 år og dermed ikke er omfattet af det gratis tilbud i det offentlige. Anledningen kan f.eks. være, at du skal ud at rejse og ikke vil risikere at blive syg, eller fordi du har en kronisk sygdom, som ikke er på listen over de sygdomme, der giver adgang til gratis vaccination. Vaccinationen foregår i vaccinationscentrene.

Her kan du læse mere om vaccinationer

  • Her ligger vaccinationscenter

    Vejles vaccinationscenter ligger på Dofovej 2B på Nørremarken. 

    Du kan også bestille tid til vaccination hos én af de praktiserende læger, der har sagt ja til at vaccinere (behøver ikke at være egen læge).

    Se oversigt over læger og apoteker, der vaccinerer

     

  • Hjælp til at bestille tid til vaccination

    Skal du bruge hjælp til at booke en tid?

    Så kan du kontakte Region Syddanmarks corona-callcenter på telefon 99 44 07 17 (tast 1)

    Åbningstid: 8.00 – 15.00 på hverdage og 9.00 – 13.00 i weekender.

    OBS: Der kan i perioder være lang kø på vores Corona-hotline, vi beklager og opfordrer dig til at være tålmodig og vente på linjen og prøve igen senere.

  • Hjælp til kørsel hos kommunen

    Hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du ikke selv (eller med hjælp fra pårørende) kan komme hen til vaccinationscenteret, skal du kontakte kommunens kørselskontor.

    Du kan ringe på tlf. 76 81 21 00 mandag-torsdag kl. 9-14 og fredag kl. 9-13.

    Du kan også skrive til e-mail koerselskontoret@vejle.dk

  • Hjælp til kørsel m.v. hos Røde Kors

    Hos Røde Kors kan borgere, som af den ene eller anden grund føler sig utrygge ved at blive vaccineret eller har svært ved at komme hen til vaccinationsstedet, få hjælp og støtte.

    Kontakt Hjælpelinjen på telefon 35 29 96 60.

    Også ukrainske flygtninge er velkomne til at henvende sig til hjælpelinjen

    Læs mere hos Røde Kors

  • Vaccination som coronapas

    Du kan bruge vaccination som dokumentation i coronapasset fra 14 til 42 dage efter din første vaccination.

    Bliver du vaccineret to gange, er dit coronapas gyldigt umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret.

    Får du en vaccine, som kun kræver én dosis, f.eks. Johnson & Johnson, vil dit pas være gyldigt 14 dage efter din vaccination.

    Et coronapas udløber 5 måneder efter datoen for dit 2. stik for borgere over 18. år. 

    Der er ingen udløbsdato for borgere, der har fået det 3. stik.

    Hvis du som færdigvaccineret testes positiv for corona, forsvinder dit gyldige coronapas i appen ’Coronapas’ automatisk i 11 dage. Derefter kan du igen finde det på appen.

  • Information om coronavacciner

    Der er mange, der har spørgsmål til vaccinen, f.eks. om virkning og evt. bivirkninger.

    Læs mere om vaccinerne

  • Hvor effektiv er vaccinen?

    De tilbudte vacciner i dette efterår er opdateringer af de oprindelige mRNA-vacciner, som dækker bedre mod omikron-varianten, og det forventes også, at effekten af vaccinerne vil vare i længere tid.

    Vaccinerne vurderes at være meget sikre, og bivirkningerne er de samme, som ved de oprindelige mRNA-vacciner.

    ..............................

    Comirnaty® fra Pfizer/BioNTech har en effekt på cirka 95 pct., og vaccinen fra Moderna lige under på cirka 94 pct.

    Vaccinen fra AstraZeneca har en effekt på cirka 60 pct., mens vaccinen fra Johnson & Johnson har en effekt på ca. 67 pct.

    Vaccinen fra Johnson & Johnson skal man kun have en dosis af, mens man skal have to af de øvrige.

    Det er endnu ikke dokumenteret, om vacciner også forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed kan smitte videre. Vi forventer dog,
    at vi får denne dokumentation i takt med udrulningen af vaccinationerne.

    Fra 14. april er vaccinen AstraZeneca udgået i Danmark, og fra 3. maj er vaccinen fra Johnson & Johnson udgået i Danmark.

  • Vaccination til gravide

    Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til kvinder, der er gravide, eller som ammer.

    Gravide har en øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19, og sygdom under graviditeten kan øge risikoen for at føde for tidligt.

    Anbefalingen kommer efter gennemgang af nyere data og erfaringer fra andre lande.

    Data fra disse lande viser samstemmende, at vaccinerne er meget effektive og sikre for både den gravide og for det ufødte barn og for den ammende og det diende barn.

    Det er gratis at blive vaccineret, og det er frivilligt, om du vil tage imod tilbuddet. 

    Læs mere om vaccination til gravide

  • Hvilke bivirkninger har vaccinen?

    Alle vacciner har bivirkninger, og det gælder også vacciner for covid-19.

    Generelt er der tale om milde og forbigående gener, og Sundhedsstyrelsen anser de godkendte vacciner for at være meget sikre og veldokumenterede vacciner.

    De fleste vil opleve smerter på indstiksstedet. Øvrige almindelige bivirkninger
    er træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, let temperaturstigning
    samt rødme og hævelse på indstiksstedet.

    Generelt er der tale om tegn
    på, at kroppens immunsystem reagerer, som det skal på vaccinen.

    Hvis du oplever disse kendte og forbigående gener, behøver du ikke kontakte læge.

    I sjældne tilfælde kan der ses svære allergiske reaktioner, som bl.a. kan skyldes allergi mod tilsætningsstofferne i vaccinen. Har du en kendt og svær allergi mod f.eks. lægemidler, bør du gøre den, der vaccinerer dig, opmærksom på dette før
    vaccinationen.

    I forbindelse med vaccinationer mod COVID-19 vil der altid være et beredskab til at håndtere sjældne allergiske reaktioner.

    Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt, både i forhold til hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger de giver.

    Det er også derfor, at brugen af AstraZeneca p.t. (14. april) og Johnson & Johnson (3. maj) er udgået pga. en sammenhæng mellem vaccinen og tilfælde af specielle former for blodpropper. 

  • Godkendelse af coronavacciner

    De første fire vacciner er nu godkendt til brug i Danmark.

    Den første godkendte vaccine mod COVID-19 hedder Comirnaty® og er udviklet af det tyske firma BioNTech i samarbejde med det amerikanske firma Pfizer. De leverancer af Comirnaty®, som vi får til Danmark, er produceret på fabrikker i Tyskland og Belgien. 

    Den anden vaccine, der er godkendt til brug i EU og dermed Danmark, er udviklet af det amerikanske firma Moderna. COVID-19 vaccine Moderna® er udviklet på den samme teknologi som Comirnaty®, og bliver produceret på fabrikker i Schweiz og Spanien.

    Vaccinerne minder meget om i hinanden i forhold til deres effekt og sikkerhed

    Den tredje vaccine, der er godkendt  til brug i EU er fra AstraZeneca.

    (Bemærk: Er pt udgået af vaccinationsprogrammet i  Danmark)

    I Danmark blev vaccinen  fortrinsvis prioriteres til personer under 65 år uden risiko for alvorligt forløb med corona.

    Den er især blevet brugt til sundhedspersonale.

    Den fjerde vaccine, der er godkendt til brug i EU, og dermed Danmark, er udviklet af det amerikanske firma Johnson & Johnson. 

    Vaccinen fra Johnson & Johnson er 3. maj udgået i Danmark på grund af bivirkninger. 

    Læs mere om godkendelse af vacciner

  • Her kan du få svar på dine spørgsmål!

    Du kan altid finde den nyeste information om vaccination mod corona på
    www.sst.dk/corona

    Sundhedsstyrelsen har også lavet en vejledning: Sådan bliver du vaccineret trin for trin. 

    Har du generelle spørgsmål om vaccination mod corona, kan du ringe til den myndighedsfælles corona-hotline på telefon 70 20 02 33.

    Hvis du har brug for hjælp til at bestille tid eller ændre en tid, skal du kontakte din region.

    Region Syddanmark: Telefon 99 44 07 17, tast 1. Alle dage inkl. weekend og helligdage kl. 8-18

    Har du behov for hjælp til at bruge www.vacciner.dk, kan du kontakte supporten på Sundhed.dk på telefon 44 22 07 27 eller e-mail: vaccinersupport@sundhed.dk

    Bemærk: Sundhed.dk kan desværre ikke se ledige datoer, ventetider, booke dine tider eller ændre dine tider.

Sidst opdateret: