Information til virksomheder

Herunder kan du læse om udvalgte lokale og nationale initiativer og informationer i forbindelse med corona-krisen.

Anbefal denne side:

Vejle Erhverv Task Force

Du er velkommen til at kontakte en af Vejle Erhverv’s medarbejdere, der arbejder med målrettede fokusområder. Her kan man få vejledning ift. Regeringens hjælpepakker og dit område. Vi vil forsøge at svare på dine spørgsmål eller henvise til andre relevante muligheder for rådgivning.

  • Kontaktoplysninger:

  • Kontakt Vejle Erhvervs fagmedarbejdere

    Fødevarer/restaurationer:

    • Per Mandrup tlf. 20 64 24 62


    Iværksættere/små virksomheder:

    • Ellen Bergene-Hansen tlf. 21 34 76 86
    • Per Hein tlf. 51 19 69 07
    • Muhsin Turkyilmaz tlf. 21 48 14 01
    • Maj Held Sallingboe-West tlf. 51 22 93 14


    Produktion og industri:

    • Jørgen Ranlev tlf. 21 34 13 71


    Detailhandel:

    • Jens Jørn Josefsen tlf. 24 85 52 58


    Turisme:

    • Morten Damgaard tlf. 40 33 00 02

Virtuelle Erhvervsmøder

Siden corona-situationen begyndte har Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, hver onsdag holdt ekstraordinære virtuelle erhvervsmøder.

Her giver borgmesteren en opdatering om den lokale indsats, og hvilke lokale tiltag der arbejdes med i forhold til erhvervslivet.

Møderne behandler hver onsdag et nyt tema og der er inviteret særlige gæster til mødet, som bringer nye og interessante perspektiver på corona-situationen.

Du kan finde samtlige virtuelle erhvervsmøder, der er blevet holdt via linket herunder:

Regeringens hjælpepakker til virksomheder

Regeringen har fremlagt en række hjælpepakker, der skal holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske lønmodtagere, studerende og virksomheder gennem en svær tid. 

Erhvervsstyrelsens hjemmeside ’Virksomhedsguiden’ opdateres løbende med den nyeste information om Regeringens hjælpepakker og hvordan man ansøger. Derudover kan du på Virksomhedsguiden finde vigtig information til virksomheder om coronavorus/covid-19.

Læs mere om hjælpepakkerne på Virksomhedsguiden.

Har du brug for hjælp og vejledning i forhold til hjælpepakkerne, så er der mulighed også mulighed for at benytte følgende ordninger:

Erhvervsstyrelsens hotline træffes på tlf. 72 20 00 34.

Erhvervshus Sydjyllands hotline træffes på tlf. 41 88 66 00.

Sådan ansøger du regeringens hjælpepakker til erhvervslivet

Mange virksomheder er hårdt pressede pga. Corona-krisen. Regeringen har derfor lanceret en række hjælpepakker, der skal holde hånden under borgere og virksomheder.

Det er vigtigt at virksomheder, der ønsker at ansøge disse hjælpepakker, får afleveret den rette dokumentation og søger på det rigtige måde.

Derfor har Vejle Kommune bedt revisor fra BDO, Kristian Vingum, give en trin-for-trin guide til, hvordan man som virksomhed søger hjælpepakkerne, der er blevet indført pga. Corona-situationen.

Klik på linket herunder for at se en række trin-for-trin guides til, hvordan man søger hjælpepakkerne.

Hjælpepakke til det lokale erhvervsliv

Vejle Kommune har lanceret en hjælpepakke, der skal være med til at hjælpe virksomheder, der kan blive presset på likviditeten. Samlet er der initiativer for knap 100 mio. kr., der skal være med til at støtte virksomhederne, som pga. coronakrisen er havnet i en meget vanskelig situation. 

Herunder kan du se hvilke initiativer, der er i hjælpepakken:

  • Oversigt over initiativer i hjælpepakken til det lokale erhvervsliv

  • Hovedtiltag
    • Oprettet særlig hotline for erhvervslivet, hvor vi står til rådighed med hjælp til at finde rundt i både det kommunale system og de nationale og regionale tilbud. Kontakt Vejle Kommunes erhvervshotline på tlf. 76 81 19 28 eller send en mail til erhvervsguide@vejle.dk.
    • Vejle Kommune fremrykker så vidt muligt alle betalinger fra kommunen, så leverandører til kommunen får pengene tidligere end hidtil
    • Vejle Kommune gennemgår alle drifts- og anlægsinvesteringer for at kigge på hvad kan fremrykkes. Måske kan nogle opgaver flyttes fra efterår til forår. Hvis det kræver politisk godkendelse, er der vilje til at finde ud af det.
  • Borgerservice
    • Kommunens borgerservice har etableret et nødberedskab og kan kontaktes på telefon eller mail, som I kan finde på hjemmesiden. Den mobile borgerservice-bus kører ikke.
    • Har man et uopsætteligt ærinde, skal besøg i Borgerservice aftales på forhånd – man skal altså ikke bare møde op uden at have ringet først.
  • Jobcentret
    • Jobcentret er fysisk lukket, men medarbejderne er på arbejde hjemmefra.
    • Alle virksomhedskonsulenterne kan træffes på deres mobiltelefoner, men vi afholder ikke fysiske møder, og der etableres ikke nye praktikforløb
    • Registrering af ledige og ansøgninger om sygedagpengerefusion, løntilskud, hjælpemidler og arbejdsfordeling ekspederes som normalt.
    • Virksomhederne kan kontakte os på telefon som altid – telefonnumrene findes på hjemmesiden
  • Det økonomiske område
    • Selvom kommunen har hjemsendt størstedelen af det administrative personale, bliver regninger selvfølgelig fortsat betalt, og indkøbsafdelingen fortsætter med at lave udbud af vare- og tjenesteydelser. Vejle Kommune er ekstra opmærksomme på, om frister m.m. ved udbud skal udskydes eller udbud forlænges afhængig af situationen i den enkelte branche.
    • Nationalt besluttes der en række tiltag, der skal understøtte den vanskelige likviditetsmæssige situation som virksomhederne er bragt i som følge af udbruddet af Coronavirus. Det vil Vejle Kommune støtte op om – også lokalt. Vejle Kommune har derfor besluttet, at der i den kommende tid fremrykkes betalinger til erhvervslivet for de varer og serviceydelser der leveres til kommunerne. Det vil give virksomhederne likviditet til rådighed i denne vanskelige tid.
  • Teknik og Miljø
    • Der er specielt åbent kun for erhvervsaffald via g’bizz alle hverdage på alle pladser 7-9. Derudover kan erhverv også bruge pladserne i den øvrige åbningstid.
    • Byggesag og Industrimiljø arbejder – som alle andre – videre hjemmefra. Der må forventes visse forstyrrelser, men forvaltningen gør hvad man kan for, at det ikke skal gå i stå
    • Teknik & Miljø er i gang med at gennemgå driftsopgaver og vil fremrykke de ting, der er mulige og giver mening. Det er både ting, der kan gøres her og nu af bestillinger og betalinger, men også ting, der måske kan flyttes fra efterår til forår.
    • Teknik & Miljø er i god proces med at fremrykke de anlægsopgaver, der er i pipeline – fx om arbejde med renovering af almene boliger, fortorve og asfalt

Erhvervskalender

Sidst opdateret: 03. juli 2020