Til dig, der benytter kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud

Kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter og foreningslivet er så småt ved at åbne op igen. Her kan du se, hvornår de forskellige steder igen er klar.

Biblioteker

Fra mandag den. 18 maj åbner alle 5 biblioteker igen op for lån og aflevering af bøger. Der vil dog være begrænset åbningstid, der vil være særlige restriktioner, der skal overholdes og det vil ikke være muligt at opholde sig på biblioteket. 

Læs mere og åbningstider og retningslinjer på bibliotekets hjemmeside

Du kan selvfølgelig stadig også låne film, e-bøger og lydbøgerFilmstriben og Ereolen. Læs mere om endnu flere netmedier på vejlebib.dk 

Bogbussen holder fortsat stille. 


Vejle Musikteater

Musikteatret er lukket. Men der kan selvfølgelig stadig købes billetter til de mange forestillinger senere på året på vejlemusikteater.dk 

 

Museer

Vejle Kunstmuseum og Kulturmuseet Spinderihallerne er genåbnet. Randbøldalmuseet genåbner lørdag d 6/6.
Se de aktuelle åbningstider på Vejle Museernes hjemmeside
 

Musikskolen og Xeneriet

Kører så vidt muligt undervisning online.

Følg med på Xeneriets hjemmeside

Følg med på Musikskolen hjemmeside


Økolariet

Økolariet er foreløbig lukket til den 8. juni - men følg med på Økolariets Facebook side.

 

Foreninger og selvejende haller

Udendørs idræts- og foreningsaktiviteter kan starte fra den 11. maj - toilet- og omklædningsfaciliteter vil dog fortsat være lukkede

8. juni må indendørs idræts- og foreningsliv åbne igen - dog på nær svømmehaller og fitnesscentre, som først er med i fase 4 fra start august. 

Hvis I som forening har spørgsmål, så er I velkomne til at ringe til Thomas Schmidt på tlf. 30 73 60 67.

 

Svømmehaller lukket

Alle svømmehaller er først med i genåbningsen fase 4 og derfor fortsat lukket til starten af august. Det gælder både de kommunale og de selvejende. 

Vejles skovhytter er lukkede

Kommunens populære skovhytter er desværre lukket indtil videre. Det sker for at begrænse udbredelsen af coronavirus.

Hvis du allerede har betalt for reservation af en skovhytte, vil du få refunderet beløbet, når der atter er bemandet på Kirketorvet 22.


Dyrene i Nørreskovens Dyrehave bliver fortsat passet

Vejle Kommune passer og tilser fortsat dyrene i Dyrehaven, som altid er åben.

Men vær opmærksom på at tage dit affald med hjem, da affaldsspandene ikke bliver tømt de kommende uger. Det sker for at begrænse udbredelsen af coronavirus.


Offentlige toiletter ved strande og skovlegepladser lukket

Vores skove, naturområder og strande er gode steder at få lidt luft i kinderne, få rørt sig og komme væk fra hjemmets fire vægge. Vi anbefaler dog, at du undgår at røre ved legeredskaber, motionsredskaber og lignende. Det er for at minimere smitterisikoen.

Husk at gå på toilettet, inden du tager afsted. Grundet coronavirus vil de offentlige toiletter langs strandene og på skovlegepladserne nemlig være lukket på ubestemt tid.


Tag dit affald med dig når du er ude i naturen

Hvis du skal ud i naturen, vil vi bede dig om at tage dit affald med dig hjem. Vi er nemlig på nedsat blus i disse corona-tider, så der bliver ikke ryddet op i naturen som vanligt.

Hensmidt affald i naturen, der får lov til at ligge, er til gengæld guf for rotterne. Så husk at få dit affald med dig – og hjælp os med at holde rotterne fra døren.

 

Sidst opdateret: 29. maj 2020