Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Råd og vejledning om coronavirus

Sådan undgår du smitte med Covid-19 incl. gode telefon hotlines.

Anbefal denne side:
  • Vask dine hænder tit og/eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kram og kindkys - begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hold afstand - mindst en meter - og to meter til sårbare - og bed andre tage hensyn

  • Isoler personer med smitte - og opspor nære kontakter.

Her kan du læse spørgsmål og svar om corona, og hvordan du undgår smitte

Hent plakat, som viser, hvordan du forebygger smitte

  • Råd og vejledning om coronavirus

  • Hotline Covid-19

    Myndighederne har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på www.coronasmitte.dk 

    Corona-opsporing: (hotline)

    Hvis du er smittet med coronavirus - ring på tlf. 3232 0511, tast 1.

    Hvis du er nær kontakt til smittet, ring på tlf. 7020 0233, tast 2.

    Her får du besked om, hvilke dage du skal testes og får tildelt et nummer, som du skal bruge for at få en henvisning til test. 

    Derefter ringer du på tlf. 3232 0511 , tast 2 for at få en henvisning til test. 
    Hotline åben 8-22 alle dage.

    Hvis du har generelle spørgsmål til Covid-19 - ring på 7020 0233, tast 1.

    Læs mere om telefonnumre og åbningstider her 

     

  • Hvis du har ondt i halsen, høj feber, tør hoste...

    De typiske symptomer på COVID-19 ligner de symptomer, du kender fra influenza og andre infektioner i de øvre luftveje.

    Du føler dig sløj og har fx tør hoste, feber, svært ved at trække vejret, muskelsmerter og ondt i halsen.

    Nogle kan også opleve andre symptomer som fx hovedpine, kvalme, diarré og mistet smags- og lugtesans.

    Det er forskelligt, hvilke symptomer man får, og hvor syg man bliver.

    Bliv hjemme, indtil du er rask.

    Bemærk: Snotnæse/forkølelse er ikke tegn på Covid-19. Så man skal ikke sende børn og voksne hjem og til test, hvis de bare er lidt snottede.

    Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

    Læs Sundhedsstyrelsens spørgsmål/svar om coronavirus

  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage

    Ring til lægen. 

    Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre. 

    Læs mere om test i Region Syddanmark her

  • Undgå hænder i ansigtet

    1. Vær opmærksom

    Det første skridt til at bryde eller ændre en vane er at udvikle en stærk bevidsthed om, hvornår og hvorfor du gør det.

    Ting som ansigtsberøringer eller neglebideri for den sags skyld kan være forårsaget af kedsomhed.

    2. Brug papir

    Hvis man for eksempel har behov for at klø sig omkring næsen, kan man tage et stykke papir i stedet for at bruge sine fingre.

    Derudover skal hænderne heller ikke bruges til at skærme et nys. Nys i stedet ligeledes i et stykke papir eller til nøds i albuehulen.

    3. Hold hænderne beskæftiget

    Det er svært at føre hænderne op til ansigtet, hvis de er begravet i strikketøj eller klemt sammen om en stressbold (der for øvrigt også skal renses ofte).

    Hvis det ikke hjælper, kan man også prøve at sætte sig på hænderne.

    4. Tørklæde eller handsker

    Et tørklæde over ansigtet kan være med til at øge din opmærksomhed på, hvor ofte du lader hænderne ryge op til ansigtet.

    Det samme kan et par handsker.

    5. Gør dit bedste

    Gør, hvad du kan, for at undgå hænder i ansigtet, men lad det ikke ødelægge din dag. Stress er ligeledes dårligt for immunforsvaret, og håndhygiejnen er fortsat vigtigst for ikke at føre smitte op til ansigtet.

  • Rejsevejledninger

    Hvis du skal ud at rejse, så hold øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger. 

    Siden blevet løbende opdateret. 

    Hold dig også orienteret om sundhedsforholdene og lokale myndigheders foranstaltninger på danske ambassaders hjemmesider samt via lokale myndigheders og dit rejsebureau. 

     

  • Coronavirus i børnehøjde - 2 film

    Børnetelefonen får lige nu mange spørgsmål om ny coronavirus fra bekymrede børn. Det kan være svært at forstå, hvad det er, og hvilke konsekvenser det har. Se med når Ida Hilario Jønsson, Børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, svarer på nogle af de mest stillede spørgsmål om ny coronavirus

    Se filmen fra Børns Vilkår 

     

    Film til voksne fra Sundhedsstyrelsen

    Hvordan snakker man bedst med børn om ny coronavirus? Børn har mange spørgsmål, og det er vigtigt som forældre at tage en snak om, hvad der er sandt og falsk. Charlotte Smerup, Børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, kommer her med 4 råd til, hvordan man bedst snakker med børn om ny coronavirus.

    Se filmen fra Sundhedsstyrelsen

Den bedste omsorg er omtanke

I denne tid, hvor en del danskere er smittet med coronavirus, er det vigtigt, at vi alle gør en ekstra indsats for at passe på vores ældre og svage medborgere. Det kan have store konsekvenser, hvis de bliver ramt af virussen.

Begræns derfor fysisk kontakt med ældre og svage, hvis du er det mindste sløj - se gode råd i denne lille video. 

Den bedste omsorg er omtanke
Sidst opdateret: 19. november 2020