Antallet af smittede med corona stiger - læs mere om bl.a. test


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Bekymringstegn - for professionelle

Denne side henvender sig til dig som er lærer, pædagog, læge, sygeplejerske eller anden fagperson.

Hvad skal du skal gøre, når du er bekymret for et barn?

På børne- og ungeområdet i Vejle Kommune er det vores mål, at flest mulig børn er i trivsel, og at en tidlig og forebyggende indsats iværksættes hvis nødvendigt, så vi undgår at problemerne vokser sig store. Det skal ske i barnets daglige rum – i børnehaven, i skolen og i familien – og eventuelt med støtte fra det forebyggende område (Tværfagligt Center for Børn og Unge, fra Sundhedsplejen eller SSP). Vi bruger gerne farverne grøn, gul og rød til at illustrere dette. Procentsatserne er fordelingen af børn og unge i Danmark, som befinder sig i de enkelte farver (Kilde: %-satser kommer fra Schultz Jørgensen 2006).

Børn i trivsel

Alle der arbejder på børne- og ungeområdet har skærpet underretningspligt. Det vil sige, at du har pligt til at sende en underretning til Familie- og Handicapafdelingen, hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, kan have behov for særlig støtte. Vi ønsker her, at bidrage til en fælles forståelsesramme af, hvornår der skal sendes en underretning. Altså hvornår vi går fra det grønne/gule felt – og over til det røde felt, hvor Familie- og Handicapafdelingen skal inddrages, i form af en underretning.

Bekymringstegn hos barnet

Når du som professionel vurderer, om du skal sende en underretning, så skal du trække på al den viden, du har om børns udvikling. Børn der ikke udvikler sig alderssvarende eller hvor der er markante adfærdsændringer skal give anledning til opmærksomhed.
Der er ingen facitliste for, hvornår du skal underrette. Vi har her samlet en række bekymringstegn hos barnet – og hos forældrene – som at tegn på, at du som professionel skal have skærpet opmærksomhed på barnet/den unge.  Er der flere bekymringstegn som er vedvarende til trods for en indsats i det grønne felt med inddragelse af støttesystemet, skal du sende en underretning til Familie- og Handicapafdelingen.

  • Bekymringstegn hos barnet/den unge

  • Små børn (0-6 år)
    • Mistanke om vold og overgreb
    • Ustabilt fremmøde i daginstitution/dagpleje
    • Udadreagerende (bider, slår, overreagerer, højt konfliktniveau)
    • Klager over hovedpine og mavepine
    • Ikke alderssvarende seksualiseret adfærd
    • Dårlig hygiejne
    • Beskidt/forkert påklædning i forhold til vejr og årstid
    • Ikke en del af børnefællesskabet – kan være isoleret, meget usikker i samspillet eller samspillet er præget af konflikt
    • Græder eller er indadvendt, stille og utryg
    • Behov for særlig opmærksomhed – ukritisk kontaktsøgende
    • Deltagelse i aktiviteter kan kræve megen voksenstøtte – evt. 1 til 1
    • Vanskelig ved at regulere søvn og mad
    • Søger ikke trøst ved forældre/ nære voksne
    • Motorisk og eller sproglig ikke alderssvarende
  • Mellemstore børn (6-14 år)
    • Mistanke om vold og overgreb
    • Ustabilt fremmøde i skole (højt skolefravær)
    • Udadreagerende (bider, slår, overreagerer, højt konfliktniveau)
    • Klager over hovedpine, mavepine eller andre fysiske smerter
    • Ikke alderssvarende seksualiseret adfærd
    • Dårlig hygiejne
    • Beskidt/forkert påklædning i forhold til vejr og årstid
    • Ikke en del af kammerat-fællesskaber og har ingen bedste ven (svært ved sociale sammenhænge)
    • Indadvendt, trist, stille eller negativ selvforståelse
    • Er i risikozonen for kriminel adfærd
    • Koncentrationsbesvær
    • Angst/ nervøs/utryg
    • Behov for særlig opmærksomhed – ukritisk kontaktsøgende
  • Unge (14-18 år)
    • Mistanke om vold og overgreb
    • Ustabilt fremmøde i skole eller uddannelse (højt skolefravær)
    • Har et konfliktfyldt samspil med andre, har begrænsede sociale og samarbejdskompetencer og kan have udadreagerende adfærd
    • Klager over hovedpine, mavepine eller andre fysiske smerter
    • Ikke alderssvarende seksualiseret adfærd (f.eks. prostitution, kontakt med ældre mænd over nettet)
    • Skadeligt forbrug af rusmidler
    • Selvskadende adfærd f.eks. cutting og alvorlige selvmordstanker eller forsøg
    • Er ikke en del af en kammeratskabsgruppe eller er del af en bekymrende omgangskreds (ex. tilknytning til bandemiljø)
    • Meget negativ selvforståelse, trist og indadvendt.
    • Begår kriminalitet eller er i risikozonen for kriminel adfærd
    • Spiseforstyrrelser af omfattende karakter

Bekymringstegn hos forældrene/primære omsorgspersoner

Vi har her samlet en række bekymringstegn hos forældrene, som kan være tegn på, at du som professionel skal have skærpet opmærksomhed på barnet/den unge.  Er der flere af bekymringstegnene hos både barnet/den unge og forældrene, som er vedvarende, til trods for en indsats i det forebyggende støttesystemet, skal du sende en underretning til Familie- og Handicapafdelingen.  Nedenstående er ingen facitliste.

  • Bekymringstegn hos forældre/primære omsorgspersoner

  • Forældre til små børn (0-6 år)
    • Har et misbrug
    • Mistanke om kognitive vanskeligheder hos forældre eller psykisk sygdom
    • Længerevarende kriser i familien (konfliktfyldt skilsmisse, dødsfald mv.)
    • Har ingen god relation til barnet, har ikke alderssvarende kontakt (særligt 0-11 mdr.) og har svært ved at fornemme barnets behov
    • Dårlig prioritering af det økonomiske råderum i forhold til barnet.
    • Tager ikke ansvar for barnets stabile fremmøde i daginstitution/dagpleje.
    • Konflikt i forældresamarbejde (mellem forældrene eller mellem forældre og daginstitution)
    • Manglende empati hos forældrene
    • Understøtter ikke eller er fraværende i barnets institutionsliv (pakke taske, madpakke, ekstra tøj, afleverer/henter barnet,  deltagelse i forældremøder mv.)
    • Manglende stabilitet i barnets liv
      (eks. hyppige og mange institutionsskift)
  • Forældre til mellemstore børn (6-14 år)
    • Har et misbrug
    • Mistanke om kognitive vanskeligheder hos forældre eller psykisk sygdom
    • Længerevarende kriser i familien (konfliktfyldt skilsmisse, dødsfald mv.)
    • Har svært ved at have en god stabil relation ti barnet og fornemme dets behov – evt. konfliktfyldt relation
    • Dårlig prioritering af det økonomiske råderum i forhold til barnet.
    • Tager ikke ansvar for barnet stabile fremmøde i skolen.
    • Konflikt i forældresamarbejde (mellem forældrene eller mellem forældre og skole)
    • Manglende empati hos forældrene
    • Understøtter ikke eller er fraværende i barnets skolegang (pakke taske, madpakke, ekstra tøj, afleverer/henter barnet,  deltagelse i forældremøder mv.)
    • Manglende stabilitet i barnets liv
      (eks. hyppige og mange skoleskift)
  • Forældre til unge (14-18 år)
    • Har et misbrug
    • Mistanke om kognitive vanskeligheder hos forældre eller psykisk sygdom
    • Længerevarende kriser i familien (konfliktfyldt skilsmisse, dødsfald mv.)
    • Har ikke en god og stabil relation til den unge/ er fraværende i den unges liv
    • Dårlig prioritering af det økonomiske råderum i forhold til barnet.
    • Manglende interesse, ingen samarbejde eller dialog med skole eller uddannelse.
    • Konflikt i forældresamarbejde (mellem forældre eller mellem forældre og skole/uddannelse)
    • Manglende empati hos forældrene
  • Refleksionsspørgsmål - inden du sender en underretning...

    Når du overvejer, at sende en underretning til Familie- og Handicapafdelingen, er det væsentligt for det videre forløb, at du har vurderet barnet på baggrund af systematiske observationer, og at du drøfter dine observationer og refleksioner med dine kollegaer (AKT eller ressourceperson), din leder, den socialfaglig rådgiver eller på et konsultation PLUS møde.

    Det er en gode ide at du forholder dig til nedenstående refleksionsspørgsmål, inden du udfylder og sender en underretning;

    • Hvilke tegn er der på, at barnet trives, og hvad er medvirkende til, at barnet trives?
    • Hvilke kompetencer har barnet/den unge?
    • Hvilke tegn er der på, at barnet ikke trives?
    • I hvilke situationer/relationer trives barnet/den unge ikke?
    • Hvad siger barnet/den unge selv om signalerne?
    • Hvilken relation har barnet til andre børn/unge og voksne?
    • Har barnet/den unge et netværk, som kan understøtte en positiv udvikling, i så fald hvem? Kan de svare på det??
    • Hvad siger forældrene til bekymringen, og er de også bekymret?
    • Hvad har der været gjort, hvilke forebyggende tiltag har været iværksat og hvad er lykkedes?
    • Hvad er barnets/ den unges udvikling over tid?
    • Hvor længe har du som fagperson været bekymret?
    • Hvad gør at du overvejer at sende en underretning nu og ikke tidligere?
  • Din dialog med forældrene som professionel - er vigtig!

    Det anbefales, at du gennemgår underretningen med forældrene, inden du sender den til Familie- og Handicapafdelingen (dog ikke ved vold eller overgrebssager, hvor der ikke må ske en orientering).  Du har typisk haft et længere forløb med familien, hvor du har italesat din bekymring for barnet – og hvor I måske sammen har arbejdet for at ændre barnets situation. Hvis dette ikke lykkes, så er det næste skridt en underretning. I dialogen med forældrene om underretningen, kan du understrege, at du rent lovgivningsmæssigt har pligt til at underrette – og at du gør det, fordi du er bekymret for barnet – og fordi du tænker, at barn og familie måske har brug for mere støtte, end du og din arbejdsplads kan tilbyde.

    Når du gennemgår underretningen med forældrene, er det vigtigt, at underretningen ikke ændres på trods af forældrenes uenighed, det skal være jeres side af sagen, som er beskrevet i underretningen.

    I må gerne udlevere underretningen til forældrene, og hvis de har spørgsmål til det videre arbejde, kan I henvise til Familie- og Handicapafdelingen.

    Når underretningen er sendt, er det vigtigt at I fortsætter jeres indsats og opmærksomhed omkring barn og forældre.

Sidst opdateret: 11. juni 2020