Afbrændingsforbud i alle landets kommuner (Use of open fire is banned in all of Denmark)


Læs her hvad du må - og bestemt ikke må (find out what this means e.g. for usage of a barbeque grill)

Adresser og husnumre

Det er ejers ansvar, at en ejendom har en synlig og korrekt adresse, så ambulance, politi og brandvæsen kan finde hurtigt frem.

Dit ansvar som ejer

Det er ejeren af en ejendom, der har ansvaret for at opsætte synlige husnummerskilte. De skal passe sammen med den adresse, vi har fastsat og registret.

Det er kommunerne, der er adressemyndighed i Danmark. Det er os, du skal kontakte, hvis du har problemer med din adresse.

Husk: Et synligt husnummerskilt kan redde liv

Hent "Synlige adresser – Danmarks vigtigste vejviser" (PDF). Her er der gode råd, vejledning og forklaringer.

Et synligt husnummerskilt kan redde liv.

Adresser i etageejendomme

I etageejendomme er det os, der fastsætter en opgangs husnummer og etage og side/dørnummer.

"Hjælp, min GPS kan ikke finde vej!"

Se, hvad du skal gøre, hvis GPS'en ikke kan finde din adresse.

  • Hvad skal jeg gøre ved fejlen?

    Tjek først www.danmarksadresser.dk.  Her kan du se, om din adresse eller dit firmas adresse findes.

    Hvis din adresse ikke er på danmarksadresser.dk, bør du kontakte os i Teknik & Miljø på adresser@vejle.dk.

    Hvis din adresse findes, og du oplever fejl i en rutebeskrivelse eller en GPS-navigering, skal du gøre to ting:

    1. Kontakt Teknik & Miljø på adresser@vejle.dk. Så kan vi hjælpe dig med at få rettet din adresse eller vejen dertil i vores systemer.

    2. Kontakt en eller flere af nedenstående udbydere, så de kan få rettet deres kort. OBS! Bemærk, at det er dig selv, der skal indberette fejl til private kortudbydere.

    Indberet fejlene til de to største leverandører af GPS-data:

    Garmin: HERE (Garmin GPS m.fl.)

    TomTom: Teleatlas (TomTom GPS m.fl.).

    Hvis du oplever fejl i Google Maps eller hos Krak

    Google: Rapporter fejl i Google Maps direkte på Google Maps' kortsideI nederste hjørne står der: "Send feedback". Klik her og fortæl Google om problemet. 

    Krak: Kan du ikke se din adresse hos Krak, så skriv til kortredaktionen@kundeservice.eniro.dk eller klik på "Rapportér fejl". 

  • Hvad kan problemet skyldes?

    Når vi har tildelt eller ændret adresser hos personer eller virksomheder, går der ofte ret lang tid, før de nye adresser findes i de digitale kort, GPS'er, mobiltelefoner og vejvisere, som vi dagligt benytter.

    Det skyldes typisk forhold, som vi i kommunen desværre ikke kan gøre noget ved. Derfor vil det være udbydere af GPS-tjenester som fx Google, Krak eller andre, du skal have fat i.

Sidst opdateret: 03. juli 2018