Corona - Se bl.a. nye testtider i sommerferien


Læs mere om corona her / Information in English

Fleksibel udlejning

Se hvilke boligorganisationer der tilbyder fleksibel udlejning i Vejle Kommune.

I udvalgte boligområder i Vejle Kommune er der bl.a. anvendt fleksibel udlejning for at styrke beboersammensætningen i områderne. Fleksibel udlejning giver visse borgere fortrinsret til lejeboliger i udvalgte boligområder.

Kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan indgå en aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen, jf. § 60 i almenboligloven. Aftalen bliver taget op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse.

Fleksibel udlejning er et redskab, som giver visse boligsøgende fortrinsret til boliger i de almene boligafdelinger, der har en udlejningsaftale. På den måde supplerer udlejningsaftalerne de sociale og fysiske indsatser i udsatte boligområder, som ofte arbejder med at øge uddannelses- og beskæftigelsesgraden, styrke civilsamfundet og gøre områderne mere attraktive.

Udlejningsredskabet anvendes også til at sikre ældres adgang til den almene boligsektor ved at give boligsøgende på 55 år og derover fortrinsret til visse boliger.

I 2019 udarbejdede Teknik og Miljø i samarbejde med de almene boligorganisationer en ”Rammeaftale for udlejningsredskaber i Vejle by”. Formålet med aftalen er at skabe rammerne for blandede boligområder med en alsidig beboersammensætning og dernæst styrke allerede udfordrede boligområder, så de bliver attraktive dele af Vejle Kommune med en styrket social sammenhængskraft.

Rammeaftalen vedrører udlejningen af almene boliger i perioden 2018-2023, hvorefter aftalen evalueres og evt. genforhandles.

Her kan du se, hvilke boligorganisationer og afdelinger der benytter sig af fleksibel udlejning og de overordnede kriterier, der benyttes i de enkelte afdelinger.

Boligorganisationer og afdelinger

  • AAB, afdeling 29 - Finlandsparken

    Overordenede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Personer i arbejde
    • Personer under videregående uddannelse.

     

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    AAB Vejle
    Mindegade 17A
    7100 Vejle

    Tlf. 75827700, e-mail: post@aabvejle.dk

     

  • AAB, afdeling 41 og 42 – Løget By

    Overordnede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Personer i arbejde
    • Personer under videregående uddannelse

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    AAB Vejle
    Mindegade 17A
    7100 Vejle   

    Tlf. 75827700, e-mail: post@aabvejle.dk

     

  • AAB, afdeling 46, Kongskær

    Overordnede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Seniorer (55 år eller ældre)

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    AAB Vejle
    Mindegade 17A
    7100 Vejle
    Tlf. 75827700
    e-mail: post@aabvejle.dk

    Eller: Anni Agerbæk
    Tlf. 28550945

  • AAB, afdeling 51 - Højen

    Overordenede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Beboere der på ansøgningstidspunktet er bosat i Højen Sogn
    • Seniorer (50 år eller ældre.

     

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    AAB Vejle
    Mindegade 17A
    7100 Vejle

    Tlf. 75827700, e-mail: post@aabvejle.dk

  • Lejerbo, afdeling 533-0 – Andkær

    Overordnede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Børnefamilier har fortrinsret til lejemålene (4 værelses lejemål)

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    Lejerbo
    Servicecenter Vejle
    Vesterbrogade 15A
    7100 Vejle

    Tlf. 75830805, e-mail: afdeling.084-0@net.lejerbo.dk

    eller tlf. 70121310, e-mail:kolding@lejerbo.dk

  • Lejerbo, afdeling 645-0 – Kløverbo

    Overordnede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Bofællesskab for folk over 50 år uden hjemmeboende børn

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    Lejerbo
    Servicecenter Vejle
    Vesterbrogade 15A
    7100 Vejle

    Tlf. 75830805, e-mail: afdeling.084-0@net.lejerbo.dk

    eller tlf. 70121310, e-mail:kolding@lejerbo.dk

  • ØsterBO, afdeling 18 - Moldeparken

    Overordnede kriterier for at kunne søge om fleksibel udlejning:

    • Personer i arbejde
    • Personer under videregående uddannelse.

    Kontakt boligorganisationen for mere information.

    ØsterBO
    Treschowsgade 4
    7100 Vejle

    Tlf. 79432500, e-mail: kundecenter@osterbo.dk

Sidst opdateret: 01. juni 2021