Vi har en liste over antenneforeninger i kommunen, som vi vedligeholder.

Vi opdaterer listen, når vi får besked om ændringer. Vil du rette noget på listen? Kontakt os med dine ændringer.

Information om lokalplaner og tilslutningspligt

  • Lovændring vedr. antenneforeninger

    1. januar 2014 trådte en ændring af planloven i kraft, der indebar, at bestemmelser i lokalplaner om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlægikke længere har virkning. Dette gælder også bestemmelser om tilslutningspligt i en række ældre deklarationer, bl.a. såkaldtebyggeservitutter, typisk fra før 1977, samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.

    Lovændringen indebar, at de berørte grundejere og grundejerforeninger ikke vil være bundet af de nævnte lokalplan- og servitutbestemmelser, dvs. at sådanne bestemmelser er udenvirkning og ikke vil kunne håndhæves af kommunen. Samme grundejere og grundejerforeninger vil dog frivilligt kunne fortsætte deres tilslutning til og drift og vedligeholdelse m.v. af fællesantenneanlæg på privat- og aftaleretligtgrundlag.

    Lovændringen indebar som nævnt, at de omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser ville være uden virkningfra 1. januar 2014, selvom de fortsat vil fremgå af gældende lokalplaner og servitutter. I tilfælde af at en lokalplan- eller servitutbestemmelse om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg samtidig regulerer andre forhold,er det alene de dele af bestemmelsen, der angår tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg,der vil være uden virkning.

    Hvis der er spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til Planafdelingen, Vejle Kommune, plan@vejle.dk, tlf. 7681 2284

Liste over antenneforeninger i kommunen

Sidst opdateret: