Hvis du selv vil håndtere dit regnvand, har du flere muligheder. Du kan anlægge en faskine, et regnbed eller lede vandet ud til vandløb, grøft eller dræn på særlige vilkår.

Find mere om de forskellige løsninger:

Hvad er en faskine?

En faskine er et hulrum i jorden, som opsamler vand fra taget, terrassen eller andre faste belægninger, når det regner.
Fra faskinen siver det rene regnvand langsomt ud i jorden og videre ned til grundvandet. Det hjælper med at mindske mængden af spildevand, som skal renses på et rensningsanlæg.

OBS En faskine er ikke en god løsning, hvis jorden i din have er meget leret. Når du vil lave en faskine, er det altid en god idé at undersøge jordens nedsivningsevne.

Må jeg lave det hele selv?

Ja, næsten det hele. Du må ikke lave selve afpropningen af kloakken (den officielle adskillelse af dit regnvand fra den offentlige kloak) - det er autoriseret arbejde. Det skal udføres af en autoriseret kloakmester og færdigmeldes til kommunen. Resten af arbejdet kan du selv stå for, hvis du vil.

Husk: Du skal stadig søge om tilladelse, før du går i gang.

Hvad er et regnbed?

Et regnbed er en stor fordybning i haven, som opmagasinerer regnvandet fra taget, mens det langsomt siver videre ned i jorden. Det hjælper med at reducere mængden af spildevand, som skal renses på et rensningsanlæg.  Regnbedet kan blot være en forsænkning i græsplænen. Du kan også plante det til med smukke planter, der er egnet til et miljø, der er vådt indimellem.

OBS Et regnbed er ikke en god løsning, hvis du i forvejen har problemer med vand i din have. Når du vil anlægge et regnbed, er det altid en god idé at undersøge jordens nedsivningsevne.

Må jeg lave det hele selv?

Ja, næsten det hele. Du må ikke lave selve afpropningen af kloakken (den officielle adskillelse af dit regnvand fra den offentlige kloak) - det er autoriseret arbejde. Det skal udføres af en autoriseret kloakmester og færdigmeldes til kommunen. Resten af arbejdet kan du selv stå for, hvis du vil.

Husk: Du skal stadig søge om tilladelse, før du går i gang.

Udledning til vandløb, grøft eller dræn

Hvis du ikke kan nedsive dit regnvand på din grund, kan du søge om tilladelse til udledning af regnvand til vandløb, grøft eller dræn.

OBS Du kan ikke få tilladelse til at lede vand fra mødding, ensilage-, vaske- og påfyldningspladser til vandløb, grøft eller dræn.

Information om og inspiration til regnvand i haven

  • Afstandskrav til nedsivning af regnvand

    Afstandskrav ved nedsivning af regnvand

    Der findes forskellige afstandskrav, som skal overholdes, når du skal nedsive regnvand. Nogle af afstandskravene er fastsat ved lov, andre er vejledende krav. Afstandskravene er fastsat for at passe på bygninger, vandløb og søer.

    I Spildevandsbekendtgørelsen findes der afstandskrav til drikkevandsboringer og til vandløb, søer og havet. Her er der krav om en afstand på 25 meter - det er lov.

    I Bygningsreglementet findes et krav om, at nedsivning af regnvand ikke må medføre skade på bygninger, men der er ikke lovgivet om, hvor stor en afstand der skal være.

    Siden 1977 har man anvendt de samme vejledende afstandskrav mellem et nedsivningsanlæg for regnvand og bygninger:

    • Beboelse både med/uden kælder 5 meter
    • Anden bygning med kælder 5 meter
    • Skure, garager m.v. 2 meter
    • Skel 2 meter
    • Offentlig vej 3 meter

     

    Ud over afstandskrav, er det også hensigtsmæssigt at se på, hvordan terrænet er rundt om en bebyggelse. Terrænet skal hælde væk fra bygningen, så regnvandet ikke løber ind mod huset.

     

    Hvordan måles afstanden?

    Faskiner

    • Ved smalle faskiner, der etableres parallelt med bygningen, måles afstand fra midten af faskinen til husmur
    • Ved faskiner vinkelret på bygningen, måles afstanden fra enden af faskinen til husmur

     

    Regnbede

    Her måles den korteste afstand fra yderkanten af regnbedet til husmuren.

    Nedsivning i græsarealer

    Her måles afstanden fra det punkt, hvor den vandtætte rende stopper, og til husmuren.

    Afstanden kan ikke nedsættes, hvis terrænet, hvor der nedsives, falder ind mod huset. 

    Når terænnet har kraftigt fald bort fra huset, og huset er nyt og ikke har kælder, kan der dispenseres fra afstandskravet.

    Ved beboelse kan der dispenseres til 2 meter. Ved skur med kælder kan der dispenseres til 2 meter. Ved carport, skur eller lignende kan der dispenseres til 1 meter. Ved skel kan der dispenseres til 0,5 meter og 1 meter. 

    Afstanden kan nedsættes, hvis terrænet falder væk fra bygningen samtidig med, at huset er nyt og ikke har kælder. 

    Afstanden kan nedsættes, hvis der ikke er fare for opblødning af jorden, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.

    Det er altid kommunen, der skal give dispensation til at nedsætte afstandskravene.

     

    Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.

    Her kan du downloade teksten som pdf-folder. 

  • Afløbskoefficienter - Hvor meget vand må du lede til kloakken?

    Når kloakken skal være ’stor nok’

    Når et område bliver kloakeret, bliver det beregnet, hvor store rørene skal være, for at klare den mængde vand, kloakken skal lede væk. For at disse beregninger bliver så korrekte som muligt, er der nogle forudsætninger, der skal være i orden. Derfor bliver der ved etablering af kloakken fastsat afløbskoefficient for de enkelte ejendomme.

    Begrebet ’afløbskoefficient’ bruges kun om regnvand, ikke om husspildevandet.

    Kloakkens størrelse beregnes før der bygges noget på grundene langs kloakken, og derfor er man nødt til at lave nogle forudsætninger, når kloakken dimensioneres - eksempelvis hvor meget regnvand hver enkelt grund må lede til kloakken. Dette reguleres med afløbskoefficienten.

    Regnvandsledninger bliver normal dimensioneret, så rørene fyldes helt op 1 gang hvert år og sådan, at der højest kommer vand på terræn hvert 5. år.

     

    Afløbskoefficienten

    Afløbskoefficienten er et udtryk for, hvor meget af det regnvand, der falder på en grund, der må løbe ud i kloaksystemet (eller fra hvor stor en del af grundens areal, regnvandet må afledes fra).

    • En afløbskoefficient på 1 betyder, at alt regnvandet, som falder på hele grunden, må løbe ud i kloakken
    • En afløbskoefficient på 0,5 betyder, at halvdelen af regnvandet, som falder på grunden, må løbe ud i kloakken

    Når der falder regnvand på en grund, så vil det regnvand, der falder på græsarealer sive ned i jorden og aldrig løbe ud i kloaksystemet.

    Vandet fra tagarealer og asfalterede arealer vil løbe i kloakken gennem de etablerede riste.

    Fra flisearealer med afløb vil ca. halvdelen af vandet løbe i kloakken, mens halvdelen siver ned i jorden gennem fugerne.

    Er der ingen afløb, som nedløbsbrønde eller -riste, på en terrasse eller på et fliseareal, så ledes vandet ikke til kloakken, men vil blot løbe af og sive ned i jorden/græsset omkring din terrasse.

    Dermed vil afløbskoefficienten for disse arealer være 0.

    Afløbskoefficienten vil typisk være 0,35-0,9 i industriområder og 0,20-0,30 i villaområder.


    De fleste kommuner skriver på deres hjemmeside, i kommunens spildevandsplan, hvad afløbskoefficienten er på en given ejendom - den er ikke nødvendigvis ens i hele kommunen. Ofte er den mindre i ældre udstykninger end i nye villakvarterer.

    Kommunen vil typisk i tilslutningstilladelse eller byggetilladelse til kloaksystemet angive, hvor meget vand, der må afledes fra grunden.

    Hvis der i løbet af årene bygges mere på en grund eller hvis større arealer asfalteres så afløbskoefficienten overskrides, så kan kommunen forlange, at afløbsvandet til kloaksystemet bremses, og vandet enten nedsives eller gemmes/opmagasineres på grunden, til der senere er plads i kloakken.

    Bebyggelsesprocent og afløbskoefficient er ikke altid ens. Bebyggelsesprocenten er ofte højere end afløbskoefficienten, hvis der bygges nyt i eksisterende kvarterer.

    Illustration af bar mark uden afløb til kloak. Afløbskoefficient = 0:

    Illustration af hus med afløb til kloak: Bebyggelsesprocent: 25%. Afløbskoefficient = 0,25:

    Illustration af hus og tilbygning med afløb til kloak: Bebyggelsesprocent: 40%. Afløbskoefficient = 0,40:

    Illustration af hus med afløb til kloak: Tilbygning med håndtering af vand på egen grund. Bebyggelsesprocent: 40%. Afløbskoefficiens=0,25, fordi vandet fra tilbygningen nedsives:

    Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.

    Her kan du downloade teksten som pdf-folder.

  • Der er mere end én løsning

    Mulighederne er mange

    Der er altid mere end en løsning, når der skal etableres LAR-anlæg.

    Et LAR-anlæg er et anlæg til Lokal Afledning af Regnvand, hvor regnvand nedsives i din have. Her præsenteres nogle forskellige løsninger, som du kan bruge som inspiration.
    Du kan finde mange flere eksempler på hjemmesiden www.laridanmark.dk.

    Regnbed og nedsivning i græsplænen

    Regnvandet fra tagarealet på garagen ledes via en betonrende til en lavning i græsplænen i baghaven, hvor vandet nedsiver. Lavningen i græsplænen indgår som en naturlig del af haven og støder op til et større plantebed. Der er lagt faskinekassetter under en del af græsplænen for at øge volumenet til opmagasinering af regnvandet.

    I forhaven er der etableret et aflangt regnbed langs skelbeplantningen. En betonrende leder vandet fra tagarealet på beboelsen langs indkørslen og hen til regnbedet, hvor det nedsiver. Ved ekstreme regn-hændelser vil vandet stuve op på græsplænen. Under en del af regnbedet, er der etableret en faskine for at øge volumenet til opmagasinering af regnvandet.

    Billede af vandrende, der løber langs græsplænen.
    Rende til afvanding af beboelsen.

     

    Billede af vandrende, der løber i fliserne i terassen.

    Rende til afvanding af garage

    Nedsivning i græslavning og faskine

    Fra begge tagnedløb ledes regnvandet til en altankasse på toppen af et hegn. Her vandes planterne i kassen, mens det overskydende vand løber videre ned i en chaussestens-rende, som følger terrassen og ender i et regnbed.

    Regnbedet på bagsiden af huset løber langs terrassen og bruges til at skærme lidt af og skabe rum.


    Begge regnbede er designet med organiske linjer for at bløde op for det meget kantede udtryk, som den eksisterende have har. Der etableres et ekstra lavning i baghaven, hvor der er overløb til fra regnbedet via en lille græslavning. Denne løsning kommer i brug, når regnmængden er større end et regnskyl, der kun vil komme hvert 5. år. Lavningen fungerer også som en bålplads.

    I forhaven etableres et regnbed til opsamling og nedsivning af vand fra indkørslen og terrassen.

    Billede af tagnedløb, der løber hen over hegn til græsplænen

    Tagnedløb løber over hegn til græsplænen.

    Nedsivning i græsplæne og faskine

    Regnvandet fra halvdelen af tagarealet på beboelsen ledes via et rør til en faskine i forhaven. Faskinen er placeret i forhold til eksisterende beplantning, så forhavens udtryk ikke ændres.

    Den anden halvdel af tagarealet ledes via en betonrende til en nyetableret lavning i græsplænen. Betonrenden er placeret, så den falder naturligt ind i den eksisterende belægning omkring huset. Redskabsskuret afvandes ligeledes til lavningen i græsplænen.

    Billede af rende til lavning i græsplænen.

    Rende til lavning i græsplænen. 

    Teksten er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut. 

    Her kan du downloade teksten som pdf-folder. 

     

  • Forundersøgelser - til nedsivning af regnvand

    Forundersøgelser er første skridt

    Det er meget vigtigt at lave forundersøgelser, inden der etableres nedsivningsanlæg til regnvand - i daglig tale LAR-anlæg. Forundersøgelserne giver den nødvendige viden til dimensionering af anlægget.

    Som borger er der en række ting du selv kan gøre, for at blive klogere på forholdene i din have/på din grund:

    • Generelle observationer skrives ned, eksempelvis:
    • Er der steder, som ofte er våde/tørre
    • Steder vandet naturligt samler sig ved regnvejr
    • Hvordan terrænet hælder, isæt omkring bygninger og skel

    En regnvandskonsulent eller en kloakmester, som laver LAR-anlæg vil kunne hjælpe dig med at:

    • Pejle hvor højt grundvandet står
    • Måle nedsivningshastigheden

    Du må gerne lave både pejling af grundvand og nedsivningstesten selv, hvis du har mod på det.

    Pejling af hvor højt grundvandet står

    Grundvandet skal pejles, når det er højest, og det er mellem januar og april. Der er ikke angivet i loven, hvor stor en afstand, der skal være fra et nedsivningsanlæg til grundvandsspejlet - det er kommunen som fastsætter denne grænse, og langt de fleste kommuner anbefaler 1 meter.

    Grundvandet kan pejles med et særligt instrument, som sænkes ned i et pejlerør, der er boret ned i jorden.

    Instrumentet er et langt målebånd med en føler, som giver en hyletone, når den rammer vandet. Derefter kan man aflæse på målebåndet, hvor dybt grundvandet ligger under jordoverfladen.

     

    Test af jordens nedsivningsevne

    For at kunne dimensionere et LAR-anlæg skal jordens nedsivningsevne måles. Nedsivningsevnen kaldes også for ’jordens infiltrationsevne’ eller ’jordens hydrauliske ledningsevne’ og i beregninger benævnes nedsivningsevnen som ’K’. Den opgives som vandets synkehastighed i meter pr. sekund.

    Målingen af nedsivningsevnen skal udføres i den dybde, som nedsivning skal ske fra. Dette er afgørende for målingen, da nedsivningsevnen typisk aftager med dybden. Ved faskiner er det under bunden af faskiner, og ved regnbede ca. 40 cm under terræn. Ved nedsivning i græs er det på eller lige under græsset.

    Nedsivningsevnen kan måles med en simpel nedsivningstest eller ved hjælp af et ringinfiltrometer som mest bruges af professionelle. Synkehastigheden i jorden måles og omregnes til jordens nedsivningsevne, se beregningseksempel senere.

    Simpel nedsivningstest

    Billede af hul gravet ud til nedsivningstest.
    Der graves et hul på 25x25 cm ved bunden af anlægget. Hullet skal være ca. 30 cm dybt. Jorden vandmættes ved, at der fyldes vand i hullet, og der efterfyldes med vand, indtil synkehastigheden på vandet er næsten konstant. I tørre perioder kan vandmætningen af jorden tage 30 min eller mere.

    Billede af, hvordan der måles hvad vandstanden er i hullet.

    Når jorden er vandmættet, fyldes der vand i hullet, så vanddybden er ca. 25 cm, og der lægges en retskinne over hullet. Der måles nu på, hvor meget vandspejlet synker i et vist tidsrum. Start med at måle i 10 minutter - noter hvor meget vandet er sunket. Er hullet tomt, så lav en måling på 5 minutter.

    Billede af udgravet hul, hvor vandet er sunket.

    Synkehastingheden skal være ens ved to målinger efter hinanden, før resultatet kan bruges.

    Nedsivningstest ved brug af ringinfiltrometer

    Billede af ringinfoltrometer, som bruges til nedsivningstest.

    Ved nedsivning i græs, skal du anvende et ringinfiltrometer, da der kan måles direkte på terræn eller lige under græsset. Du kan også anvende det i bunden af udgravningen. Ringinfiltrometre bruges mest af professionelle. Ringinfiltrometeret placeres på den plane overflade og bankes godt ned i jorden.

    Ringinfiltrometer med vand i.

    Fyld vand i begge kamre, og efterfyld indtil vandspejlet i den indre ring synker med en konstant hastighed, og jorden er mættet. I tørre perioder kan vandmætningen af jorden tage 30 minutter eller mere. Når målingen gennemføres, skal vandspejlet i den ydre ring hele tiden holdes ca. i niveau med vandspejlet i den indre ring. Efterfyld vand i den ydre ring om nødvendigt.

    Billede af ringinfiltrometer, der måler på hvor meget vandspejlet synker.

    Der måles nu på, hvor meget vandspejlet synker i den indre ring, over et vist tidsrum. Start med at måle i 10 minutter - noter hvor meget vandet er sunket. Er ringen tom, så prøv at lav en måling på 5 minutter. Der er angivet cm på flyderen i den inderste ring, som aflæses. Synkehastingheden skal være ens ved to målinger efter hinanden, før resultatet kan bruges.

    Beregningseksempel

    Måling: en sænkning af vandspejlet på 5,1 cm på 10 minutter
    Jordens nedsivningsevne, K, i meter pr. sekund er så:
    0,051meter / 600 sekunder = 0,000085 meter pr. sekund, omskrives til: 8,5*x10-5 m/sek
    Resultatet bruges til at beregne størrelsen af faskinen, regnbedet eller græsplænen, hvor vandet skal nedsives.

    Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.

    Her finder du teksten i en pdf-folder. 

  • Regnvand i haven - inspiration til løsninger

    Håndter regnvandet i din egen have

    Denne tekst giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet for at lede det til kloakken.

    Regnvandet fra tage, indkørsler og terrasser ledes som regel til kloaksystemet. Ved at håndtere regnvandet i din egen have, kan du hjælpe dig selv, dine naboer og din kommune og forsyning med at aflaste kloaksystemerne for regnvand.

    Er din jord egnet til nedsivning?
    Ikke alle områder er velegnede til at nedsive regnvand. Hvis jordbunden er meget leret, eller hvis grundvandet står højt, er nedsivning ikke den bedste løsning. Du kan sandsynligvis undersøge om din jord er egnet til nedsivning på din kommunes hjemmeside. En regnvandskonsulent kan også hjælpe dig med at undersøge forholdene i din have.

    Få penge for dit regnvand
    Hvis du håndterer dit regnvand selv, giver nogle kommuner dig tilslutningsbidraget tilbage. Dette kan du undersøge på din kommunes hjemmeside.

    Nedsivning i græsplænen

    Den billigste og mest simple måde at nedsive regnvand på er at lede regnvandet ud på græsplænen. Du kan eksempelvis lede vandet fra nedløbsrøret og ud på græsplænen i en tæt rende.

    Græsarealet skal skråne væk fra huset, og det skal sikres, at vandet ikke kan løbe ind til naboen.
    Nedsivningen skal placeres 5 meter fra dit hus og 2 meter fra skur, garage og skel.

    Billede af græsplæne, hvor græsset fint siver ned.

    Inden et regnskyl kan vandet sagtens synke ned i jorden.

    Billede af en græsplæne, hvor vandet efter et regnskyl ikke kan sive ned.Efter et regnskyl kan plænen have svært ved at suge vandet ned.

    Fordele

    • Billig at anlægge
    • Vedligehold består i almindelig græsslåning
    • Havens udtryk er uændret

    Ulemper

    • Græsplænen kan blive sumpet efter meget
      voldsomme regnskyl

    Regnbede

    Et regnbed er et bed, hvor vandet kan samles under regnskyl og langsomt sive ned i jorden. Et regnbed kan være en billig og simpel måde at etablere regnvandshåndtering på, og giver spændende nye muligheder for beplantning i haven.

    Regnbedet skal placeres 5 meter fra dit hus og 2 meter fra skur, garage og skel.

    Valg af planter

    Langt de fleste planter kan tåle at stå ’under vand’ i op til 2 døgn, så derfor er mange planter egnet til regnbede.

    Vælg planter efter den jord, du har i din have, og efter de forhold som dit regnbed har.

    Du kan få hjælp til at vælge planter på en planteskole eller af en regnvandskonsulent.

    Fordele

    • Brug af eksisterende bed
    • Mulighed for fornyelse i haven
    • Form og placering kan tilpasses dine ønsker

    Ulemper

    • Kan være pladskrævende ved lerjord

    Faskiner

    En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor regnvandet står, mens det langsomt siver ned i jorden. Faskiner er typisk opbygget af plastkassetter, da de har en hulrumsprocent på op til 95. Faskiner kan også laves af sten. Her opnår man typisk en hulrumsprocent på omkring 25, og faskinen skal derfor være større i sten, end i plast for at indeholde den samme mængde vand.

    En faskine er ikke synlig i haven og optager derfor ikke plads. Den nødvendige størrelse af faskinen afhænger af jorden i din have, og hvor meget vand du leder til faskinen.

    Du skal huske at tømme din sandfangsbrønd før faskinen ca. en gang om året, så faskinen ikke bliver fyldt med blade og skidt fra tagrenden. Det er bedst at etablere lange, smalle faskiner, da det giver et større udsivningsareal end faskiner, der er kvadratiske.

    Faskinen skal placeres 5 meter fra dit hus og 2 meter fra skur, garage og skel.

    Fordele

    • Faskiner optager ikke plads i haven
    • Faskinen er ikke synlig

    Ulemper

    • Etablering af en faskine kræver stort gravearbejde
    • Sandfang skal renses årligt
    • Der kan forekomme tørre pletter over faskinen i
      perioder med ’tørke’

    Grønne tage

    Du kan anlægge et grønt tag både på dit hus og på mindre bygninger som garage, skur, cykelskur eller lignende. Med et grønt tag fordamper omkring halvdelen af det vand, der falder på taget i løbet af et år. Der skal stadig være en tagrende og et nedløbsrør, som leder det resterende vand væk. Det vand som ledes væk, kan løbe til en anden regnvandsløsning i din have eller til kloakken.

    Der findes mange flotte planter, som kan vokse på et grønt tag. Du skal dog være opmærksom på, at et grønt tag er tungt, så du skal sikre dig, at din bygning kan bære vægten.

    Fordele

    • Fanger vandet ved kilden
    • Optager ikke plads
    • Øget biodiversitet for planter og insekter
    • Begrønning

    Ulemper ved denne løsning

    • Grønne tage er tunge, så du skal sikre dig, at
      bygningen kan bære vægten
    • Kræver lidt vedligeholdelse og pleje i de første år

     

    Gennemtrængelige belægninger

    Regnvandet kan løbe ned igennem en gennemtrængelig belægning. Under belægningen er et bærelag, der samtidig fungerer som en faskine og tilbageholder vandet, inden det langsomt siver ned i jorden.

    En gennemtrængelig belægning kan være:

    • En speciel asfalt, som vandet kan løbe ned igennem
    • Græsarmering med gennemtrængeligt
      bærelag
    • Fliser med brede fuger – her kan
      vandet trænge gennem fugerne
    • Vandgennemtrængelige fliser
    • Græs

    Fordele

    • Kan etableres andre steder end i haven,
      eksempelvis i indkørsel eller på parkeringsarealer
    • Regnvandshåndtering kan indtænkes i renovering eller nyetablering af belægninger

    Ulemper

    • Du skal anvende et andet middel end vejsalt om
      vinteren, hvis vandet nedsives
    • Fugerne skal oprenses årligt

    Sådan kommer du i gang

    Se her, hvordan du kommer godt i gang med at håndtere regnvandet i din have.

    1. Undersøg, om din jord er velegnet til nedsivning. Se folder om Forundersøgelser til nedsivning af regnvand.
    2. Kontakt din kommune eller forsyning for at høre, om dine muligheder for at få tilbagebetalt en del af dit tilslutningsbidrag til kloakken.
    3. Søg nedsivningstilladelse hos din kommune.

     

    Find mere inspiration og vejledning:

    www.laridanmark.dk

    www.klimatilpasning.dk

    Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.

    Her kan du downloade teksten som en pdf-folder. 

Sidst opdateret: