3 grunde beliggende i naturskønne omgivelser
3 grunde beliggende i en rigtig naturskøn udstykning på Kastanjelunden er til salg.
Jelling er med sine berømte gravhøje, runesten og arkæologiske fund en by helt i særklasse. Dertil kommer at Jelling ligger utroligt naturskønt med lange skovstrækninger og søer syd for byen.
Grundene i udstykningen ligger attraktivt placeret i gåafstand til Jelling Skov, som er et helt unikt naturområde.
Afstanden til Jelling midtby, med indkøbsmuligheder og Jelling-monumenterne er 1,5 km. Der er også flere institutioner i Jelling samt en folkeskole der har 0.-9- klassetrin samt SFO.
Ved afgivelse af bud skal både tilbudsblanket og fortrydelsesret indleveres.
Det bemærkes, at der er lavet komplet sandpude på Kastanjelunden 4 - kontrolrapport ligger under materiale.
Der bliver tinglyst deklaration på Kastanjelunden nr. 5, da der er en spildevandsledning placeret tættere end 2 m fra skel.
Mindstepriser ml. 650.000-750.000 kr. inkl. tilslutninger. Der er i prisen taget højde for resultatet af den geotekniske rapport.
Man kan ikke reservere grunde.
Byggemodningen ved Grangaard Alle har afsløret en stor jernalderlandsby i området beliggende dels under kommende byggegrunde, dels i fremtidigt grønt fællesområde samt i vejarealet for den interne adgangsvej.
Et langhus med omkringliggende hegn samt mindre bygninger markeres i græsset idet fremtidige grønne område med runde, hvide nedgravede betonstopler.
I vejen mellem byggegrund nr. 7 og 8 ved Langhusvej er der fundet stolpehuller fra et ”forsamlingshus”. Huset markeres i asfaltbelægningen med hvide rektangulære betonfliser som ved Monumentområdet i Jelling. Stolperne markeres på fliserne ved sandblæsning.
I det grønne område opstilles infotavler, der fortæller om fortidens byggeri på stedet.