Får du vand fra Mørkholt eller Gårslev Vandværk? Så skal du koge drikkevandet!

Vandværket har i dag fundet enterokokker (1 pr. 100 ml) i vandet. Derfor anbefaler embedslægen, at du koger dit drikkevand.
Læs mere om hvad du skal gøre

Fol­ke­pen­sion

Du skal søge om at få folkepension. Det sker ikke automatisk, selvom du opfylder kravene

Du kan tidligst søge et halvt år inden, du når folkepensionsalderen. Hvis du glemmer det, kan du også søge med tilbagevirkende kraft i en periode derefter. Men du skal være opmærksom på, at nogle af de ydelser, der hænger sammen med folkepensionen, ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft. 

Ansøgningen skal sendes gennem www.borger.dk. Her kan du også læse meget mere om, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med folkepension. 

Som folkepensionist har du desuden mulighed for at søge forskellige tillæg, hvis du opfylder betingelserne. Det gælder bl.a. personlig tillæg, helbredstillæg og varmetillæg

 

Har du brug for hjælp? 

Det er Udbetaling Danmark, der har opgaven med Folkepension. Derfor er det også dem, du skal kontakte med spørgsmål.

Se her, hvordan du kan kontakte Udbetaling Danmark.

Sidst opdateret: 25. juli 2018