Sådan bliver I gift i Vejle

Hvis I vil giftes i Vejle Kommune, skal I som det første udfylde en ægteskabserklæring. Det gælder både for vielser i kirken og på rådhuset.

Er I et internationalt par? Så kan det være, at det ikke er kommunen, som skal behandle jeres ansøgning. Læs mere det om her:

  • Skrevet af Ankestyrelsen og Familieretshuset
  • Internationale par skal søge om ægteskab hos Familieretshuset

    Fra den 1. januar 2019 gælder nye regler, når man ønsker at blive gift i Danmark.

    Familieretshuset og kommunerne deler prøvelsen af ægteskabsbetingelserne mellem sig.  

    Kommunen behandler din sag, hvis du og din partner :

    • er dansk eller nordisk statsborger(e)
    • har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
    • har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.

    Familieretshuset står for prøvelsen, når det gælder par, hvor den ene eller begge parter er udenlandske statsborgere. 

Alle andre par skal udfylde en ægteskabserklæring herunder. Den bliver automatisk sendt til os, og vi giver jer besked, når vi har behandlet den. Det kan være en god ide først at undersøge, om I opfylder betingelserne for at blive gift

Spørgsmål og svar om vielse i Vejle Kommune

  • Hvor skal vi henvende os, hvis vi vil giftes på rådhuset?

    Hvis I bor i Vejle Kommune og ønsker at blive gift på rådhuset her, skal I starte med at udfylde en ægteskabserklæring med NemID. Vi kontakter jer, når den er godkendt.

    Hvis I bor i en anden kommune, skal I først have lavet en prøvelsesattest der. Når I har den, kan I kontakte os og aftale nærmere.

  • Hvor foregår vielsen?

    Vielser foregår normalt på "Det gamle Rådhus" (på Rådhustorvet i Vejle).

    Hvis I ønsker at blive gift et andet sted (som I har et tilhørsforhold til), kan vi dog tage det i betragtning.

    Hvis en af jer er alvorligt syg, kan vielsen foregå enten i jeres hjem eller på sygehuset.

  • Hvornår kan vi blive gift på rådhuset?

    Onsdage kl. 10.00 – 14.00
    Torsdage kl. 10.00 – 16.00
    Fredage kl. 10.00 – 13.00
    De fleste lørdage fra kl. 10.00 – 11.45

    Bemærk, at I ikke kan blive gift på søndage, helligdage eller kommunens øvrige lukkedage.

    Vi aftaler det endelige tidspunkt for vielsen, når vi har godkendt jeres ægteskabserklæring eller modtaget en prøvelsesattest.

  • Skal vi selv sørge for vidner?

    Ja - I skal selv have to vidner med til vielsen.

    Vær opmærksom på, at I skal oplyse deres navne på forhånd. 

  • Må vi have gæster med?

    Ja - I er meget velkomne til at tage gæster med til vielsen.

    Husk at fortælle dem, at vielsen foregår på "Det gamle Rådhus" på Rådhustorvet i Vejle og ikke i administrationsbygningen i Skolegade. 

    Hvis I har gangbesværede gæster med, kan de benytte elevatoren på bagsiden af "Det gamle Rådhus".

  • Hvad gør vi, hvis vi vil giftes i en kirke?

    I skal starte med at udfylde en ægteskabserklæring med NemID

    Den bliver automatisk sendt til os, og når vi har godkendt den, sender vi jer en prøvelsesattest.

    Den skal I så selv sende til præsten i den kirke, hvor I skal giftes.

    Detaljerne omkring vielsen skal I aftale med præsten.  

  • Hvad gør vi, hvis vi vil giftes i en anden kommune?

    I skal starte med at udfylde en ægteskabserklæring med NemID.

    Den bliver automatisk sendt til os, og når vi har godkendt den, sender vi jer en prøvelsesattest.

    Den skal I så selv sende til den kommune, hvor I skal giftes.

  • Hvor kan vi få mere at vide?

    Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte Borgerservice.

Kontakt Borgerservice - vielser

Skolegade 1, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 00 14
  • Telefontid
  • mandag - onsdag 8 - 15
  • torsdag 8 - 17
  • fredag 8 - 14

E-mail: vielse@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

  • Fremmøde
  • mandag - onsdag 9 -15
  • torsdag 9 - 17
  • fredag 9 -14

Sidst opdateret: 21. oktober 2019