Læs om Corona - bl.a. om vaccinationer, coronapas og test. Nu også test på søndage i alle 4 centerbyer!


Læs mere om corona her / Information in English

Hent appen: Smittestop

Smitte|stop er en app, som hjælper os alle sammen med at stoppe spredningen af corona.

Appen giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender, fx i offentlig transport eller på restauranter.

 

Jo flere, der bruger appen, desto flere smittekæder kan vi bremse.

 

Smitte-Stop-appen fungerer nu til ældre iPhones

Smitte-Stop-appen virker nu også på ældre iPhones, så endnu flere danskere kan hente og bruge smittestop i deres hverdag og dermed hjælpe med at stoppe smittekæder. Tidligere har styresystemerne på de ældre iPhones ikke understøttet appen, og derfor har det ikke været muligt for alle at bruge den.

Opdateringen kommer til at gælde for iPhone 5s, iPhone 6 og iPhone 6 plus, og den er allerede tilgængelig i App Store. 

 

Appen smitte|stop giver dig

 

  • Besked, hvis du har været tæt på en person, der testes positiv for ny coronavirus. Du får besked om myndighedernes anbefalinger, så smittekæden kan stoppes.
  • Mulighed for at sende besked til andre, du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv for ny coronavirus. Du giver besked til andre uden, at de kan se, hvem du er, hvor eller hvornår de har været tæt på dig.

Om smitte|stop

 

  • Det er frivilligt at hente og bruge smitte|stop.
  • Appen er sikker og beskytter din data.
  • Data om, hvem du har været i nærheden af, gemmes kun på din telefon, og ingen myndigheder har adgang til oplysningerne.
  • Appen er et digitalt supplement til myndighedernes andre tiltag, som skal hjælpe os med at passe godt på hinanden, mens samfundet genåbner.
  • Appen er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Serum Institut og Netcompany.
  • Du finder appen smitte|stop dér, hvor du normalt henter dine mobilapps.

 

Sidst opdateret: 30. marts 2021