Sådan undgår du smitte med Covid-19 incl. gode telefon hotlines.

Myndighedernes fælles coronahotline svarer på spørgsmål om coronavirus generelt, herunder COVID-19 relaterede restriktioner som gælder efter din indrejse i Danmark - eksempelvis krav om test og isolation efter indrejse. 

Ring på telefon (+45) 70 20 02 33 

Hotlinen er åben: Alle dage kl. 06.00-24.00

Du vil også ofte kunne finde svaret på dine spørgsmål på www.coronasmitte.dk

 

Husk hvis du er smittet eller nær kontakt?

Hvis du er nær kontakt til en person, som er smittet med ny coronavirus, skal du ringe til Coronaopsporing på tlf. 32 32 05 11 for at afklare, hvilke dage du skal testes.

Herefter kan du bestille dine PCR-tests på coronaprover.dk.

 

Sådan forebygger du Covid-19:

  • Vask dine hænder tit og/eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kram og kindkys - begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hold afstand - mindst to meter  - og bed andre tage hensyn
  • Isoler personer med smitte - og opspor nære kontakter.

Her kan du læse spørgsmål og svar om corona, og hvordan du undgår smitte

Hent plakat, som viser, hvordan du forebygger smitte

Råd og vejledning om coronavirus

  • Hvis du har ondt i halsen, høj feber, tør hoste...

    De typiske symptomer på COVID-19 ligner de symptomer, du kender fra influenza og andre infektioner i de øvre luftveje.

    Du føler dig sløj og har fx tør hoste, feber, svært ved at trække vejret, muskelsmerter og ondt i halsen.

    Nogle kan også opleve andre symptomer som fx hovedpine, kvalme, diarré og mistet smags- og lugtesans.

    Det er forskelligt, hvilke symptomer man får, og hvor syg man bliver.

    Bliv hjemme, indtil du er rask.

    Bemærk: Snotnæse/forkølelse er ikke tegn på Covid-19. Så man skal ikke sende børn og voksne hjem og til test, hvis de bare er lidt snottede.

    Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

    Læs Sundhedsstyrelsens spørgsmål/svar om coronavirus

  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage

    Ring til lægen. 

    Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre. 

    Læs mere om test i Region Syddanmark her

  • Rejsevejledninger

    Hvis du skal ud at rejse, så hold øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger. 

    Her ser du Udenrigsministeriets guide til rejser

    Siden blevet løbende opdateret. 

    Hold dig også orienteret om sundhedsforholdene og lokale myndigheders foranstaltninger på danske ambassaders hjemmesider samt via lokale myndigheders og dit rejsebureau. 

    Og bemærk - der kan hurtigt ske ændringer, så tjek også under dit ferieophold.

    Husk også, at test IKKE er gratis i ret mange andre lande end Danmark.

     

  •  

      

     

  •  

     

Sidst opdateret: