Læs om Corona - bl.a. om vaccinationer, coronapas og test. Nu også test på søndage i alle 4 centerbyer!


Læs mere om corona her / Information in English

Seneste fra myn­dig­heder­ne

Overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.

Anbefal denne side:

Seneste nyt fra myndighederne
Du kan altid finde de seneste nyheder for myndighederne på coronasmitte.dk på denne underside: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-nyt-fra-myndighederne

(bemærk - nogle af nedenstående link til restriktioner m.v. virker ikke længere, da Sundhedsmyndighederne løbende retter deres hjemmeside til og fjerner dokumenter, der er forældet).

1. halvår 2021

14. maj: Gradvis genåbning af rejser – fase III

Fra natten til den 14. maj 2021 træder fase III i den gradvise genåbning af rejser i kraft. Det betyder bl.a., at smittegræsen for at åbne flere såkaldte gule og organge landetregioner i EU og Schengenlandene hæves. Det betyder, at flere lange og regioner bliver gule. https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/naeste-skridt-i-gradvis-genaabning-for-rejseaktiviteter-traeder-i-kraft-14-maj/

4. maj: Aftale om yderligere genåbning fra 6. maj:

  • Det indendørs forsamlingsforbud hæves til 25 personer og det udendørs forsamlingsforbud hæves til 75 personer den 6. maj.
  • Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med coronapas og op til 1.000 deltagere i sektioner á 500, hvor deltagerne i det væsentlige er siddende.
  • Spillesteder, teatre og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, genåbner med coronapas og op til 2.000 tilskuere i sektioner á 500, hvor deltagerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, et biograflærred, en oplægsholder eller lignende. Grænsen på 2.000 tilskuere gælder kun for indendørs arrangementer. Modellen gælder i øvrigt ligeledes for udendørs lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter.
  • Indendørs idræt for personer over 18 år med coronapas og et forsamlingsloft, der følger det indendørs forsamlingsforbud. Dog åbnes alene for ikke-kontaktsport for personer over 18 år og under 70 år.
  • Der åbnes for al idræt for børn og unge samt personer over 70 år. Forsamlingsloftet for idræt for personer over 70 år hæves ligeledes fra 10 personer til 25 personer, så det følger det indendørs forsamlingsforbud pr. 6. maj 2021, jf. aftale af 15. april 2021 om udmøntning af genåbningen pr. 21. april 2021. Kravet om coronapas vil gælde, uanset hvor mange der deltager i arrangementet.
  • Der åbnes for fitnesscentre med krav om coronapas. Der vil være krav om bemanding i fitnesscentrene i åbningstiden med henblik på at sikre den fornødne kontrol med coronapas og overholdelse af smitteforebyggende tiltag, herunder afspritning mv.
  • 100 pct. fremmøde for afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser og 100 pct. fremmøde på erhvervsuddannelserne i hele landet. Genåbningen sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
  • Mulighed for anvendelse af udendørsarealer til undervisningsbrug på videregående uddannelser i landsdelene i hovedstadsområdet, der ikke var omfattet af denne genåbning pr. 21. april 2021. Genåbningen sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
  • 30 pct. fysisk fremmøde for studerende på videregående uddannelser i landsdelene i hovedstadsområdet, der ikke var omfattet af denne genåbning pr. 21. april 2021. Genåbningen sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
  • 100 pct. fremmøde for 5.-8. klasse i grundskolen.
  • Elever på ungdoms- og voksenuddannelserne kan møde med 100 pct. fysisk fremmøde pr. 21. maj 2021. Studerende på videregående uddannelser kan pr. 21. maj møde ind 50 pct. fysisk fremmøde. Genåbningen sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
  • Kravet om forudgående bordreservation, der er tidsmæssigt adskilt med 30 minutter fra ankomsten, på indendørs serveringssteder ophæves.
  • Private arrangementer. Serveringssteder og lejede festlokaler samt private gildesale, stalde, lader, forsamlingshuse eller lignende kan holde åben efter kl. 23 for private arrangementer som f.eks. bryllupper, sølvbryllupper, guldbryllupper, konfirmationsfester, studenterfester, fødselsdage og lignende arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, forudsat at kun personer, der deltager i arrangementet, har adgang til serveringsstedet mv. Arrangementet skal afholdes inden for rammerne af forsamlingsforbuddet. På serveringssteder vil der gælde sædvanlige krav om coronapas og arealkrav.
  • Der udarbejdes en plan for gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser begyndende fra 21. maj 2021. Planen drøftes med aftalepartierne.

Se aftale om yderligere genåbning her 

Se pressemeddelelse om yderligere genåbning 6. maj her

 

3. maj: Den danske COVID-19 vaccineudrulning fortsætter uden Johnson & Johnsons COVID-19-vaccine

15. april. Aftale om større genåbning fra 21. april end end aftalt 22. marts.

  • Udendørs forsamlingsforbud hæves til 50 personer
  • Indendørs forsamlingsforbud hæves til 10 personer
  • Restauranter og cafeer mv. kan have åbent til kl. 23. Sidste udskænkning er kl. 22.
  • Indendørsservering - med coronapas og forudgående bordbestilling
  • Udendørsservering på restauranter og cafeer mv. - uden coronapas
  • Fodboldkampe i 3F Superligaen og en række andre ligaer med adskilte sektioner af højst 500 siddende tilskuere med 1 meters afstand – med coronapas
  • Museer - med coronapas
  • Biblioteker – med coronapas
  • Indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år - uden coronapas
  • Indendørs idræt i organiseret regi for personer over 70 i grupper af højst 10 personer – med coronapas
  • Mere fremmøde for elever og studerende.

Se hele den nye genåbningsplan for 21. april her (pdf) 

14. april: Vaccinen fra AstraZeneca er udgået af vaccinationsprogrammet i Danmark.
Johnson & Johnson vaccinen er sat på pause.
Læs mere om vacciationerne her

24. marts: Nu kan du få udbetalt de sidste 2 ugers feriepenge inde på borger.dk
Hvis du ikke tidligere har fået udbetalt de tre uger, kan du nu få alle fem uger udbetalt, hvis du ønsker det.

22. marts er der lavet aftale om stor genåbningsplan over de kommende måneder:
Se den samlede rammeaftale her

Genåbning 6. april:

  • Liberale serviceerhverv mv. kan genåbne. Der vil gælde krav om anvendelse af mundbind eller visir samt retningslinjer for smitteforebyggelse. Der vil endvidere være krav om anvendelse af coronapas.
  • 5. -8. klasse kan vende tilbage med 50 pct. fysisk fremmøde (dvs. hver anden uge).
  • Elever på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser kan vende tilbage med 50 pct. fysisk fremmøde (dvs. hver anden uge).
  • På de videregående uddannelser kan afgangsstuderende på uddannelser med mange praksiselementer vende tilbage med 50 pct. fysisk fremmøde (dvs. hver anden uge). Alle øvrige studerende på de videregående uddannelser kan vende tilbage med 20 pct. fysisk fremmøde.

Genåbning 13. april:

  • Almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader mv. med et areal på 15.000 m2 eller derunder kan genåbne pr. 13. april 2021. Genåbningen gælder ikke for biografer, restauranter og caféer mv., som er lokaliseret i indkøbscentret mv.

Genåbning fra 21. april:

  • De store indkøbscentre og stormagasiner for almindelig handel mv. kan genåbne.
  • Desuden åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og cafeer mv., museer, kunsthaller samt biblioteker. Desuden åbnes uden coronapas for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år.

Genåbning fra 6. maj:

  • Med coronapas genåbnes indendørs servering på restauranter og cafeer mv., konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.
  • Desuden åbnes – med coronapas – for indendørs idræt for voksne over 18 år.

Genåbning fra 21. maj:

Med coronapas genåbnes resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser. Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo mv og legelande. Desuden daghøjskoler og aftenskoler.

18. marts: Yderligere genåbning

  • Fuld genåbning og fuldt fremmøde for elever på erhvervsuddannelser, der skal deltage i certifikatfag og for elever i skolepraktik i hele landet. Der gælder samme vilkår for test som hidtil.
  • Forsamlingsforbuddet hæves for udendørs idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter i organiseret regi fra 25 til 50 personer.
  • Forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer udendørs. Det bemærkes, at sundhedsmyndighederne stadig har de samme anbefalinger om max 5 personer i hjemmet og begrænsning af social kontakt mv.
  • Der åbnes for udendørs gudstjenester mv. med op til 50 personer.

11. marts: Vaccine fra AstraZeneca sat på pause 14 dage. Alle vaccinationer aflyst

8. marts: Yderligere genåbning fra mandag 15. marts

  • Efterskoler, frie fagskoler, kostafdelinger på fri- og privatskoler og højskoler (lange kurser) åbner i hele landet.
  •  Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Østjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland kan vende tilbage med 50 procent fremmøde (det vil sige hver anden uge).
  •  Elever i 5.-8. klasse og ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser i alle landsdele kan møde til udendørs undervisning én gang om ugen. Kraftig opfordring til test i grundskolen og krav om test ungdomsuddannelser.
  •  Udvalgsvarebutikker på 5000 kvadratmeter eller derover kan have op til 250 kunder, og tidsbestilling fjernes som krav for butikker på under 10.000 kvadratmeter.

24. februar:  Gradvis genåbning fra og med 1. marts. Forlængelse af øvrige restriktioner til og med 5. april.
Åbning af udvalgsvarebutikker op til 5.000 kvm. Dog ikke butikker i storcentre. Og med strengere krav til plads.
Åbning af udendørs idræts- og fritidstilbud med op til 25 personer.
Udendørs kulturinstitutioner kan åbne mod krav om negativ test inden for de seneste 72 timer.
Der er yderligere genåbning i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm.
Læs mere om gradvise genåbning her 

12. februar: Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet de generelle besøgsrestriktioner på alle plejecentre i Vejle Kommune.
Det skyldes dels, at alle beboere nu er vaccineret, og dels at smitten er lav.

1. februar: Forsigtig genåbning, som kun omfatter eleverne i o.-4. klasse. 
Det betyder, at eleverne kan begynde i skole mandag 8. februar.
Samtidig skal alle forældre bære mundbind ved aflevering og hentning af børn i dagtilbud og skole.
Der skal nu også bæres mundbind i engroshandlen.

28. januar: Regeringen har forlænget alle de skærpede restriktioner til og med 28. februar.
Regeringen forventer dog at kunne sende 0.-4. klasse tilbage i skolerne inden 28. februar.

13. januar: Regeringen har forlænget alle de skærpede restriktioner til og med 7. februar. 
Det sker på grund af den britiske mutation af coronavirus, som breder sig. Kraftig opfordring til, at vi nu alle passer på, holder afstand på mindst 2 meter, samles meget få mennesker og aller højest fem, aflyser alle sociale aftaler og arbejder mest muligt hjemme. 
Kraftig opfordring til at lade sig teste. 
Se pressemeddelelsen

8. januar: Hele verden  i rødt. Danskerne opfordres til at droppe alle rejser til udlandet.
Fra 9. januar kl. 17.00 til og med 17. januar vil der være forbud mod at flyve til Danmark med passagerer uden en negativ coronatest.

7. januar: Nyt badge til borgere, der er fritage for mundbind
Læs mere her

5. januar: Forsamlingsforbuddet ændres fra 10 til 5 personer. Afstandskravet ændrers til mindst 2 meter både i butikker og det offentlige rum.
Kraftig opfordring til at blive mest muligt hjemme og aflyse alle de aftaler, man kan. Dagtilbud er åbne, men forældre opfordres dog til at holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt. Tiltagene gælder til og med 17. januar. 
Læs mere om nye tiltag

2. halvår 2020

30. december : Første vaccination i Vejle
De første vacciner blev givet på Plejecenter Kastaniehaven i Give onsdag 30 december.  Det allerførste stik gik til ergoterapeut Louise Madsen onsdag morgen klokken 08.54, og sprøjten blev ført af læge Jonas Kromann-Larsen fra Lægehuset i Give.
Den første beboer på Kastaniehaven, Inge Hansen, blev vaccineret kl. 9.20.

29. december: De skærpede restriktioner forlænges til og med 17.  Januar.
Se oversigt over restriktioner, som gælder til henholdsvis 17. januar og 28. februar.

16. december 2020: Nye restriktioner til og med 3. januar: Danmark lukket ned fra juledag.
Fra og med 17. december: Alle indkøbscentre, stormagasiner, arkader m.v. lukkes.
I øvrige butikker: Højst én person pr. familie.
Fra og med 21. december: Alle skolebørn sendes hjem incl. klubber og SFO.
Desuden lukker liberale serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, herunder frisører, massører, tatovører, køreskoler mv.
Fra og med 1. juledag: Detailhandlen lukker undtager apoteker og dagligvarer.
Kraftig anbefaling om, at vi også privat højest samles 10 personer.
Læs mere om restriktionerne er

15. december: Regeringen har besluttet at udvide restriktionerne, der den 10. december blev indført i 69 kommuner, til at gælde hele landet.
Læs mere om udvidelsen af den delvise nedlukning her

10. december : Delvis nedlukning af yderligere 31 kommuner, herunder Vejle Kommune
Fredag 11. december kl. 16 lukkes Vejle Kommune delvist ned. Det sker samtidig med, at hele Region Hovedstaden (undtagen Bornholm), Region Sjælland, Region Midtjylland, Ålborg, Odense, Fredericia og Middelfart Kommuner lukker delvist ned.
Se hvad den delvise nedlukning betyder 
Se også, hvad det betyder i Vejle Kommune

7. december: Nye og forlængelse af eksisterende restriktioner 
Regeringen har på pressemødet mandag 7. december forlænget alle de eksisterende restriktioner til og med 28. februar. Det gælder bl.a. opfordringen til at arbejde hjemme i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, reglerne om mundbind/visir og forsamlingsforbuddet på 10 personer.
Derudover har regeringen indført en delvis nedlukning i 38 kommuner fra og med 9. december til og med 3. januar. 
Udover 36 kommuner i Hovedstadsområdet og på Sælland gælder det også Odense og Århus.
Læs mere om nye og eksisterende restriktioner, gode råd til julen m.v.

1. december: Nye restriktioner i 17 kommuner i Hovedstadsområdet
Reglerne vedr. store butikker, storcentre, stormagasiner m.v. gælder hele landet: Færre kunder pr. kvadratmeter, ensretning og skiltning af antal tilladte kunder.

26. november: Regeringen præsenterede vaccinationsprogram mod Covid-19
Læs mere om vaccinationsprogrammet her

20. november: Forsamlingsforbuddet på 10 personer forlænges til og med 13. december.
Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelser og bisættelser på 50 fstholdes. Fortsat opfordring om max 10 personer i private hjem og social kontakt med max 10.

19. november: De særlige restriktioner for Nordjylland fjernes
De fleste restriktioner fjernes fra i dag, bl.a.  kan man nu igen køre over kommunegrænserne. Andre restriktioner fjernes i løbet af de kommende dage.
Læs mere her

16. november: Nu også mundbind i Borgerservice og Jobcenter

5. november: 7 kommuner i Nordjylland lukkes ned
Offentlig transport lukker, skoleelever sendes hjem, barer og restauranter lukker og kraftig opfordring til ikke at rejse ud af eller ind i de 7  kommuner. Det gælder også arbejdskraft.
Se oversigt over restriktioner

4. november: Alle mink i hele Danmark skal aflives incl. avlsdyr.
Statens Serum Institut vurderer, at minkavl under COVID-19-epidemien
indebærer en betydelig risiko for folkesundheden.
Læs mere om mink her

24. oktober: Nye restriktioner på grund af øget smitte, som gælder til og med 2. januar
Alle tiltag gælder fra 26. oktober - mundbind dog først fra 29. oktober.

  • Fra 29. oktober indføres krav om brug af mundbind, når der skal handles i detailhandlen, og et krav om delvis brug af mundbind på uddannelsesinstitutioner.
  • Der må ikke sælges alkohol i detailhandel og kiosker efter kl. 22.00 
  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer. Dog er maksimum 50 personer ved begravelser.
    Det skærpede forsamlingsforbud gælder dog foreløbig kun 4 uger fra 26. oktober til og med 22. november 2020.
  • Anbefaling om max 10 personer i private hjem.
  • Anbefaling om social kontakt med max 10 forskellige personer (ud over  husstand/ arbejde/skole/fritidsaktivitet).
  • Maksimal grænse på 50 personer for idræts- og foreningsaktiviteter uden overnatning for børn og unge op til 21 år.
  • Udenlandsk arbejdskraft fra højrisikolande skal fremvise en negativ COVID19-test foretaget senest 72 timer før indrejsetidspunktet, når de passerer grænsen. (Personer med bopæl i grænselandet (Norge, Slesvig-Holsten, Skåne, Halland eller Blekinge) er ikke omfattet af kravet.)

  • Alle de nuværende restriktioner fortsætter, bl.a.
    - Opfordring til offentlige og private arbejdsgivere om at sikre, at ansatte arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdet,
    - Restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder skal lukke kl. 22.00
    - Anbefaling om aflysning af arrangementer, der primært har et socialt formål. 
    - Det nuværende ”store” forsamlingsforbud på 500 personer fastholdes.

Se oversigt over alle restriktioner, som gælder frem til og med 2. januar (undtagen forsamlingsforbuddet, som kun gælder 4 uger)

21. oktober: Ny teststrategi
Borgere med milde symptomer kan nu selv booke tid til test for COVID-19 uden lægehenvisning. Det skal være med til at lette presset på landets alment praktiserende læger og hospitalernes børneafdelinger, der får mange henvendelser fra borgere, som har milde symptomer på COVID-19.

7. september: Restriktioner forlænget til og med 31. oktober.
COVID-19 smitten i Danmark er fortsat på et højt niveau, og derfor forlænges de nuværende landsdækkende tiltag til og med den 31. oktober. Det er de tiltag, der blev vedtaget 18. september og forlænget 25. september. Se oversigten over tiltag her

29. september: Udbetaling af feriepenge

Fra i dag kan danske lønmodtagere bestille tre uger af deres indefrosne feriepenge. Den tidlige udbetaling skal være med til at få yderligere gang i samfundsøkonomien.

28. september: Skærpede retningslinjer for brugen af værnemidler på sundheds- og ældreområdet 

Sundhedsmyndighederne anbefaler nu som en ekstra forsigtighed, at personale, patienter og borgere bærer maske og mundbind i behandlings- og plejesituationer fx på sygehus, plejehjem og ved egen læge, når det ikke er muligt at holde afstand.
Vejle Kommune følger anbefalingerne - se pressemeddelelse

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at endnu flere siger ja til tilbuddet om influenzavaccination i år. Influenza udgør nemlig en særlig risiko for mange af de personer, der også er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver syge med COVID-19.

25. september: Restriktioner skærpet og forlænget til og med 18. oktober pga. øget smitte

  • Alle 23 tiltag fra 18. september forlænges til og med 18. oktober.
  • Forsamlingsforbuddet på max 50 personer omfatter også private fester som bryllupper, konfirmationer, fødselsdage m.v., der holdes uden for private boliger og haver.
  • Kompensationsregler udvides til også at omfatte underleverandører til private fester
  • Opfordring til generelt at skrue ned for fester og natteliv og overholde afstandskrav og hygeiejnen.
  • Opfordring til at reagere på evt. henvendelser fra myndighederne, der kontakter dig via e-boks, telefon eller sms og vil fortælle, at du er nær kontakt til smittet - alt for mange reagerer ikke, selvom myndighederne  beder dig kontakte dem.

Se oversigt over alle restriktioner vedtager 18. og 25. september

 

18. september : 23 nye restriktioner, som gælder for hele landet til og med 4. oktober

  • Forsamlingsforbuddet sænkes til max. 50 personer
    Undtaget fra forsamlingsforbuddet er dog arrangementer, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned og kan overholde myndighedernes øvrige retningslinier. Her er loftet fortsat 500 deltagere.
    Det gælder fx sports- og kulturarrangementer.
  • Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at ansatte arbejder hjemmefra, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets udførelse.
    Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at alle sociale arrangementer på – og i tilknytning til – arbejdspladser aflyses.
  • Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder med bevilling hertil begrænses til kl. 22.00 
  • Krav om brug af mundbind eller visir på restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder – dog ikke, når man sidder ned.
  • Det anbefales, at alle byfester og andre lignende arrangementer (f.eks. open-bynight og lignende arrangementer på tværs af detailbutikker, institutioner mv. i
    det offentlige rum) aflyses.
    Det gælder også alle sociale arrangementer i forbindelse med dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og lignende aflyses.
  • Anbefaling om, at man skal forsøge at begrænse den sociale omgang med andre, både når det gælder, hvor mange vi samles, hvor længe vi er sammen, og hvor mange forskellige personer vi mødes med. 
  • Der opfordres til at rejse uden for myldretiden og til at gå eller tage cyklen ved
    kortere ture.
  • Sundhedsstyrelsen udsender skærpede retningslinjer om brug af værnemidler
    (mundbind/visir) i sundhedsvæsenet og ældreplejen
  • Styrelsen for Patientsikkerhed vil i samarbejde med lokale myndigheder have
    øget fokus på at beskytte sårbare borgere på plejehjem, sociale botilbud, bl.a.
    ved udstedelse af påbud om besøgsrestriktioner og evt. forbud.

Læs mere om de nye restriktioner her: 

9. september: Gode råd om fester og børn 

7. september: Nye tiltag på grund af øget smittespredning:

I Københavnsområdet og Odense Kommune kan der konstateres en særlig bekymrende udvikling med en række forskellige smitteudbrud og et stigende antal smittede. Derfor indføres særlige tiltag målrettet disse kommuner. Tiltagene her vil gælde foreløbigt til 22. september 2020 for at sikre en effektiv smitteinddæmning. Se tiltagene her

4. september: Udbredelse af tilpasset Superliga-ordning til andre sportsgrene

Superliga-ordningen, som giver mulighed for at afholde kampe i 3F Superliga med flere end 500 personer til stede, dog kun hjemmebanepublikum, udbredes i en tilpasset version
til udendørs og indendørs idræt og tilhørende udendørs og indendørs faciliteter mv.
Ordningen vil omfatte arrangementer inden for både den professionelle idræt og amatøridræt, herunder f.eks. fodbold, håndbold, ishockey, hestesport, badminton og motorsport.
Mesterskaber og DBU’s arrangementer omfattes også af ordningen.


15. august: Krav om mundbind

Fra lørdag 22. august er der krav om brug af mundbind i den kollektive trafik i hele landet på alle tidspunkter af døgnet. Dog er visse persongrupper undtaget bl.a. børn. 
Personer i øget risiko for alvorligt forløb af COVID-19 anbefales at bruge mundbind i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på to meter.

14. august: Aftale om kontrolleret genåbning

  • Forsamlingsforbuddet på 100 personer forlænges til og med 31. oktober 2020.
  • Ved udendørs begravelser og bisættelser er forsamlingsforbuddet 200 personer til og med 31. oktober 2020.
  • Forsamlingsforbuddet på 500 ved kulturarrangementer og professionel idræt med siddende publikum forlænges til og med 31. oktober.
  • Åbningstider for restauranter, barer, cafeer og lign. er udvidet til kl. 02. Der må ikke lukkes nye gæster ind efter kl. 23.
  • Erhvervsminister og kulturminister vil vurdere, om der kan ske yderligere genåbning af spillesteder, professionel idræt og breddeidræt, kulturarrangementer, messer m.v.
  • Der kan lokalt iværksættes yderligere tiltag for at slå smitteudbrud ned - hvis der er over 20 pr. 100.000 inden for de sidste 7 dage.

 

1. halvår 2020

Mandag 8. juli: Forsamlingsforbuddet hævet til 100 personer.

Lørdag 6. juni: Indendørs idræts- og foreningsliv åbner - forsamlingsforbuddet hævet fra 10 til 50

Alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsfaciliteter åbner - herunder spillehaller, lege- og badelande og svømmehaller. Og nu må man samles op til 50 personer. Det sker som led i fase 3 af genåbningen af Danmark.


Torsdag 4. juni: Alle skal bære mundbind i danske lufthavne

Fredag 29. maj: Der åbnes for rejser til og fra Tyskland, Norge og Island

Onsdag 20. maj: Folketinget enig om at fase 2 af genåbningsplanen pr. 27. maj udvides med følgende:

  • Kultur og aktiviteter
    Fx museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier – kan åbne straks
    Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. – kan åbne straks
    Udendørs forlystelsesparker
    Sommeraktiviteter for børn og unge

  • Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse

  • Voksenuddannelse, herunder målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre

  • Højskoler mv.

  • Fuld åbning af DR og TV2

  • Ungdomsuddannelserne (fx gymnasier, EUD mv.)

  • Videregående uddannelser kan afvikle mundtlige eksamener fysisk samt undervisningsaktiviteter, der kræver fysisk fremmøde

  • Foreningsliv – aftenskoler, musik- og kulturskoler (med restriktioner bl.a. ift. korsang mv.), spejdere og lignende

  • Da der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, kan den fysiske tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

  • Retningslinjerne for besøgs- og aktivitetsrestriktioner på fx plejehjem, hospice, psykiatri, bosteder, beskyttet beskæftigelse, kriminalforsorgens institutioner mv. afvikles eller tilrettes, i det omfang det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det aftales nærmere i relevante sektorpartnerskaber på baggrund af retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

Dette indebærer, at alt, der tidligere har været lukket, kan åbne under sundhedsmæssigt forsvarlige retningslinjer, bortset fra følgende:

  • Indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af åbning samt indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. Partierne er enige om, at disse aktiviteter, gennemgås af sundhedsmyndighederne med henblik på, at partierne forud for og i forbindelse med overgangen til fase 3, aftaler en samlet genåbningsplan for disse aktiviteter.

  • Diskoteker, spillesteder og natteliv (fase 4)

  • Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet (fase 4)

 

Søndag 10. maj - nye afstandskrav

De nye regler siger, at en meters afstand mellem mennesker som oftest er nok - dog med visse undtagelser. 
Hold mindst to meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte via spyt, host eller nys, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.

De to meters anbefalede afstand gælder også besøg på plejecentre, sygehuse eller hos personer med særlig risiko, hvis de smittes.
Det vigtigste ifølge Sundhedsstyrelsen er dog et skærpet fokus på grundig hygiejne.

Torsdag 7. maj: 2. fase af genåbningen:
Folketingets partier er blevet enige om følgende genåbning i fase 2:

  • Fuld åbning af detailhandel (11. maj)
  • 6-10. klasser + klubtilbud (18. maj) - kommuner og skoler får ’lokal fleksibilitet’
  • Efterskoler (18. maj)
  • Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde (18. maj)
  • STU, EUD, FGU (18. maj)
  • Ind- og udlån på biblioteker (18. maj)
  • Restaurationer, caféer og lign. (18. maj)
  • Folkekirken og trossamfund (18. maj)
  • Idræt- og foreningsliv udendørs (nu) – forsamlingsforbuddet skal fortsat overholdes
  • Professionel idræt uden tilskuere (nu)
  • Zoologiske haver, hvor gæster transporterer sig i bil (nu)
  • Løbende tilpasninger af den offentlige sektor – så som tilsynsmyndigheder, socialområdet m.m.
  • Regeringen vil senest 1. juni tage stilling til grænsekontrollen
  • Forsamlingsforbuddet er fortsat på 10 personer i den næste måneds tid

 

Lørdag 18. april: Forlængelse og udvidelse af hjælpepakker

Torsdag 16. april: Liberale erhverv genåbnes

Folketingets partier vedtog torsdag nat at udvide den første fase af genåbningen, og derfor kan en række liberale erhverv holde åbent igen fra mandag den 20. april. Det gælder bl.a. frisører, optikere, tandlæger og køreskoleundervisere. Også domstolene og familieretshusene kan åbne igen, når der er taget højde for de sundhedsfaglige retningslinjer.

Partierne blev også enige om, at familie og pårørende skal have mulighed for - på en sundhedsmæssig forsvarlig måde – at besøge deres ældre. Hvordan og hvornår skal drøftes videre mellem KL, Sundhedsstyrelsen og de faglige organisationer.


Mandag 6. april: Første fase af en gradvis genåbning af det danske samfund.

Dagtilbud åbnes igen hurtigst muligt fra den 15. april 2020, og så snart kommunen ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer vurderer det forsvarligt.

Det samme gælder for skolerne, som åbnes igen for 0.-5. klasser og specialtilbud på alle klassetrin hurtigst muligt fra onsdag den 15. april 2020.
Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber (for børn op til 5. klasse) åbner tilsvarende.

I forhold til prøver og eksaminer ophøjes de afsluttende standpunktskarakterer, der gives senest muligt på skoleåret, til prøvekarakterer.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner holdes fortsat fysisk lukket. Dog åbner de gymnasiale uddannelser for elever i 3.g, 2.hf., ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser) og eux-elever, der skal afslutte uddannelsen til sommer.

Lukning af natklubber, værtshuse, restauranter og caféer mv. og lukning af storcentre og liberale erhverv, hvor der ikke kan undgås kontakt med kunder, er forlænget til og med 10 maj.

Forbud mod arrangementer, begivenheder mv. med flere end 10 personer er også forlænget til og med 10. maj.

Offentligt ansatte skal også arbejde hjemme til og med 10. maj, mens privat ansatte kan møde ind fysisk på job, hvis det kan foregå fuldt forsvarligt. 

Når det gælder større arrangementer, begivenheder mv. gælder forbuddet til den 31. august 2020.

Læs mere om gradvis genåbning her

 

Mandag 23. marts: Tiltag forlænges

Regeringen forlænger alle tiltag mod spredning af coronavirus til og med 2. påskedag, 13. april, ligesom danskerne også opfordres til at blive hjemme i påsken.

Læs mere om dagens pressemøde


Torsdag 19. marts: Hjælpepakke til erhvervslivet

Folketinget vedtog torsdag en ny hjælpepakke til virksomheder og selvstændige.
I pakken indgår bl.a. kompensationsordning for selvstændige, kompensation for virksomhedernes faste udgifter, kompensation til freelancere, øget adgang til eksportkredit og statsgaranterede låneordninger.
Der er også øget adgang til dagpenge og sygedagpenge og øgede lånemuligheder for elever og studerende.

Se hjælpepakke på Finansministeriets hjemmeside

 

Tirsdag 17. marts: Forsamlinger på mere end 10 personer forbudt

Det er helt afgørende, at vi nu får brudt smittekæden. Derfor har regeringen indført nye drastiske tiltag for at begrænse smittespredningen. Det blev præsenteret på et pressemøde tirsdag aften, og tiltagene gælder frem til 30. marts.

Forsamlinger på mere end 10 personer bliver forbudt fra onsdag kl. 10. Forbuddet gælder alle arrangementer, begivenheder, aktiviteter og lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Det gælder både indendørs og udendørs - og for både offentlige og private arrangementer og begivenheder.

Samtidig skal shoppingcentre (undtagen fødevarevirksomheder), sportsfaciliteter, restauranter, cafeer, barer, natklubber, diskoteker, fitnesscentre. Også andre erhverv med tæt kontakt mellem mennesker skal lukke, f.eks. solcentre, tatovører, massører, kosmetologer, frisører m.fl. Det vil stadig være muligt at lever takeaway.

Der bliver også skærpede krav til dagligvarebutikker. Kunderne skal kunne vaske hænder/spritte hænderne af i butikken, og der skal være god afstand mellem kunderne.

Nu opfordres alle, der kommer hjem fra udlandsrejse, til at blive hjemme i 14 dage.

 

Søndag 15. marts: Ny trepartsaftale hjælper lønmodtagerne

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i dag 15. marts indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere. Den skal hindre, at virksomhederne er nødt til at fyre deres medarbejdere pga. ordrenedgang og færre kunder som følge af coronavirus.

Læs mere om de nye initiativer her https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/trepartsaftale-skal-hjaelpe-loenmodtagere

 

Fredag 13. marts: Lad være med at rejse - grænserne lukker

Lørdag 14. marts kl. 12 lukker alle Danmarks grænser - man skal have et anerkendelsesværdigt formål med rejsen for at få lov til at komme ind i Danmark. Kun godstransport kan køre ind og ud. Alle danskere kan komme ind.

Grænsekontrollen gælder både landegrænser, færger, broer og flyselskaber.

Udenrigsministeriet har samtidig skærpet rejsevejledningerne. Budskabet er klart: Lad være med at rejse ud! 
Og borgere, der er på rejse i udlandet, skal skynde sig at komme hjem hurtigst muligt. (Gælder ikke danskere, der bor i udlandet).
Og det gælder hele verden. Alle rejsemål er enten orange eller røde.

Både grænsekontrol og rejsevejledninger gælder til og med 13 april - efter Påske.

Lad altså være med at rejse ud, medmindre det er absolut nødvendigt. Følg med på www.coronasmitte.dk

 

Onsdag 11. marts: Drastiske tiltag

Antallet af smittede er steget voldsomt. Regeringen har derfor onsdag aften den 11. marts gennemført en række drastiske tiltag for at afbøde og formindske smittespredningen.

Det betyder, at

  • Alle Kulturinstitutioner lukkes senest fredag den 13. marts
  • Frivillige organisationer, trossamfund  m.v. opfordres til det samme 
  • Elever fra alle ungdoms- og videregående uddannelser sendes hjem i 14 dage fra og med torsdag den 12. marts
  • Alle skoler og daginstitutioner lukkes fra og med mandag den 16. marts og 14 dage frem.
    Vi vil i løbet af i morgen torsdag komme med flere informationer om nødpasning m.v.
  • Alle offentligt ansatte sendes hjem fra fredag den 13. marts og 14 dage med undtagelse af ældre-, døgn-, og sundhedsområdet og andre kritiske funktioner. Hjemmearbejdspladser skal bruges mest muligt.
  • Der opfordres kraftigt til at undgå forsamlinger på over 100 mennesker. Forbud forventes som følge af særlov.
  • Flere begrænsninger for udrejse

I løber af torsdagen kommer vi med flere informationer, når vi i Vejle Kommune har fået planlagt de nye tiltag.

  • Hotline

  • Hotline coronavirus/covid19

    De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på en webside - www.coronasmitte.dk 

    Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 70 20 02 33.

Sidst opdateret: 15. maj 2021