Corona - Se bl.a. nye testtider i sommerferien


Læs mere om corona her / Information in English

Tæt på arbejdsmarkedet

Vil du gerne tættere på arbejdsmarkedet? Forløbet foregår hos Marselisborg og giver dig overblik over dine jobmuligheder.

Få styr på din jobsøgning

Hvis du gerne vil have et større overblik over den måde, du søger job på, kan dette forløb være aktuelt for dig. 

Tæt på arbejdsmarkedet hos Marselisborg er et 4-ugers jobsøgningsforløb, der skal hjælpe dig med at strukturere din jobsøgning via en personlig SMART-plan samt undervisning i arbejdsmarkedets regler og træning af jobnet-CV og præsentations-CV. 

Målet er, at du kommer hurtigt i job. 

  • Tæt på arbejdsmarkedet

  • Hvordan er forløbet tilrettelagt?
    • 3 dages ugentligt fremmøde a´ 5 timer
    • Holdforløb om formiddagen og 2 timers jobcafé om eftermiddagen
    • Hjemmeopgaver mellem mødedagene
  • Hvilke aktiviteter skal jeg deltage i?
    • Opstartssamtale med konsulent, hvor dine jobmål klarlægges og der laves en SMART jobplan med dig
    • Undervisning i at målrette CV og præsentations-CV
    • Undervisning i krav og regler på arbejdsmarkedet
    • Træning i at søge job
    • Personlige samtaler - sparringsrum for dig og konsulenten
    • Status på jobsøgning - afsluttende skriv om dit forløb

Hvad er en SMART-jobplan?

SMART jobplanen er dit arbejdspapir og viser skridt for skridt, hvad du skal gøre for at finde jobåbninger og lande et job.

Her får du en personlig konsulent, som sammen med dig lægger en individuel SMART-jobplan, du skal gennemføre på 4 uger. 

Planen skal motivere dig til at nå dine mål og delmål, og gøre jobsøgningen til en succesfuld oplevelse for dig. 

Målet er, at finde det rette jobmatch til dig.

Dine værdier og kvaliteter

Først vil konsulenten lære dig godt at kende og finde ud af, hvilke personlige og faglige kvaliteter, du har. Derudover skal I have gjort klart, hvilke værdier der betyder mest for dig, når du søger et job - det kan eksempelvis være løn, tryghed eller andet. Værdierne er vigtige fordi de er med til at sikre, at du fokuserer på de rigtige brancher og virksomheder, når du skal søge job. I taler også om, hvor langt du rent praktisk kan og vil pendle, geografisk set. 

Valg af brancher og virksomheder

Når du og konsulenten har klarlagt dine kvaliteter, værdier og mobilitet, vælger konsulenten 3 brancher, som din jobsøgning skal tage udgangspunkt i. Konsulentens valg af brancher skal sikre, at der er efterspørgsel i forhold til dine faglige muligheder for eventuelt at skifte branche. 

For at jobsøgningen bliver endnu mere håndgribelig, vælger du selv 3 virksomheder inden for hver af de 3 brancher, som du vil kontakte. Herefter ser du og konsulenten sammen på, hvorvidt du har et netværk der kan hjælpe dig ind på arbejdsmarkedet. 

Måltrappe med konkrete mål 

Til sidst sætter du og konsulenten nogle realistiske mål op, som du kan lykkes med. Det er vigtigt, at målene motiverer dig og giver dig mod på selv at tage ansvar for jobsøgningen herfra. 

Undervisning: Er dit CV i orden?

Du vil blive undervist i, hvordan du laver et søgbart CV, som viser dine kvaliteter på bedste vis. 

Du lærer at udarbejde et CV, som:

  • Er målrettet den stilling, du søger
  • Viser at du er en attraktiv kandidat på trods af ledighedsperioder
  • Kan forstås af alle - også af folk uden for branchen

Underviseren stiller forskellige CV-skabeloner til rådighed, og du trænes i at gennemskue et stillingsopslag ved at læse nøgleord i opslaget. Træningen skal gøre dig skarpere i at målrette og tilpasse dit personlige CV. 

Du får feedback på dit konkrete CV, som du har udarbejdet. 

Undervisning: Hvordan er reglerne derude?

Bliv klogere på, hvilke krav, regler og uskrevne regler, der er ude på arbejdsmarkedet, og hvad kravene betyder i forhold til din jobsøgning, dit opkald til virksomheden og til jobsamtalen.

Du undervises sammen med andre ledige. Sammen får I øvelser, hvor I netop skal drøfte reglerne i de brancher, I hver især søger inden for. 

Undervisningen giver dig større kendskab til arbejdsmarkedet. 

 

Sidst opdateret: 13. april 2021