Et job med løntilskud er en af de mest effektive måder at komme i arbejde - særligt hvis du bliver ansat i en privat virksomhed.
I et job med løntilskud får du mulighed for at vise en arbejdsgiver, hvad du har at byde på over en længere periode. Fører det ikke til job, opnår du relevant arbejdserfaring, som du kan bruge i din videre jobsøgning.
Sådan gør du
- Du kan selv lave en aftale med en virksomhed om at komme i job med løntilskud
- Når du er ved at indgå en aftale, skal du kontakte din beskæftigelsesrådgiver
- Du skal huske, at virksomheden skal have godkendt aftalen af jobcenteret
- Du må først starte i job med løntilskud, når aftalen er blevet godkendt
Hvis du har brug for hjælp til at finde et job med løntilskud, så kontakt jobcentret. Vi hjælper dig gerne med råd og vejledning til, hvordan du bedst kan komme i kontakt med relevante arbejdsgivere.
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvem kan komme i job med løntilskud?
Du kan komme i job med løntilskud, hvis du modtager en af følgende ydelser:
- Dagpenge
- Kontanthjælp
- Uddannelseshjælp
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
- Overgangsydelse
- Ledig selvforsørgende
Kontakt jobcentret, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan komme i job med løntilskud.
-
Hvornår kan jeg komme i job med løntilskud?
Du kan begynde i job med løntilskud allerede din første dag som ledig hvis:
- Du ikke har nogen uddannelse
- Du er over 50 år
- Du er enlig forsøger
Hvis ovenstående ikke passer på dig, så kan du begynde i job med løntilskud, når du har været ledig i sammenlagt 6 måneder. -
Hvor kan jeg komme i job med løntilskud?
Du kan komme i job med løntilskud i alle typer af virksomheder – både offentlige og private.
Husk, at aftalen altid skal være godkendt af jobcentret, inden du begynder i jobbet.
-
Hvor længe kan jeg være i job med løntilskud?
Hvis du er i job med løntilskud i en privat virksomhed, kan du højst være ansat i seks måneder
Hvis du er i job med løntilskud i en offentlig virksomhed, gælder der forskellige regler alt efter hvilken ydelse, du modtager:
- Er du dagpengemodtager, kan du højst være ansat i 4 måneder hos samme arbejdsgiver.
- Er du kontanthjælpsmodtager, kan du højst være ansat i 6 måneder.
Modtager du andre ydelser, aftales længden individuelt.
-
Hvad får jeg i løn, når jeg er i job med løntilskud?
Der gælder forskellige regler alt efter, om du er ansat i job med løntilskud i en offentlig eller en privat virksomhed.
Læs mere om job med løntilskud og hvad du kan få i løn på Star.dk
Kontakt Jobcenter Vejle
Telefontid
- Mandag - onsdag 8.00-15.00
- Torsdag 8.00-17.00
- Fredag 8.00-14.00
Fremmøde
- Mandag - onsdag 9.00-15.00
- Torsdag 9.00-17.00
- Fredag 9.00-14.00
Dørene er åbne fra kl. 8.00 alle hverdage. Der er åbent for borgerbetjening fra kl. 9.00.
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.