Job med løntilskud til nyuddannede med handicap

For at lette adgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede med handicap, er det muligt at begynde en ansættelse med løntilskud i op til 1 år.

Eksempel

En 24-årig døv kvinde tager en uddannelse som multimediedesigner på en teknisk skole. Efter hun har bestået sin eksamen, søger hun flere jobs. Med løntilskudsordningen i baghånden, er det nemmere for hende, at komme i betragtning til forskellige stillinger. Et lokalt reklamebureau ansætter hende med løntilskud i et job som webredaktør. 

Sådan gør du

Du kan bruge ordningen, hvis du er nyuddannet med en uddannelse på mindst 18 måneders varighed, og hvis du mangler konkret erhvervserfaring inden for dit fag. 

  • Du kan selv lave en aftale med en virksomhed.
  • Du skal huske, at virksomheden skal have godkendt aftalen af jobcenteret
  • Du må først starte i job med løntilskud, når aftalen er blevet godkendt

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvor meget kan jeg få i løn?

    Når du ansættes i et job med løntilskud, udbetaler virksomheden som hovedregel overenskomstmæssig løn inden for det pågældende ansættelsesområde. Virksomheden modtager herefter et løntilskud på op til 148,04 kr. pr. time i op til 1 år. 

  • Hvornår kan jeg starte i et job med løntilskud?

    Du kan begynde i et job med løntilskud fra 1. dag efter, at du har afsluttet din uddannelse.

    Du kan senest begynde i et job med løntilskud 2 år efter, at du har afsluttet din uddannelse. 

  • Hvor kan jeg læse mere om ordningen?

    Læs mere på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om isbryderordningen. 

Kontakt Jobcenter Vejle

Havneparken 16c, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 61 50
  • Telefontid
  • Mandag - onsdag 8.00-15.00
  • Torsdag 8.00-17.00
  • Fredag 8.00-14.00

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

  • Fremmøde
  • Mandag - onsdag 9.00-15.00
  • Torsdag 9.00-17.00
  • Fredag 9.00-14.00

Dørene til jobcenteret åbner kl. 8.00

Sidst opdateret: 26. september 2019