Når du har en sag i Jobcenter Vejle, har du både mulighed for at klage over jobcenterets afgørelser eller selve sagsbehandlingen.
Klager over afgørelser
Det kan eksempelvis være:
- At du skal deltage i et tilbud, som du ikke finder rimeligt
- At du ikke kan deltage i et forløb, som du ønsker
- At du er uenig i dele af en afgørelse, som hvis du eksempelvis søger om uddannelse i 3 år og kun får bevilget det 1. år
Du kan klage over en afgørelse i din sag inden for 4 uger efter, at du har modtaget din afgørelse.
Vi behandler din klage inden for 4 uger, og hvis den giver os anledning til at ændre i vores afgørelse, vil vi kontakte dig. Hvis vi ikke mener, der er grund til at ændre i afgørelsen, sender vi klagen videre til Ankestyrelsen, som så vil træffe endelig afgørelse.
Du kan vælge at klage skriftligt eller mundtligt. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Det er praktisk, hvis klagen er skriftligt, og du kan vælge at bruge vores skabelon, som du finder her på siden.
Klager over sagsbehandling
Det kan eksempelvis være:
- Det tidsmæssige forløb
- Personalets optræden
Du kan vælge at klage skriftligt eller mundtligt. Du kan i klagen oplyse, hvorfor du er utilfreds med sagsbehandlingen. Det er praktisk, hvis klagen er skriftligt. Fra vi modtager din klage, vil der som udgangspunkt være en svarfrist på 14 dage.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til en afgørelse, din sagsbehandling eller er du i tvivl om, hvordan du klager, er du velkommen til at kontakte os. Du kan tage kontakt til din beskæftigelsesrådgiver, sende en mail til Jobcenter Vejle eller møde op i vores modtagelse. Se åbningstider nedenfor.
Kontakt Jobcenter Vejle
Telefontid
- Mandag - onsdag 8.00-15.00
- Torsdag 8.00-17.00
- Fredag 8.00-14.00
Fremmøde
- Mandag - onsdag 9.00-15.00
- Torsdag 9.00-17.00
- Fredag 9.00-14.00
Dørene er åbne fra kl. 8.00 alle hverdage. Der er åbent for borgerbetjening fra kl. 9.00.
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.