Læs om, hvad du har pligt til at gøre, når du er åbenlyst uddannelsesparat.
Hvad betyder det at være åbenlyst uddannelsesparat?
Når du er åbenlyst uddannelsesparat betyder det, at jobcentret tror på, du inden for kort tid kan begynde på en uddannelse - og forsørge dig selv indtil, du begynder på uddannelsen.
Derfor skal du allerførst finde og foreslå uddannelser, du er interesseret i - du får et såkaldt uddannelsespålæg. Du skal søge om optagelse på én eller flere af uddannelserne. Det gør du efter aftale med jobcentret.
Imens du søger uddannelser er det vigtigt, at du også søger job. Du skal søge målrettet efter et arbejde indtil, du kan begynde på en uddannelse. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, du laver med jobcentret i uddannelsespålægget: Du skal tage imod konkrete jobs og tilbud om arbejde, deltage i jobrettede samtaler og tilbud, samt tage kontakt til arbejdsgivere, der kan have jobmuligheder til dig. Du skal kunne overtage et job med én dags varsel. Opfylder du pligterne, står du til rådighed for arbejdsmarkedet.
Målet er, at du kan forsørge dig selv indtil, du begynder på din uddannelse.
HUSK! Tjek din post dagligt. Jobcentret kan sende dig beskeder, som du skal kunne reagere på med én dags varsel.
Søg uddannelse og job på samme tid
-
Det skal du gøre
- Tilmeld dig som jobsøgende i jobcentret inden for 1 uge efter, du har henvendt dig om hjælp
- Registrér dine CV-oplysninger på jobnet.dk senest 3 uger efter, du har meldt dig som ledig
- Hold dit CV opdateret med f.eks. kurser, vikariater, praktikker og andet, du har deltaget i
- Overhold den aftale, du indgår med jobcentret om kravene til jobsøgning
- Skriv hvilke jobs, du søger, i din joblog på jobnet.dk - mindst én gang inden for hver kalendermåned.
- Søg jobs og gå til jobsamtaler hos potentielle arbejdsgivere
- Tag imod de jobs, jobcentret henviser dig til
- Overtag arbejde med én dags varsel
- Overhold den aftale, du indgår med jobcentret i dit uddannelsespålæg
-
Vær opmærksom
Hvis du ikke overholder dine pligter, risikerer du at blive sanktioneret.
Man får fradrag i sin hjælp, hvis man ikke har tilmeldt sig som jobsøgende eller ikke har registreret sine CV-oplysninger på jobnet.dk inden for fristen.
Fradraget gælder for de dage, hvor man ikke har været tilmeldt jobcentret, eller hvor CV'et ikke har været registreret på jobnet.dk. Man kan igen få hjælp ved, at tilmelde sig som jobsøgende eller registrere sine CV-oplysninger.
Man får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis man - uden at have en rimelig grund - stopper med at arbejde; ophører med en uddannelse, som er aftalt i uddannelsespålægget; afviser tilbud om arbejde; ikke overholder aftalen om hvor mange jobs, man skal søge; ikke registrerer jobsøgningen i sin joblog inden for den frist, jobcentret har givet, og inden for hver kalendermåned eller ikke giver besked til jobcenter eller arbejdsgiver om, at man er blevet syg.
Hvis man ikke registrerer sin jobsøgning i Jobnet i en hel kalendermåned vil man blive indkaldt til en samtale i jobcentret, som man skal deltage i.
Sygdom skal meddeles på den måde, jobcentret har bestemt, når man skal møde til jobsamtale i jobcenteret eller hos en arbejdsgiver.
Gå til samtaler
-
Det skal du gøre
Du skal møde op til alle samtaler; både dem, du er indkaldt til, og dem, du skal booke på jobnet.dk. Jobcentret giver dig en frist for, hvornår du selv skal booke en samtale.
Fristen står på jobnet.dk.
Du har mulighed for at tilmelde dig NemSMS på borger.dk, så du får besked om frist for selvbooking, men det er dit eget ansvar at huske fristen.
Bliver du forhindret i at deltage i en samtale, skal du hurtigst muligt give jobcentret besked - også hvis du selv har booket samtalen.
-
Vær opmærksom
Hvis du udebliver fra en samtale i jobcentret eller en anden aktør uden at give besked - og uden at have en rimelig grund - risikerer du at blive sanktioneret.
Det kan være jobsamtaler; samtaler om sygeopfølgning; møde i rehabiliteringsteamet; rådighedsvurdering; samtale hos anden aktør eller hvis man ikke booker sin samtale inden for den frist, jobcentret har sat.
Man får fradrag i sin hjælp for hver dag, man - uden rimelig grund - udebliver fra en samtale eller selv undlader at booke en samtale - og frem til, at man kontakter jobcentret igen. Man får fradrag i hjælpen fra den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted - også selvom, man kontakter jobcentret for sent samme dag eller dagen efter.
Man får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis man - uden at have en rimelig grund - ikke giver besked til jobcentret om, at man er syg, når man er indkaldt til en samtale omkring sygeopfølgning.
Deltag i tilbud og aktiviteter
-
Det skal du gøre
Du skal tage imod alle tilbud fra jobcentret. Det kan være virksomhedspraktik, nytteindsats, vejlednings- og opkvalificeringsforløb eller andre jobfremmende tilbud - og du har pligt til, at møde frem som aftalt med tilbudsstedet.
Du har pligt til at tage en læse-, skrive- og regnetest, hvis du ingen ungdomsuddannelse har.
Bliver du forhindret i at møde op til tilbuddet - for eksempel på grund af sygdom - skal du hurtigst muligt give besked på den måde, som jobcentret har bestemt.
Hvis du udebliver fra et tilbud - for eksempel et jobfremmende tilbud eller en læse-, skrive- eller regnetest - uden rimelig grund, risikerer du at blive sanktioneret.
-
Vær opmærksom
Man får fradrag i sin hjælp for de dage, man - uden at have en rimelig grund - ikke er mødt frem enten helt eller delvist. Man kan igen få hjælp, når man opfylder sin pligt til at deltage i tilbud og aktiviteter efter aftale med jobcentret.
Man får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis man - uden at have en rimelig grund - ikke giver besked om sygdom til jobcentret eller arbejdsgiver på den måde, som jobcentret har bestemt. Det gælder også, hvis man - uden rimelig grund - stopper på sin uddannelse, der er påbegyndt, som følge af et uddannelsespålæg, eller som led i et tilbud. Nedsættelsen gælder også, hvis man afviser et tilbud, gentagne gange udebliver fra et tilbud eller ikke overholder fristerne i sit uddannelsespålæg.
Hvis ikke man overholder sine pligter?
Så risikerer man at få en sanktion.
En sanktion kan ske som enten:
- Et fradrag i den økonomiske hjælp
- En nedsættelse af den økonomiske hjælp
Hvis sanktionen sker som et fradrag, trækker jobcentret et fast beløb - sanktionssatsen - pr. dag for det antal dage, hvor man ikke har overholdt sine pligter. Sker sanktionen som en nedsættelse, så trækker jobcentret et fast beløb - 3 gange sanktionssats - fra den hjælp, man ellers ville have fået.
Sanktionssatser 2024 (før skat)
Månedlig ydelsessats (kr.) | Under 5.935 |
5.935-10.469 |
10.470-13.803 |
Over 14.245 |
Sanktionssats (kr.) | 200 | 450 | 650 | 750 |
Hvis man fortsat ikke opfylder pligterne?
-
Skærpet rådighedssanktion
Hvis man får en sanktion, men fortsat og uden rimelig grund ikke opfylder sine pligter - og heller ikke viser vilje til at søge job og deltage i forskellige tilbud - kan jobcentret give en skærpet rådighedssanktion.
Det betyder, at man mister retten til at få hjælp i en periode på op til 3 måneder. Jobcentret oplyser om, hvor længe hjælpen stopper.
Samtidig med den skærpede rådighedssanktion skal man enten deltage i et tilbud, gå til en daglig samtale i jobcentret eller møde op hver dag i jobcentret. Man får kun hjælp for de dage, man møder op.
Hjælpen bliver udbetalt bagudrettet som et månedligt beløb.
-
Hvis den skærpede rådighedssanktion ikke overholdes?
Så stopper hjælpen helt og sagen lukkes. Det sker, hvis man i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som jobcentret har anvist under den skærpede rådighedssanktion.
Er man gift, vil der også blive truffet afgørelse om, at ægtefællens hjælp stoppes og sagen lukkes.
Hvis sagen lukkes betyder det, at man skal søge om økonomisk forsørgelse på ny, hvis man har brug for det.
-
Sådan klager jeg
Bliver du sanktioneret, vil du modtage en afgørelse fra jobcentret. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, kan du klage over den. Det vil fremgå af afgørelsen, hvordan og hvornår du kan klage over sanktionen.
Lovgrundlag
- Bekendtgørelse af Lov om aktiv socialpolitik nr. 241 af 12/02/2021, § 8a, § 13, § 13a, §§ 35-40a og §98
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 548 af 07/05/2019, § 30, §§ 34-35
Hvornår er det rimeligt, at jeg ikke opfylder mine pligter?
I uforudsete situationer eller under andre særlige forhold vil jobcentret vurdere, om det er rimeligt eller ej, at du ikke deltager i en jobsamtale, et tilbud eller lignende.
Eksempler på rimelige grunde kan være:
- Hvis du bliver syg
- Hvis du ikke kan få dit barn passet
- Hvis du må deltage i en begravelse eller andre situationer, som jobcentret ikke kunne tage højde for på det tidspunkt, hvor du fik en indkaldelse om en samtale eller et tilbud
Jobcentret tager højde for disse reelle grunde til ikke at overholde pligterne før det afgøres, om du bør få en sanktion eller ej.