Antallet af smittede med corona stiger - læs mere om bl.a. test


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Når du er uddannelsesparat

Læs om, hvad du har pligt til at gøre, når du er uddannelsesparat

Hvad betyder det at være uddannelsesparat?

Når du er uddannelsesparat betyder det, at jobcentret tror på, du inden for 12 måneder kan begynde på en uddannelse - og at du under uddannelsen kan forsørge dig selv ved hjælp af SU, elevløn eller lignende. 

Derfor skal du finde og foreslå uddannelser, du er interesseret i - et såkaldt uddannelsespålæg. Du skal også søge om optagelse på én eller flere af uddannelserne. Det gør du efter aftale med jobcentret. 

Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, du laver med jobcentret i uddannelsespålægget: Du skal deltage i jobrettede samtaler og tilbud, så du bliver klar til at begynde på en uddannelse. Hvis du opfylder pligterne, står du til rådighed for arbejdsmarkedet. 

HUSK! Tjek din post dagligt. Jobcentret kan sende dig beskeder, som du skal kunne reagere på med én dags varsel. 

  • Medvirk aktivt

  • Det skal du gøre
    • Overhold den aftale, du indgår med jobcentret i dit uddannelsespålæg
    • Tag imod de tilbud og/eller aktiviteter, som jobcentret giver dig
    • Registrér dine CV-oplysninger på jobnet.dk
    • Hold dit CV opdateret med f.eks. kurser, vikariater, praktikker og andet, du har deltaget i
  • Vær opmærksom

    Hvis du ikke overholder dine pligter, risikerer du at blive sanktioneret. 

    Man får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen hvis man - uden at have en rimelig grund - stopper med at arbejde; ophører med en uddannelse som er aftalt i uddannelsespålægget; afviser tilbud om arbejde eller ikke giver besked til jobcenter eller arbejdsgiver om, at man er blevet syg. Sygdom skal meddeles på den måde, jobcentret har bestemt, når man skal møde til jobsamtale eller hos en arbejdsgiver. 

  • Gå til samtaler

  • Det skal du gøre

    Du skal møde op til alle samtaler; både dem, du er indkaldt til, og dem, du selv booker på jobnet.dk. Jobcentret giver dig en frist for, hvornår du selv skal booke en samtale. 

    Fristen står på jobnet.dk. 

    Du har mulighed for at tilmelde dig en sms- eller mailservice, så du får besked om frist for selvbooking, men det er dit eget ansvar at huske fristen. 

    Bliver du forhindret i at deltage i en samtale, skal du hurtigst muligt give jobcentret besked - også hvis du selv har booket samtalen. 

  • Vær opmærksom

    Hvis du udebliver fra en samtale i jobcentret eller en anden aktør uden at give besked - og uden at have en rimelig grund - risikerer du at blive sanktioneret. 

    Man får fradrag i sin hjælp for hver dag, man -  uden rimelig grund - udebliver fra en samtale eller selv undlader at booke en samtale, og frem til, at man kontakter jobcentret igen. Man får fradrag i hjælpen fra den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted - også selvom man kontakter jobcentret for sent samme dag eller dagen efter. Det kan være jobsamtaler, samtaler om sygeopfølgning, møde i rehabiliteringsteamet, rådighedsvurdering, samtale hos anden aktør eller hvis man ikke booker sin samtale inden for den frist, jobcentret har sat. 

    Man får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen hvis man - uden at have en rimelig grund - ikke giver besked til jobcentret om, at man er syg. Man skal give besked på den måde, som jobcentret har bestemt, når man indkaldes til samtale. 

  • Deltag i tilbud og aktivteter

  • Det skal du gøre

    Du skal tage imod alle tilbud fra jobcentret. Det kan være virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejlednings- og opkvalificeringsforløb eller andre job- eller uddannelsesfremmende tilbud - og du har pligt til, at møde frem som aftalt med tilbudsstedet. 

    Du har pligt til en læse-, skrive- og regnetest, hvis du ingen ungdomsuddannelse har. 

    Bliver du forhindret i at møde op til tilbuddet - for eksempel på grund af sygdom - skal du hurtigst muligt give besked på den måde, jobcentret har bestemt. 

    Hvis du udebliver fra et tilbud - for eksempel et jobfremmende tilbud eller en læse-, skrive- eller regnetest - uden rimelig grund, risikerer du at blive sanktioneret. 

  • Vær opmærksom

    Man får fradrag i sin hjælp for de dage, man - uden at have en rimelig grund - ikke er mødt frem enten helt eller delvist. Man kan igen få hjælp, når man opfylder sin pligt til at deltage i tilbud og aktiviteter efter aftale med jobcentret. 

    Man får nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen hvis man - uden at have en rimelig grund - ikke giver besked om sygdom til jobcenter eller arbejdsgiver på den måde, som jobcentret har bestemt. Det gælder også, hvis man - uden rimelig grund - stopper på sin uddannelse, som følge af et uddannelsespålæg eller som led i et tilbud. Nedsættelsen gælder også, hvis man afviser et tilbud, gentagne gange udebliver fra et tilbud eller ikke overholder fristerne i sit uddannelsespålæg. 

Hvis ikke man overholder sine pligter?

Så risikerer man at få en sanktion. 

En sanktion kan ske som enten:

  • Et fradrag i den økonomiske hjælp
  • En nedsættelse af den økonomiske hjælp

Hvis sanktionen sker som et fradrag, får man ikke ydelse for de dage, hvor man ikke har overholdt sine pligter. Sker sanktionen som en nedsættelse, så trækker jobcentret et fast beløb - en sanktionssats - fra den hjælp, man ellers ville have fået. 

Sanktionssatser 2020 (før skat)

Månedlig ydelsessats (kr.) Under 5.550 5.550-9.800 9.801-13.350 Over 13.350
Sanktionssats (kr.) 200 400 600 700
  • Hvis man forsat ikke overholder pligterne?

  • Skærpet rådighedssanktion

    Hvis man får en sanktion, men fortsat og uden rimelig grund ikke opfylder sine pligter - og heller ikke viser vilje til at søge job og deltage i forskellige tilbud - kan jobcentret give en skærpet rådighedssanktion. 

    Det betyder, at man mister retten til at få hjælp i en periode på om til 3 måneder. Jobcentret oplyser om, hvor længe hjælpen stopper. 

    Samtidig med en skærpede rådighedssanktion skal man enten deltage i et tilbud, gå til en daglig samtale i jobcentret eller møde op hver dag i jobcentret. Man får kun hjælp for de dage, man møder op. 

    Hjælpen bliver udbetalt som et månedligt beløb bagud for en måned. 

  • Hvis den skærpede rådighedssanktion ikke overholdes?

    Så stopper hjælpen helt og sagen lukkes. Det sker, hvis man i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som jobcentret har anvist under den skærpede rådighedssanktion. 

    Er man gift, vil der også blive truffet afgørelse om, at ægtefællens hjælp stoppes og sagen lukkes. 

    Hvis sagen lukkes betyder det, at man skal møde personligt op i Jobbutikken og søge om økonomisk hjælp til forsørgelse på ny, hvis man har brug for det. 

  • Sådan klager jeg

    Bliver du sanktioneret, vil du modtage en afgørelse fra jobcentret. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, kan du klage over den. Det vil fremgå af afgørelsen, hvordan og hvornår du kan klage over sanktionen. 

    Lovgrundlag

    • Bekendtgørelse af Lov om en aktiv socialpolitik nr. 981 af 23/09/2019, § 8a, § 13, §§ 35-37a, §§ 39-40a og § 98
    • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 548 af 07/05/2019, §30, §§ 204-205, og
    • Bekendtgørelse af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 826 af 16/08/2019, § 59a

Hvornår er det rimeligt, at jeg ikke opfylder mine pligter?

I uforudsete situationer eller under andre særlige forhold vil jobcentret vurdere, om det er rimeligt eller ej, at du ikke deltager i en jobsamtale, et tilbud eller lignende. 

Eksempler på rimelige grunde kan være:

  • Hvis du bliver syg
  • Hvis du ikke kan få dit barn passet
  • Hvis du må deltage i en begravelse eller andre situationer, som jobcentret ikke kunne tage højde for på det tidspunkt, hvor du fik en indkaldelse om en samtale eller et tilbud

Jobcentret tager højde for disse reelle grunde til ikke, at overholde pligterne før det afgøres, om du bør få en sanktion eller ej. 

Sidst opdateret: 30. september 2020