Til dig, som har oplevet en ændring - eksempelvis arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse - der betyder, at du er vanskeligt stillet økonomisk - enten på grund af høje boligudgifter og/eller mange børn.
Sådan søger du om særlig støtte
- Du skal henvende dig personligt i jobcenteret og udfylde et ansøgningsskema om særlig støtte
- Når du møder i jobcenteret, skal du medbringe dokumentation for blandt andet boligudgifter. Brug vores huskeliste til hvilke bilag, du skal medbringe - se nedenfor
Inden der ydes støtte vil jobcenteret undersøge, om der kan skaffes en rimelig og billigere bolig. Du skal også være opmærksom på, at retten til særlig støtte til høje boligudgifter afhænger af din og din ægtefælles formue- og indtægtsforhold.
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvem kan søge om særlig støtte?
Du kan søge, hvis du:
- har været ude for ændringer i dine forhold, der har medført et indtægtstab (en social begivenhed)
- har høje boligudgifter og/eller mange børn
- modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse , uddannelses- eller kontanthjælp, kontantydelse, syge- eller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, supplement til brøkpension eller ledighedsydelse
Du skal være opmærksom på, at retten til særlig støtte til høje boligudgifter også afhænger af din og din ægtefælles formue- og indtægtsforhold.
-
Hvem kan ikke søge om særlig støtte?
Du kan ikke søge, hvis du:
- har nået efterlønsalderen og ikke opfylder betingelserne for at få social pension
- modtager førtids– eller folkepension
- er gift og din partner har valgt ikke at udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder
-
Er særlig støtte til høje boligudgifter det samme som boligstøtte?
Nej, det er ikke det samme som Boligstøtte.
-
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Du skal kontakte jobcenteret, hvis du har spørgsmål til:
- Hvor meget du er bevilliget i kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse , uddannelseshjælp eller særlig støtte
- Hvad dit kontanthjælpsloft er
- Hvorfor du skal betale særlig støtte tilbage
Du skal kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 20 60, hvis du har spørgsmål til:
- Hvor meget du bliver sat ned i boligstøtte eller særlig støtte
- Hvornår din særlige støtte bliver udbetalt
- Hvordan din boligstøtte er beregnet
-
Påvirker kontanthjælpsloftet udbetaling af særlig støtte?
Det kan være, du får mindre særlig støtte, hvis du får enten:
- kontanthjælp
- uddannelseshjælp
- selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
Årsagen er, at der fra 1. oktober 2016 er en grænse for, hvor meget du samlet kan få i kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse boligstøtte og særlig støtte. Det kaldes kontanthjælpsloftet.
Læs mere om kontanthjælpsloftet på borger.dk
Kontakt Jobcenter Vejle - Ydelser
Telefontid
- Mandag og tirsdag 9.00-12.00
- Torsdag 9.00-12.00
- Fredag 9.00-12.00
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.