Her kan du læse mere om, hvad et jobafklaringsforløb er.

Hvad er et jobafklaringsforløb?

Jobafklaringsforløb er til dig, som ikke kan få dine sygedagpenge forlænget efter 22 uger. For at være i jobafklaringsforløb skal du være uarbejdsdygtig. Der vil løbende blive foretaget en vurdering af din fortsatte ret til jobafklaringsforløb, hvor der tages udgangspunkt i dine helbredsmæssige oplysninger, dine egne oplysninger samt dine muligheder for at stå til rådighed på arbejdsmarkedet.

Når du overgår til jobafklaringsforløb skal du inden for 4 uger deltage i et møde med Kommunens rehabiliteringsteam, som sammen med dig og din beskæftigelsesrådgiver skal lægge en plan for, hvilken indsats og støtte der er relevant for dig i dit Jobafklaringsforløb.

I jobafklaringsforløbet får du således en individuelt tilpasset indsats, som tager udgangspunkt i dine forudsætninger, behov og dit helbred. Målet er, at du hurtigst muligt kommer tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis du er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet så du hurtigst muligt kan vende tilbage til dit job. Her kan din arbejdsgiver blive inddraget.

Kontakt Jobcenter Vejle

Havneparken 16C, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 61 50

Telefontid

  • Man-ons 8.00-15.00
  • Torsdag 8.00-17.00
  • Fredag 8.00-14.00

Fremmøde

  • Man-ons 8.00-15.00
  • Torsdag 8.00-17.00
  • Fredag 8.00-14.00

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

Sidst opdateret: