Sygemeldt fra job

Som sygemeldt kommer du i kontakt med Jobcenter Vejle - også selv om, du har en arbejdsgiver. Her på siden kan du læse om, hvad du kan forvente af samarbejdet med os under dit forløb som sygemeldt.

  • Dit forløb som sygemeldt

  • Meld dig syg

    Hvis du bliver syg, skal du hurtigst muligt melde dig syg til din arbejdsgiver. Det gælder også, hvis du er i et fleksjob eller i et løntilskudsjob. 

    Du har først mulighed for at modtage sygedagpenge fra den dag, du melder dig syg. Afhængig af din overenskomst og dit arbejdsforhold kan det være, at du kan fortsætte med at få løn. Det kan også være, at du mister din løn og i stedet skal søge om sygedagpenge.

    Læs mere om reglerne for sygedagpenge for lønmodtagere længere nede på siden. 

  • Send sygdomsoplysninger i Mit Sygefravær

    Når du er sygemeldt, modtager du et brev i din digitale postkasse med besked om at gå ind på Mit Sygefravær. 

    Afhængig af om du modtager løn, vil du blive bedt om at:

    • Kommentere de oplysninger din arbejdsgiver har indsendt
    • Ansøge om sygedagpenge
    • Udfylde et oplysningsskema til brug i jobcenteret

     

    For at støtte dig i at komme hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet, vil du blive bedt om at fortælle om din sygdom, og hvor længe du forventer at være syg. Du har ikke samme pligt til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du fejler. 

    Vær opmærksom på, at der er en tidsfrist for, hvornår du senest skal sende dine oplysninger til Mit Sygefravær. 

  • Din økonomi som sygemeldt

    Når du er sygemeldt kan du afhængig af din overenskomst fortsat få løn. 

    Hvis du ikke -  eller ikke længere - kan få løn fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge. Arbejdsgiveren vil give besked til jobcenteret. 

    Du vil modtage et brev i din digitale postkasse med besked om at gå ind på Mit Sygefravær og ansøge om sygedagpenge. 

  • Gå til læge og få lægeerklæring

    Inden 8. sygeuge vil jobcenteret  som hovedregel bede dig om at gå til din egen læge og få en lægeerklæring. Lægen vil indsende din lægeerklæring til jobcenteret. 

    Du skal være opmærksom på, at din arbejdsgiver også kan anmode om en lægeerklæring. 

  • Samtaler med jobcenteret

    Hvis du forventer, at du vil være fuldt raskmeldt inden for 8 uger fra din første fraværsdag, vil du primært have kontakt med din arbejdsgiver.

    Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, skal du have en samtale med din beskæftigelsesrådgiver. Du vil blive kontaktet enten telefonisk eller du vil modtage en indkaldelse i din digitale postkasse. 

    Din beskæftigelsesrådgiver vil hjælpe dig med at vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det betyder, at vi holder fokus på dine muligheder selvom du er syg - frem for dine begrænsninger. 

    Til samtalen vil vi snakke om, hvad vi i fællesskab tror, der skal til for, at du kan komme i arbejde igen:

    • Vi snakker om, hvilke tilbud og aktiviteter, der vil give mening for netop dig og dit sygdomsforløb.
    • Vi aftaler fra gang til gang, hvor ofte vi skal ses til opfølgning.

     

    Samtalerne kan eventuelt finde sted på din arbejdsplads, så din arbejdsgiver også har mulighed for at deltage. 

  • Meld dig rask

    Når du er ikke længere er syg, skal du melde dig rask igen til din arbejdsgiver. 

    Du skal også melde dig rask igen på jobnet.dk. 

  • Revurdering efter 22 uger

    Som udgangspunkt er du ikke berettiget til sygedagpenge i mere end 22 uger. 

    Er du efter 22 uger fortsat ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, og kan vi ikke forlænge dine sygedagpenge efter forlængelsesreglerne, overgår du til et jobafklaringsforløb.

    Et jobafklaringsforløb kan bestå af en bred vifte af tilbud - lige fra, mentorstøtte til vejledning og opkvalificering til virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

    Når du overgår til et jobafklaringsforløb skal du deltage i et møde med vores rehabiliteringsteam, som vil fastsætte indholdet i dit forløb. Læs mere om vores rehabiliteringsteam.

    I et jobafklaringsforløb kan du modtage ressurceforløbsydelse. Læs mere på borger.dk

  • Ferie under sygemelding

    Hvis du ønsker at holde ferie under din sygemelding, skal du kontakte din beskæftigelsesrådgiver, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt du kan holde ferie. 

    Ferie skal i øvrigt også afstemmes med din arbejdsgiver, ligesom du plejer, når du ikke er sygemeldt. 

  • Læs mere om sygedagpenge som lønmodtager

    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Hvornår kan jeg få sygedagpenge?

    Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

    Derudover skal du opfylde et af følgende beskæftigelseskrav:

    • Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
    • Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
    • Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.
    • Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
    • Du er ansat i fleksjob.
  • Hvor meget kan jeg få i sygedagpenge?

    Sygedagpengene udgør højst 4.245 kr. pr. uge og højst 114,73 kr. pr. time (2017).

    Sygedagpenge udbetales bagud.

  • Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?

    Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder, også selv om du ikke raskmelder dig.

    Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Perioden kan forlænges, når en af følgende betingelser er opfyldt:

    • Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår
    • Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger
    • Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
    • Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb
    • En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom
    • Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet – evt. midlertidig – afgørelse om erhvervsevnetabserstatning
    • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

    Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at din periode med sygedagpenge ikke kan forlænges, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

  • Sygefraværssamtale og mulighedserklæring efter fire ugers sygdom

    Senest efter fire ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for eksempelvis at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine behov.

    Ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en såkaldt ”mulighedserklæring”, hvis arbejdsgiveren finder det er nødvendigt. En mulighedserklæring er en lægeerklæring. Den skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab for at skabe klarhed over, hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.

    Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Hvis du ikke deltager i samtalen, bortfalder din ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra og med den dag, hvor du skulle deltage i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

    Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side 1 i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side 2 giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

    Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Selv ved kort fravær kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring. Den kan også anvendes senere i et sygdomsforløb.

    Læs mere om mulighedserklæringen på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

  • Forventer du at være syg i mere end otte uger?

    Hvis dit sygdomsforløb forventes at vare mere end otte uger, vil du skulle indgå i et opfølgningsforløb hos kommunen.

    Oplysningsskema fra kommunen

    Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt give besked om dit sygefravær til kommunen, inden der er gået fem uger fra din første sygedag. Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

    Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig i din e-boks, som du skal udfylde. Du skal udfylde oplysningsskemaet i den digitale løsning Mit Sygefravær. Du skal være opmærksom på, at oplysningsskemaet skal være udfyldt senest otte dage efter, at det er afsendt fra kommunen, med mindre du har aftalt noget andet med kommunen.

    Mens din arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad du fejler, så forholder det sig modsat for kommunen, der som myndighed har ret til at vide det.

    Du skal bl.a. også oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare, og du skal give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation.

    Obligatorisk lægeerklæring

    Når kommunen har modtaget oplysningsskemaet og set, at du forventer at være syg mere end otte uger, vil kommunen bede dig om en lægeerklæring. I lægeerklæringen skal din læge vurdere din sygdom og situation.

    Din læge skal også vurdere dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen. Formålet er også her, at din sagsbehandler klædes bedst muligt på til at kunne hjælpe dig.

    Første samtale i kommunen

    Hvis du er syg i længere tid, bliver du indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i kommunen: Den såkaldte første opfølgningssamtale. Samtalen skal holdes senest otte uger fra din første sygedag. Samtalen handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde. Du og din sagsbehandler fastlægger i fællesskab den konkrete indsats, der skal sættes i gang, herunder hvordan du kan vende tilbage til dit arbejde. Kommunen tager som udgangspunkt også kontakt til din arbejdsgiver som led i at støtte, at du vender tilbage til arbejdet. Kommunen kan også vælge at indkalde dig og din arbejdsgiver til en fælles samtale.

    Kommunen skal under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde dit arbejde eller din tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal altid være tilpasset den enkelte sygemeldtes situation og helbredstilstand.

    Du kan kontakte jobcenteret i kommunen, hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning.

    Tidlig opfølgning ved langvarigt sygefravær - fast track

    Du har mulighed for at få igangsat en ekstraordinær tidlig opfølgning – fast track – hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end otte uger.

    Både du og din arbejdsgiver kan bede om en tidlig opfølgning. Ansøger din arbejdsgiver, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige opfølgning.

    Er der søgt om tidlig opfølgning, vil kommunen skulle tage første samtale senest to uger efter ansøgningen. Du kan altså hurtigere få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du kan bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

    Jobafklaringsforløb

    Du overgår til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kommunen efter en revurdering træffer afgørelse om, at din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges. I et jobafklaringsforløb modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden hensyn til, om du har formue eller en ægtefælle/samlever. Forløbet varer maksimalt to år, men det er muligt at indgå i flere jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

    Under et jobafklaringsforløb modtager du en individuelt tilpasset tværfaglig indsats fra kommunen.

  • Delvis uarbejdsdygtighed

    Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.

    Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvis og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil modtage løn for de timer, du arbejder, samtidig med sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt.

    Du skal være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

  • Du har ret til at afvise lægebehandling

    Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling.

    Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller modtage ECT-behandling.

    Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.

    Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Dvs. behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.

  • Du kan miste retten til sygedagpenge

    Din ret til sygedagpenge bortfalder:

    • hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, i forbindelse med at du afviser lægebehandling
    • hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom
    • hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
    • hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.
  • Standby-ordning for alvorligt syge

    Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i tilbud.

    Det gælder fx ved diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standby-ordningen.

    Hvis du mener, at du bør fritages, skal du angive det på oplysningsskemaet eller kontakte kommunen.

  • Sygdom og ferie

    Du kan udskyde din ferie, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den første feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du møde på arbejde, når du er blevet rask.

    Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge. Men er du stadig syg efter feriens afslutning, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Kontakt Jobcenter Vejle

Havneparken 16c, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 61 50
  • Telefontid
  • Mandag - onsdag 8.00-15.00
  • Torsdag 8.00-17.00
  • Fredag 8.00-14.00

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

  • Fremmøde
  • Mandag - onsdag 9.00-15.00
  • Torsdag 9.00-17.00
  • Fredag 9.00-14.00

Dørene til jobcenteret åbner kl. 8.00

Sidst opdateret: 21. april 2017