CV værksted

Vil du gerne lære at lave et CV, der står skarpt og fejlfrit, når du søger job? Så er CV værkstedet måske noget for dig.

Vis, hvem du er

Dit CV er meget vigtigt, fordi det er det første indtryk, som arbejdsgiveren får af dig. Målet med dit CV er, at vække arbejdsgiverens interesse, så du kommer til jobsamtale - og måske er heldig at lande jobbet. 

Et CV giver dig også mulighed for, at vise arbejdsgiveren andre sider af dig selv. Måske er du frivillig besøgsven, spejderleder eller engageret i den lokale idrætsforening? Altsammen siger noget om, hvilken type person du er - og om du vil passe ind i den virksomhed, du søger job hos.

A-kasserne roser de færdige CV'er

Når kurset slutter, kommer alle kursister ud med et knivskarpt CV på Jobnet. CV'erne har en kvalitet, der roses af A-kasserne, og som er med til at bringe kursisterne langt tættere på job. 

  • Læs mere om CV-værkstedet

  • Hvad bliver jeg undervist i?

    Du vil blive undervist i, hvordan du skriver et overskueligt CV på Jobnet, der viser hvem du er. 

    Foruden CV-skrivning, vil du også blive undervist i emner som:

    • Jobnet
    • Praktik og løntilskud
    • Rekruttering
    • Den gode ansøgning
    • Jobsamtalen
  • Hvem kan deltage?

    Kurset er for alle, der ønsker at lære at skrive et godt CV. 

  • Hvad skal jeg medbringe?

    Jobcenteret stiller IT-redskaber til rådighed under kurset.

    Du er dog velkommen til at medbringe din egen PC, hvis du ønsker personligt feedback på et CV eller en ansøgning. 

  • Hvor lang tid varer forløbet?

    Kurset vil blive afholdt henover 2 uger, 3 hverdage om ugen. 

    Fredag er der oplæg fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller vikarbureauer om interessante jobrelaterede emner. 

  • Hvordan tilmelder jeg mig?

    Hvis du modtager ydelse, kan du bede din sagsbehandler i Jobcenter Vejle om at tilmelde dig kurset.

    Ellers tilmelder du dig ved at ringe direkte til jobcenterets erhvervsteam på tlf. 76 81 62 00. 

    Her kan du også stille spørgsmål til kurset. 

Undervisning
Sidst opdateret: 23. oktober 2019