Hvis du har kæmpebjørneklo på din grund, skal du fjerne den. Det er kun kæmpebjørneklo, du skal fjerne, og det er vigtigt, at du fjerner den på den rigtige måde.

Indberet kæmpebjørneklo

 

Du kan indberette kæmpe-bjørneklo til os på "Giv et praj". Har du spørgsmål om kæmpe-bjørneklo, skal du også kontakte os på "Giv et praj".

Vær opmærksom på, at der også findes 'almindelig bjørneklo', som ikke er invasiv og ej heller farlig. Største forskel er, at den har let afrundede blade og ikke bliver så høj som kæmpebjørneklo. 

Kæmpe-bjørneklo i blomst
Når kæmpe-bjørneklo blomstrer er den 2-4 meter høj. Der er ingen andre blomstrer i Danmark, som bliver så høje. Husk! Planten er giftig, og du får kraftig, smertende hudirration og store blæner, hvis du rører ved kæmpe-bjørneklo.
Blade af kæmpe-bjørneklo
Bladene på kæmpe-bjørneklo kan blive over 1 meter store. Bladene har spidse takker. Husk at du kan få udslæt, hvis du rører ved kæmpe-bjørneklo.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan fjerner jeg bedst kæmpe-bjørneklo?

    Du kan fjerne kæmpe-bjørneklo på mange måder. Hvordan du bedst gør det, kommer an på, hvor mange planter der er, og hvor de gror.

     

    Når der er under 100 planter, har du 4 muligheder: 

    • Skære / stikke roden over med en spade om foråret, mens planterne er små.
    • Klippe den store blomst af, inden den begynder at få frø. Husk at brænde blomsten bagefter.  
    • Slå planterne flere gange om året, mens de er små.
    • tildække arealet med sort plastic, så planten ikke får sollys eller vand.

     

    Når der er mere end 100 planter, kan du:

    • Lade køer eller får græsse på det område, hvor planterne gror.
    • Slå området flere gange om året, mens planterne er små.
    • Pløje området, hvis det ikke er beskyttet natur (se på kort, om området er beskyttet natur).

     

    Når der ikke er andre muligheder, kan du:

    • Sprøjte (kontakt altid os, inden du vælger denne metode. Gældende lovgivning skal overholdes.)

     

    Læs vores vejledning til, hvordan du bedst fjerne bjørneklo, inden du går i gang (PDF).

    Husk at du altid skal beskytte din hud, når du fjerner kæmpe-bjørneklo. Plantens saft er giftig og kan give udslæt.

  • Hvorfor skal jeg fjerne kæmpe-bjørneklo?

    • Kæmpe-bjørneklo er giftig. Hvis du rører ved kæmpe-bjørneklo, kan du få kraftigt udslæt.
    • Kæmpe-bjørneklo skygger så meget, at andre planter ikke kan gro i nærheden af den.
    • Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive plante - jf lovgivningen - pålagt et krav om bekæmpelse.
  • Hvordan genkender jeg kæmpe-bjørneklo?

    • Kæmpe-bjørneklo bliver meget stor. Der er ikke andre vilde planter i Danmark, der får så store blade og så høje blomster.
    • Bladene bliver over 1 m store. De har form som en hånd med fingre, og de enkelte fingre har spidse takker.
    • Blomsterne er hvide, og de er samlet i en stor skærm.
    • Kæmpe-bjørneklo bliver mellem 2 og 4 meter høj, når den blomstrer.


    Hvis du er i tvivl, kan du tage et billede af planten og sende det til os på "Giv et praj".

Sidst opdateret: