Nu skal vores regnvandsbassiner gøres vilde. Der skal plantes vilde planter i mager jord, og vi begrænser græsslåningen på skrænterne.
Vi vil skabe mere vild natur ved regnvandsbassiner. Vi udvælger 10 eksisterende regnvandsbassiner i byområderne, hvor græs, blomster og urter får lov at vokse vildt. Vi begrænser græsklipningen. Normalt klipper vi græsset to gange om året, men ved de 10 udvalgte regnvandsbassiner undlader vi klipningen om foråret, så naturen får frit spil.
Nye bassiner med biodiversitet
Alle vores nye regnvandsbassiner anlægges på en ny måde fra foråret 2021. Vi vil sørge for at opfylde visionen om øget biodiversitet. Skråningerne anlægges med vilde planter og med mager jord frem for muldjord, hvor de vilde blomster og planter bedre kan få fodfæste.