Velkommen til Naturens Uge. Snør skoene, pak madkurven og tag familien i hånden og kom ud i naturen.
Igen i år inviterer vi sammen med mange frivillige organisationer på vilde, spændende, sanselige, informationsrige, fredelige og bevægelige arrangementer i naturen.
Vildt naturprogram
Vejle Kommune afholder Naturens uge i samarbejde med frivillige, foreninger, Grønt Forum, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
Der er tilrettelagt et mangfoldigt program med arrangementer fordelt over en stor del af kommunen. Arrangementerne spænder lige fra naturvandringer, smagsprøver på honning, plantefarvning, gudstjeneste i naturen over bioblizz i klimalandsbyen, sommerfuglesjov, friluftsoplevelser til markedsstemning og familiehygge i både parker og vores vilde natur.
Husk at pakke overtøj og fodtøj til al slags vejr og glæd jer til en oplevelsesrig dag i naturen.
Ønsker du at vide mere om de mange oplevelser, der er på programmet i år, kan du finde dem her på oversigtskortet: