Fælleselevråd

Vejle Fælleselevråd har til formål at repræsentere alle elever og er deres stemme over for de lokale politikere, forvaltningsfolk, presse og andre interessenter inden for skoleområdet. Fælleselevrådet har til opgave at understøtte udviklingen af og interessen for elevdemokrati og medindflydelse på beslutninger, der vedrører ”det gode skoleliv” i Vejle Kommune.

  • Deltagere og mødefrekvens

    I Vejle består Fælleselevrådet af ca. 10 elever fra primært 7. 8. 9. og 10. klasse, som vælges for ét år ad gangen ved en stor fælles elevrådsdag i september.

    Rådet mødes 9 til 10 gange årligt i ”Ungeværket”, hvor de har fast kontor.

    Derudover deltager Fælleselevrådet i forskellige arrangementer, som arrangeres af Danske Skoleelever for alle medlemmer.

I 2014 blev Vejle valgt til ”Elevvenlig kommune” på baggrund af vores omfattende implementeringsarbejde med reformen. Eleverne var meget aktive i arbejdet og har siden haft to pladser i den centrale styringsgruppe for arbejdet med reformen.

Sidst opdateret: 31. marts 2017