Skriv dit barn op til skole

Vi har åben for skoleindskrivning fra den 13. november til den 31. december 2017. Er du forælder til et barn, der skal begynde i skole næste år er det her, du skal skrive dit barn op til folkeskole i Vejle Kommune. Ønsker du at dit barn skal begynde i en privat- eller friskole, skal du også fortælle Vejle Kommune om det ved at klikke på "Skriv dit barn op til skole". På den måde ved vi at undervisningspligten overholdes. Husk, at du selv skal kontakte privat- eller friskolen, hvor du ønsker dit barn skal gå, så dit barn kan blive skrevet op der. Se nederst på siden, hvilke spørgsmål, du også skal forholde dig til, når du udfylder den digitale opskrivning.

Du skal

  1. Bruge dit NemID
  2. Kontaktoplysninger på begge forældre
  3. Navn
  4. Adresse
  5. Telefonnummer
  6. E-mail

Sådan gør du

  1. Klik på Skriv dit barn op til skole
  2. Log ind med NemID
  3. Klik på barnets navn - klik på Næste
  4. Vælg den skole du ønsker til dit barn - klik på Næste
  5. Udfyld alle felter med rød stjerne - klik på Næste
  6. Udfyld kontaktoplysninger - klik på Næste
  7. Bekræft at alle oplysninger er rigtige - klik på Godkend
  8. Du modtager en kvittering samt et link, hvor du kan klikke for tilmelding til SFO
Skriv dit barn op til skole Kræver
  • Ofte stillede spørgsmål

  • Samtykke til om skolen må bruge portrætfoto af dit barn

    I den digitale skoleindskrivning skal du tage stilling til, om skolen må bruge portrætfoto af dit barn i skolens elevadministrationssystem og på forældreintra. 

  • Samtykke til brug af fotos på Facebook

    I den digitale skoleopskrivning skal du tage stilling til, om skolen må offentliggøre billeder af dit barn.

    I forbindelse med elevens forskellige aktiviteter på skolen, bruger skolerne ofte billeder på skolens Facebook side.

    Skolerne ønsker på den måde, at delagtiggøre så mange som muligt i skolens dagligdag og formidle positive historier fra deres hverdag. Det sker ved brug af billeder ophængt på selve skole, men kan også ske på skolens eller Vejle Kommunes Facebook side. Det er vigtigt at understrege, at der naturligvis ikke præsenteres billeder, der bryder almindelig etik og som kan virke krænkende.

     

  • Samtykke til transport

    I den digitale skoleopskrivning skal du tage stilling til, om skolen må transportere dit barn med bus eller bil.

     

  • Samtykke til Sundhedsplejen

    I den digitale skoleopskrivning skal du tage stilling til, om dit barn må deltage i sundhedssamtaler og -undersøgelser hos sundhedsplejersken på skolen - i hele skoleforløbet i Vejle Kommune, jf. Persondatalovens § 3, stk. 8.

    Ved sundhedssamtalerne drøftes barnets generelle udvikling og trivsel. Sundhedsplejen undersøger også dit barns syn, hørelse, højde, vægt og motorik.

    Sundhedsplejen udarbejder også obligatoriske sundhedsprofiler.

    Læs mere om skolesundhedsplejen

Sidst opdateret: 09. november 2017