SSP Lokalråd

Styrkelse af samarbejdet mellem Vejle Lokalpoliti og Vejle Kommune Som en del af den nye politireform er der lagt vægt på at styrke bl.a. samarbejdet mellem Politiet, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. Sydøstjyllands Politikreds og Kolding, Fredericia, Vejle, Billund, Hedensted, Horsens og Skanderborg kommuner har derfor valgt at organisere arbejdet i forskellige råd. For Vejle Lokalpoliti og Vejle Kommunes vedkommende er samarbejdet organiseret i Lokalrådet. Samarbejdet skal bl.a. være med til at bekæmpe og forebygge kriminalitet og på den måde medvirke til at sikre tryghed og sikkerhed for borgerne og lokalsamfundet.

Formål

Lokalrådets formål er at virke som et fremtidsorienteret partnerskab. Samarbejdet skal være med til at bekæmpe og forebygge kriminalitet og på den måde medvirke til at sikre tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet.

Lokalrådets arbejde

Lokalrådet drøfter spørgsmål vedrørende kommunernes og politiets bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet i lokalområdet samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen, SSP-samarbejdet og samarbejdet i øvrigt mellem Politiet og lokalsamfundet. Lokalrådet mødes fire gange om året. Relevante ressourcepersoner deltager i et rådsmøde, når der er behov herfor, og det skønnes hensigtsmæssigt for belysningen af et givet sagsområde.

Medlemmer

  • Lokalpolitileder Frede Nissen, Vejle lokalpoliti (Sekretariat)
  • Politikommissær Lars Bo Hansen, Vejle lokalpoliti
  • Leder af Den Kriminalpræventive Sektion Sydøstjyllands Politi Kuno Jensen
  • SSP-leder Helle Brynaa, Vejle Kommune
  • Familier & Forebyggelse Anders Lindholm, Vejle Kommune
  • Vicechef Uddannelse & Læring Hans Aandstad-Sørensen, Vejle Kommune
  • Leder af Modtagelses- og Ydelsescenter, Lone Lisby, Vejle Kommune
  • Leder af Psykiatrien Birgit Vorsom
  • Integrationskoordinator Ulla Varneskov, Uddannelse & Læring, Vejle Kommune
  • Teknik & Miljø Paw Bro Larsen, Vejle Kommune 

  

SSP-Samrådet

 SSP-Samrådet er uafhængigt af faglige organisationer og politiske partier.

 Formål

  • at være kontaktorgan mellem medlemmerne
  • at holde medlemmerne á jour med udviklingen inden for området
  • at formidle ideer, forslag og erfaringer fra SSP-Samrådet til relevante samarbejdspartnere

 

 

Sidst opdateret: 14. juni 2017