Læs mere om corona - bl.a. om restriktioner, vaccinationer og test. Lyntest i Børkop, Egtved, Give, Jelling, Ågård og 5 steder i Vejle i uge 9


Læs mere om corona her / Information in English

Få en tryg­heds­bo­lig i bo­fæl­les­skabet Bli­cher­Bo

Få en tryghedsbolig i et bofællesskab med andre ældre, hvis du gerne vil bo i din egen bolig, men har brug for støtte, tryghed og fællesskab i hverdagen.

Anbefal denne side:
Spiseplads og stue
Spiseplads og stue i en af lejlighederne i Blicherbo
Køkken
Alle lejligheder har eget køkken med ovn, køleskab mv.
Soveværelse
I lejlighederne er der plads til en enkelt- eller dobbeltseng.
Blicherbo udefra
Alle lejligheder har egen terrasse, og der er adgang til grønne områder
Indgang til en lejlighed
Indgang til en lejlighed i bofællesskabet

I Bredsten kan du bo i en ældrebolig i fællesskab med andre. Bofællesskabet hedder "Blicherbo", består af 13 selvstændige 1½ rums boliger og ligger i tæt tilknytning til Plejecenter Stensvang og dagscentret i Bredsten. Boligerne hedder tryghedsboliger, fordi du kan kombinere privatliv, fællesskab og trygheden ved at bo sammen med andre.

  • Værd at vide om bofællesskabet Blicherbo

  • Hvordan består bofællesskabet af?

    Bofællesskabet består af 13 selvstændige 1½ rums lejligheder. De er netto fra 43,6-53,4 m2.

    Alle lejligheder indeholder:

    • Eget køkken med køleskab, ovn mv., toilet med bad, soveværelse i forbindelse med stue og udgang til egen terrasse.
    • Fællesarealerne består af stort fælleskøkken med mulighed for at lave mad i fællesskab, opholdsrum i tilknytning til køkkenet med fællesspiseplads og tv-stue, store gangarealer med fællesrum og mulighed for at lave forskellige aktiviteter, ekstra værelse til gæsteovernatning, fælles terrasse og en stor fælles have samt fælles vaskerum med vaskemaskiner og tørretumbler.


    Blicherbo har desuden egen fællesskabskoordinator, som er i fællesskabet et par timer dagligt. Koordinatoren skal - i tæt samarbejde med beboere - støtte op om fællesskabet og synergien, så det er er et rart, trygt og sikker sted at være for alle.

  • Hvad koster en bolig i Blicherbo?

    Du kan beregne din husleje på borger.dk eller kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 63.

    Lejen er individuel og afhænger af, hvor meget du får i boligstøtte mv.

  • Hvordan får jeg en bolig i Blicherbo?

    Kriterierne for at få en bolig i ældrebofællesskabet er de samme, som gælder, hvis du søger en ældre- og handicapvenlig bolig. Dog er vi særlig opmærksomme på dit behov for ”et tættere miljø til andre.”

    Du kan derfor visiteret til en bolig i ”Blicherbo”, hvis:

    • du har svært ved eller ikke kan forlade din nuværende bolig pga. adgangsforhold.
    • det er svært at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig.
    • du har et handicap, som gør, at det er nødvendigt med en speciel indretning, eller hvor den specielle indretning i væsentlig grad kan lette din dagligdag.
    • du har behov for et tættere miljø med andre.


    Du er i målgruppen, hvis:

    • du er 60 år eller ældre.
    • du får let hjemmepleje.
    • du evner at indgå og fungere i et fællesskab.
    • du er pårørende til en beboer på et plejecenter.
    • du har oplevelse af utryghed og usikkerhed.
    • du oplever, at du er ensom eller isoleret fra andre.


    Kontakt Janni Potema, tlf. 40 22 33 92, eller boligguide Susanne Hørup Meyer, tlf. 40 49 65 51, og hør om dine muligheder for at bo i Blicherbo.

  • Hvorfor vælge Blicherbo?

    Det skal du, hvis du gerne vil dele din hverdag med andre, f.eks.:

    • gerne vil spise sammen med andre
    • have nogen at følges med til aktiviteter mv.
    • have et tæt naboskab og få nye venskaber
    • opleve tryghed ved at bo tæt sammen med andre
  • Hvilke aktiviteter og faciliteter er tilknyttet bofællesskabet?

    Der er mange faciliteter i Bredsten og omegn, som du kan benytte dig af, når du bor i Blicherbo. Her er et udpluk:

    • Plejecenter Stensvang har et mindre træningscenter, som du kan bruge.
    • Cafe Blicher ligger i dagscentret og er for alle i Bredsten. Cafeen benyttes dagligt af plejecentrets beboere, beboere i ældreboligerne, pårørende og plejecentrets ansatte. Du kan købe salat, smørrebrød, sandwich, dagens hovedret og mindre retter. Du kan også bestille smørrebrød med hjem. Cafeen laver en madplan hver måned. Hvis du har fødselsdag, kan du lave en aftale med køkkenet, som gerne hjælper til med tilberedning af f.eks. anretninger, smørrebrød, boller og lagkage. Det er gratis at komme i cafeen, som har åbent i hverdagen fra 10.00-13.00.
    • I dagscentret er der f.eks. gymnastik, aktivitetsdag ved en aktivitetsmedarbejder, højtlæsning, musik, kortspil og sygeplejeklinik
    • Andre muligheder i Bredsten og omegn: Dagli’Brugsen, kirke, lægehus, Idræt i dagstimerne, forsamlingshus og genbrugsbutik mv.

Hør mere om en tryghedsbolig i Blicherbo ved at kontakte:

  • Janni Potempa

    Faglig konsulent

    mobil 40 22 33 92
  • Susanne Hørup Meyer

    Boligguide

    mobil 40 49 65 51
Sidst opdateret: 04. januar 2021