Få redskaber til en god hverdag på trods af smerter.

Kan du sige ja til noget af følgende?

  • Du har haft smerter i en længere periode
  • Smerterne forstyrrer din dagligdag
  • Du er trist, frustreret eller bekymret over dine smerter
  • Du vil gerne have mere kontrol over dine smerter og de udfordringer, der følger med.

Så er kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter måske noget for dig. 

En bedre hverdag på trods af smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er et kursus for dig over 18 år, der har smerter, som forhindrer dig i at have det godt. Smerter kan fx skyldes sygdom, slid eller være konsekvens af en ulykke eller skade. De kan være diffuse eller udspringe af et specifikt område af kroppen, fx hovedpine eller ledsmerter.

Uanset årsag er kurset relevant, hvis du har haft smerter i mere end 6 måneder.

Smertekurset giver dig inspiration og konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, der følger med dine smerter, så det bliver dig – og ikke smerterne – der styrer dit liv.

Selv om dine smerter lige nu fylder meget, vil du opdage, at du alligevel kan få det bedre. Du vil blandt andet opleve, at du selv får mere indflydelse på din situation. Du vil også få mere overskud og blive mindre bekymret over din sygdom eller dine smerter.

Sådan foregår det

Vi mødes i en gruppe 2 ½ time om ugen 6 uger i træk. Der er 10 deltagere på et hold. Programmet for hver kursusgang ligger fast.

Undervisningen ledes af to instruktører, som har gennemført en særlig uddannelse. De har selv erfaring med smerter og kan derfor sætte sig ind i, hvordan du har det.

Forløbet er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Blandt andet afprøver du en række selvhjælpsværktøjer, som du kan bruge på egen hånd efter kurset.

Både kursister og instruktører har tavshedspligt

Emner på kurset

  • Håndtering af træthed og smerte
  • Balance mellem aktivitet og hvile
  • Håndtering af vanskelige følelser; fx tristhed og frustration
  • Afspændingsteknikker
  • At sætte sig mål – og nå dem
  • At løse problemer
  • Tanketeknikker
  • Bedre søvn
  • Let fysisk aktivitet
  • Bedre kommunikation
  • Korrekt brug af medicin

Kursusdatoer

Tirsdage fra kl. 10.00-12.30 på Vejle Bibliotek. Lokale oplyses ved ankomst. 

  • 3. september

  • 10. september

  • 17. september

  • 24. september

  • 1. oktober

  • 8. oktober

     

Et fællesskab med løsninger

Du og dine medkursister vil erfare, at jeres bekymringer og problemer ofte er de samme.
Men jeres erfaringer med at håndtere dem er forskellige. Derfor kan I hjælpe og inspirere hinanden. Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med. Du kan nøjes med at lytte, hvis det fungerer bedst for dig. 

Det siger tidligere deltagere på kurset:

  • Kurset hjalp mig med at tage styringen tilbage. Nu er det mig – og ikke smerterne – der styrer mit liv.
  • Jeg har fået et netværk, der hjælper mig med at hjælpe mig selv!

Se video herunder og hør om andres erfaringer med kurset:

Se video om hør andres erfaringer med kurset Lær at tackle kroniske smerter

Tilmelding

Tilmeld dig kurset ved at bruge formularen herunder.

Bemærk: Vi har desværre haft tekniske problemer med vores kontaktformular, så har du brugt den og ikke fået svar, beder vi dig kontakte Stine Bisp på tlf. 21 84 83 51.

Om LÆR AT TACKLE 

LÆR AT TACKLE er forskningsbaserede kurser, der oprindeligt stammer fra Stanford Universitet i USA.

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er oversat og kulturbearbejdet af Komiteen for Sundhedsoplysning med støtte fra TrygFonden. Kurset udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning.

Læs mere på Lærattackle.dk

Sidst opdateret: