Formålet med de mentale sundhedskort er at skabe bevidsthed om individuelle erfaringer i forhold til, hvad der styrker mental sundhed. Der er fokus på, at dele de gode erfaringer og sætte fokus på, at man kan forebygge mistrivsel ved at bruge gode relationer og egne erfaringer til at få det godt.

Forberedelse piktogram

Forberedelse

Ca. 60 min.

De mentale sundhedskort printes og lamineres i A4. Alle kortene fordeles ud i lokalet - på bordene, i vindueskarmen, på gulvet. Husk elefanttyggegummi til at hænge kortene op med.

Klasse piktogram

Klasse

Ca. 15 min.

Som lærer starter du med at opridse formålet med denne lektion - at sætte fokus på mental sundhed.

Nedenstående spørgsmål kan hjælpe med at sætte fokus på dagens lektion:

  • Hvad er mental sundhed?
  • Hvad kommer I til at tænke på, når jeg siger mental sundhed?
  • Som lærer fortæller du, at eleverne skal gå rundt i lokalet og vælge minimum 2 kort, gerne flere, som siger dem noget om deres mentale sundhed. Når de har gjort det, skal de hænge dem op på væggen med elefanttyggegummi.
Individuel øvelse piktogram

Individuel øvelse

Ca. 10 min.

Eleverne går rundt i lokalet og vælger de mentale sundhedskort, som fortæller noget om deres mentale sundhed.

Klasse piktogram

Klasse

Ca. 25 min.

  • De mentale sundhedskort gennemgås for hver elev. Eleverne beskriver, hvordan de kort, de har valgt, har betydning for deres mentale sundhed.
  • Som lærer supplerer du med viden om søvn, kærlighed, fællesskab, relationer, mad og fysisk aktivitet. Du finder hjælp til dette under rubrikken Vidensvitaminer.
Klasse piktogram

Klasse

Ca. 20 min.

Afslutningsvis kan du på klassen opsummere, at vi alle kan nikke genkendende til at trygge og kærlige relationer, god mad, motion, samt en god nattesøvn styrker vores oplevelse af mental sundhed. Men det er på trods af disse generelle forhold meget individuelt, hvad der hos den enkelte opleves som medvirkende til at skabe god mental sundhed. Selv om man er bevidst om, hvad der øger ens mentale sundhed og selvom man har sunde og meningsfulde interesser, kan man stadig opleve udfordringer som menneske. Men det forebygger og kan være med til, at man kommer sig fra en periode, hvad man oplever mistrivsel.

Ekstern ressource

Ekstern ressource

Ca. 45 min.

En medarbejder fra Team Sundhedsfremme og Forebyggelse, Spor18 har kompetencer der kan understøtte dette emne.

 

Kontakt SPOR18

Vestre Engvej 51 A, 7100 Vejle
Arbejdsark
Sidst opdateret: