Omsorgstandpleje er fortrinsvis for ældre borgere, der ikke selv kan komme til tandlæge.
Få svar på spørgsmål om omsorgstandpleje
-
Kan jeg få omsorgstandpleje?
Har du et psykisk eller fysisk handicap, der gør det vanskeligt at bruge de almindelige tandplejetilbud? Så kan du søge om at få omsorgstandpleje.
-
Hvad er omsorgstandpleje?
- Regelmæssig undersøgelse af tænder, proteser og slimhinder.
- Vejledning og hjælp til at holde tænder og proteser i god stand.
- Nødvendig behandling af tænder og proteser.
- Regelmæssig undersøgelse af tænder, proteser og slimhinder.
-
Hvad er målet?
- At fremme din sundhed og trivsel.
- At sikre, du kan tygge bedst muligt og undgår smerter.
Hvis dit helbred gør behandlingen vanskelig, vil vi først og fremmest lindre og fjerne gener. -
Hvordan får jeg omsorgstandpleje?
Du skal kontakte Myndighedsafdelingen. Det kan du enten gøre ved at:
1. Ringe til Myndighedsafdelingen på tlf. 76 81 80 82 hverdage mellem kl. 8.30-11.00.
2. Henvende dig i Myndighedsafdelingens borgerbetjening på 4. sal, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51A i VejleBorgerbetjeningen er åben mandag-onsdag kl. 9.00-15.00, torsdag kl. 9.00 til 17.00 og fredag 9.00-14.00
3. Maile til myndighedsafdelingen@vejle.dk. Vær opmærksom på, at mailen ikke er sikker, så send ikke personfølsomme informationer.
-
Hvor foregår tandplejen?
Undersøgelse og forebyggelse kan foregå i dit hjem. Er behandling nødvendig, foregår den på Tandplejens klinik i Sundhedshus Vejle. Du skal selv betale transport. -
Hvad koster det?
Prisen er 590 kroner i 2024, og opkræves én gang årligt. Prisen justeres en gang om året.