Test, tips og tricks, hvis du vil styrke din mentale sundhed

Få redskaber til styrke din mentale sundhed

Forskning viser, at du gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan forbedre og styrke din mentale sundhed. Tre gode råd, som er nemme at huske, er:

Gør noget aktivt

Personer, der holder sig fysisk, mentalt, socialt og er spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør. Når vi holder os aktive, føler vi os gladere og får lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer.

Du kan for eksempel læse en bog, lave havearbejde, tage trappen, tale med en kollega, tage i svømmehallen, spille fodbold, svømme en tur, synge i kor eller meditere.

Gør noget sammen

Vores sociale relationer i form af familie, venner, kolleger og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed, fordi fællesskaber giver en følelse af sammenhold og af at høre til.

Du kan for eksempel holde walk & talk-møder, dyrke holdsport, spise frokost sammen, gå på café med en ven, spille brætspil med familien, starte en madklub, en bogklub, et band eller samle en gruppe gamle venner. Åbn dit fællesskab op for andre og inviter dem med - på den måde skaber vi endnu mere social sammenhængskraft!

 

Gør noget meningsfuldt

At gøre noget meningsfuldt betyder at gøre noget, som giver en følelse af mening og formål i livet. Du kan for eksempel lave frivilligt arbejde, bage en kage, sætte et mål for, hvad du vil opnå den næste uge, hjælpe en kollega, lære et nyt sprog eller tænke på, hvad der giver mening for dig i hverdagen. Når vi byder nye mennesker ind i jeres fællesskab er det meningsfyldt for alle!

Sidst opdateret: