Skansebakken

Skansebakken
Skansebakken
Skansebakken
Skansebakken
Skansebakken

Skansebakken har 45 moderne toværelseslejligheder med køkken, bad og egen indgang og udgang til fællesrum. Boligerne er indrettet, så alle får et både selvstændigt og aktivt liv i samvær med andre. Derudover er der to aflastningsværelser med eget toilet og adgang til bad. Skansebakkens adresser er på H. O. Wildenskovsvej 1A og J. L. Varmingsvej 2 - begge placeret lige midt i Brejning.

  • Hvem bor på Skansebakken?

    Alle, som bor på Skansebakken, har massive fysiske og psykiske handicaps og brug for meget pleje og støtte i dagligdagen.

    Udviklingsalderen hos den enkelte varierer, men er typisk fra tre måneder til tre år. De fleste sidder i kørestol og har ingen eller meget lidt sprog.

  • Hvordan er de fysiske rammer og beliggenheden?

    Skansebakken har 4 afdelinger i Brejning. På H.O Wildenskovsvej 1a ligger Lunden og Engen. På J. L. Warmingsvej 2 ligger Bakken og Fjorden.

    -----------------

    Bus: 25 meter
    Tog: 1½ km
    Indkøb: 1 km
    Dagtilbud: Internt aktivitets- og læringstilbud

  • Hvordan er hverdagen?

    Vi tager udgangspunkt i, hvad hver enkelt kan. Vores tilgang er neuropædagogisk, og vi arbejder meget systematisk og indretter vores indsats i forhold til den enkeltes ressourcer og behov.

    De fleste er tilknyttet vores aktivitets- og læringstilbud eller den ”Særlige tilrettelagte Ungdomsuddannelse”.

    Om dagen er der forskellige aktiviteter for den enkelte: Gåture, træning, sansemotorik mv.

    Vi har uddannet egne friluftspiloter og bruger naturen i vores pædagogiske arbejde.

    Om sommeren har vi faste udedage, og vi tilbyder også ferieture og udflugter.

    Mange har brug for ergo- og fysioterapi. Derfor har vi ansat vores egne terapeuter.

    Måltiderne – kosten og det sociale – betyder meget. Vi har ansat en kok og laver mad i egne køkkener.

  • Hvordan søger jeg?

    Det gør du ved at kontakte Myndighedsafdelingen.

    Læs mere om, hvordan du søger.

  • Er du pårørende?

    Som pårørende er du en vigtig ressource, og vi lægger derfor vægt på et godt samarbejde med pårørende.

    Skansebakken har et pårørenderåd, som består af seks personer, som holder minimum fire årlige møder med ledelsen. Dette er for at sikre de pårørendes stemme i forhold til udviklingen af Skansebakken. Rådet laver også aktiviteter for beboerne.

  • Vil du være frivillig?

    Alle har brug for venner og gode relationer – også mennesker med multihandicaps. Vil du være med til at skabe nye relationer for borgerne på Skansebakken? Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge.

    Noget af det, som borgerne godt kunne tænke sig, er:

    • Besøg af dig og din hund

    • Gåture i lokalområdet

    • Hjælp til puslespil

    • Højtlæsning fra aviser og blade

    • Og meget mere...

    Har du lyst til at blive besøgsven eller vide mere? Så ring eller skriv til os, og vi finder en opgave, som passer til dig.

Fakta: Boform efter § 105 i almenboligloven med tilknyttet døgnstøtte efter § 85 i serviceloven.

Sidst opdateret: 31. marts 2017