Tinghøj

Tinghøj
Tinghøj
Tinghøj

Tinghøj består af 35 lejligheder. Der er både 1- og 2-værelseslejligheder. Alle lejligheder har eget bad og adgang til flere fælles opholdsstuer og køkkenalrum.

Tinghøj ligger i Egtved by tæt på indkøb og fritidsliv. Der er gode transportmuligheder til Vejle og Kolding.

  • Hvem bor på Tinghøj?

    Tinghøj er for dig, som er over 18 år og har en sindslidelse og behov for støtte hele døgnet.

    Tinghøj er også for dig, der udover din sindslidelse har et misbrug eller en dom - og for dig, der har brug for døgnbehandling for dit misbrug. Vi samarbejder med Vejle Misbrugscenter.

  • Hvordan er de fysiske rammer og beliggenheden?

    Tinghøj er opdelt i 5 boenheder - alle med egen indgang, have, terrasse, køkken, spisestue og fællesstue.

    Tinghøj 1A
    Tinghøj 1B
    Tinghøj 1C (Misbrugscenter Døgn) 
    Kirkevej 4B
    Kirkevej 4C

    I alle boenheder er der fælles dagligstue med spiseplads og sofagruppe, køkkenalrum og udgang til fælles terrasse og have.

    Der er et stort udendørs areal med haveområder med terrasser, grønne områder, værksteder mv.

    Misbrugscenter Døgn består af otte lejligheder, som ligger på Tingvej 1 C i en særskilt afdeling og med adgang til wellness og fitnessrum.

    Læs mere om, hvordan du søger om et ophold i Misbrugscenter Døgn.

    --------------

    Bus: 200 meter
    Indkøb: 100 meter

  • Hvordan er hverdagen?

    Alle kan udvikle sig. Derfor arbejder vi mod, at du kommer dig og får et godt liv. Det gør vi ved træne og støtte dig i at få et så selvstændigt liv som muligt.

    Det sker bl.a. gennem samtaler, hvor du får mulighed for at opdage nye sider hos dig selv og nye måder at handle og leve dit liv på. Vi lægger vægt på at udvikle de sociale kompetencer, så du kan være sammen med andre. Vi benytter en bred vifte af socialpsykiatriske behandlingsmetoder og tager udgangspunkt i, hvad der virker for dig.

    Alle har egne dagsrytmer og aktiviteter. Nogen går i skole eller er på arbejde. Andre laver daglige opgaver som indkøb, mad og rengøring. Der arrangeres også ture til sport og oplevelser. Om aftenen er der ofte hygge og samvær, f.eks. med film eller fællesspisning. Du kan blive visiteret til beskæftigelsestilbud og få hjælp til praktik og skole.

  • Hvordan søger jeg?

    Det gør du ved at kontakte Myndighedsafdelingen.

    Læs mere om, hvordan du søger.

Fakta: Boform efter § 108 og § 107 i serviceloven.

Sidst opdateret: 25. april 2017