Hvis du skal håndtere flere typer medicin og har brug for hjælp til at dosere det korrekt, har du mulighed for at få dosispakket medicin.

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere din medicin, kan du her finde informationer om, hvad Vejle Kommune kan tilbyde dig:

  • Hjælp ved opstart, når du skal til at bruge dosispakket medicin
  • Vejledning eller oplæring af dig eller dine pårørende, så I selv kan håndtere medicinen
  • Midlertidig hjælp til medicinhåndtering

  • Midlertidig hjælp til medicinhåndtering

    Du kan få tilbudt midlertidig hjælp til at håndtere din medicin, hvis din læge har vurderet, at du har behov for hjælp til det.

    Sådan gør vi

    Vi doserer din medicin til 2-4 uger ad gangen, og vi doserer medicinen på en af vores sygeplejeklinikker.

    I særlige tilfælde doserer vi medicinen hjemme hos dig.

    Inden du skal have doseret din medicin første gang, skal du have købt to store blå medicinæsker og en kasse til opbevaring af din medicin. Vi bruger enkelte hjælpemidler for at sikre den rette håndtering af medicinen. De blå medicinæsker kan købes på apoteket.

    Du er selv ansvarlig for at have den rette medicin. Enten kan du eller en pårørende hente medicinen, eller det kan leveres med bud fra apoteket.

    Hvis du har svært ved at håndtere din medicin, vil vi f.eks. oplære en af dine pårørende. Eller også kan du få hjælp til at starte med at bruge dosispakket medicin.

    Du kan altid følge med i, hvilken medicin du får på medicinkortet, som du finder på www.sundhed.dk

  • Hvad er dosispakket medicin?

    Hvis du eller din pårørende ikke selv er i stand til at dosere din medicin, får du medicinen udleveret pakket i små poser. Hver pose indeholder en dosis medicin, som skal tages på et bestemt tidspunkt. Det eneste du skal gøre, er at åbne posen på de tidspunkter, hvor du skal tage din medicin.

    Det praktiske

    Når du skal starte op med dosispakket medicin, kan du få hjælp til at komme i gang med dette. Som udgangspunkt vil du modtage dosispakket medicin til 14 dage ad gangen. Skal du på ferie, kan apoteket udlevere til en længere periode – dog max til 4 uger. Du skal selv sørge for at hente den dosispakkede medicin på apoteket. Du kan også få bragt medicinen ud med bud mod egenbetaling.

    Fordele ved dosispakket medicin

    Der er en række fordele ved at bruge dosispakket medicin.

    • Du minimerer risikoen for at få den forkerte medicin
    • Du skal ikke transportere dig til en af vores sygeplejeklinikker eller vente på sygeplejersken derhjemme
    • Du får et bedre overblik over, hvilken medicin du tager
    • Der vil ikke være noget spild af tabletter, og du betaler derfor ikke for medicin, du ikke bruger.

    Hvis din behandlingsansvarlige læge vurderer, at du kan overgå til dosispakket medicin vil du jf. Den kommunale sygeplejes serviceniveau overgå til dospakket medicin.

    Pris
    Du betaler kun stykprisen for den medicin, du skal bruge, og de almindelige tilskudsregler gælder også for dosispakket medicin. Apoteket pakker altid den billigst mulige medicin, medmindre du har særlige ønsker eller behov. Når du får dosispakket medicin, skal du betale et gebyr til apoteket for at få den pakket, hvilket dækker apotekets omkostninger med at pakke medicinen.

    Ligesom du kan få tilskud til din medicin, kan du også få samme tilskud til gebyret. Du kan selv beregne, hvad du skal betale i gebyrer for at få pakket din medicin på apotekets prisberegner 

    Ændringer i medicinen
    Selv om du er stabilt medicineret, kan der være behov for ændringer i din medicin. Når du får dosispakket medicin, kan ændringerne i din medicin stadig foretages hurtigt – inden for 24-48 timer.

    Apoteket sørger for at lave ændringerne, og du skal blot hente eller få sendt din nye dosispakkede medicin.

Sidst opdateret: