Kursus til dig med hjer­te­syg­dom

Har du fået behandling for en hjertesygdom og en genoptræningsplan fra sygehuset eller en henvisning fra din læge, kan du deltage i Vejle Kommunes kursus ”I balance med dit hjerte”. Formålet med kurset er at få en sundere livsstil og mindske risikoen for komplikationer med hjertet.

Anbefal denne side:

Du kan komme på kurset, hvis:

  • Du er over 18 år og bor i Vejle Kommune
  • Du har en stabil hjertesygdom og er henvist med en genoptræningsplan efter § 140 fra sygehus eller fra egen læge efter § 119
  • Du er motiveret for livsstilsændringer

Kurset giver dig:

  • Fysisk genoptræning
  • Øget indsigt i egen sygdom
  • Undervisning om mad og helbred
  • Hjælp til at mestre livet med en kronisk sygdom

Kurset kan give mulighed for individuelle samtaler med sundhedsfaglig personale.

I forløbet bliver du introduceret til forskellige muligheder for at fortsætte med at træne.

Sådan foregår kurset:

Kurset varer 12 uger med træning to gange om ugen. 8 gange er der undervisning med fokus på hjertevenlig livsstil. Der er opfølgning 3 og 12 måneder efter kurset.

Hvis du har trænet på sygehuset først, tilbydes du udelukkende 6 ugers træning, to gange om ugen.

Hvordan får du plads på kurset?

Du henvises til sundhedskurset, når du er færdig med behandling på sygehuset.

Du bliver indkaldt til en samtale, inden kurset starter.

Tid og sted

Vestre Engvej 51, Indgang A
7100 Vejle

Holdstart: hver 3. uge

Pris, transport og tolkebistand

  • Tilbuddet er gratis for dig som bor i Vejle Kommune
  • Er du henvist fra sygehuset, er det muligt at få hjælp til transport til og fra kurset
  • Det er som udgangspunkt ikke muligt at få tolkebistand
Sidst opdateret: 24. juni 2020