LIVA - et online sundhedskursus

Få personlig rådgivning på din mobil eller tablets, når det passer dig via app’en Liva. Sundhedscenteret står klar til at hjælpe dig med en ny sundere livsstil skridt for skridt – i dit tempo.

Du kan komme på kurset, hvis:

  • Du er over 18 år og bor i Vejle Kommune
  • Og er motiveret for livsstilsændringer
  • Desuden skal du have et BMI over 30. Du kan dog få et kursus, hvis din vægt er en hindring i forhold til en forestående operation og dit BMI er mellem 25 og 30.

Hvordan får du en plads på kurset?

Du kan ikke selv tilmelde dig kurset. Få en henvisning fra din læge eller sygehus

Tid og sted

Opstartssamtalen til kurset holdes i Sundhedscentrets lokaler i:

Sundhedshus Vejle
Vestre Engvej 51, Indgang A
7100 Vejle

Ellers foregår kommunikationen via LIVA app’en.
 

Hvad lærer du på kurset?

Personlig vejledning - Din egen vejleder følger og hjælper dig uge for uge

  • Din plan - Du og din vejleder tilpasser løbende din personlige plan.
  • Følg dine mål - Du kan se kurver over dine fremskridt. F.eks. motion, kost, vægt, søvn, blodsukker, blodtryk og meget mere.
  • Hjælp fra andre – Du kan møde andre ligesindede, og I kan hjælpe og støtte hinanden med jeres mål.
  • Alt foregår online – Du kan stille dine spørgsmål, når du har tid.

Pris, transport eller tolkebistand

Tilbuddet er gratis for dig, som bor i Vejle Kommune. Du skal selv sørge for transport til og fra opstartssamtalen i Sundhedshuset. Det er ikke muligt at få en tolk.

 

Medarbejdere i Sundhedscenter Vejle

Se alle medarbejdere i Sundhedscentret.

 

 

 

Sådan kommer du i gang med LIVA

Vil du gerne printe en beskrivelse af sundhedskurset LIVA?

Sidst opdateret: 14. juni 2019