Kursus til dig med Os­teo­po­ro­se

Vil du gerne være tryg ved at bevæge dig? Er du nysgerrig efter at vide mere om sygdommen og behandlingen? Og vil du have redskaber til at håndtere en eventuel funktionsnedsættelse. Så er vores osteoporosekursus måske noget for dig

Du kan komme på kurset, hvis...

  • Du er over 18 år og bor i Vejle Kommune
  • Du har diagnosen osteoporose
  • Du er motiveret for ændringer i din livsstil

 

Hvordan får du en plads på kurset?

Du skal have en henvisning af din egen læge eller fra en sygehusafdeling.

 

Vi tilbyder to typer af kurser

  • Osteoporose temamøder er for dig, som ikke har haft sammenfald eller lider af andre sygdomme, hvor symptomerne fylder i hverdagen. Der er i alt tre temamøder om eftermiddagen, der varer 2-3 timer.
  • Osteoporose forløb er for dig med funktionsnedsættelse i hverdagen, der er relateret til osteoporose, f.eks. sammenfald, smerteproblematik og tendens til at falde. Holdet mødes to gange i ugen i cirka ni uger. Der er opfølgning 6 og 12 måneder efter kursusstart.

Når din læge har henvist dig, ringer vi til dig for at finde ud af, hvilket kursus der passer bedst til dig.

 

Hvad lærer du på kurset?

Osteoporose temamøder.
Emnerne er viden om osteoporose, medicinsk behandling, knoglevenlig kost, viden om træning og bevægelse, blandt andet øvelser i træningssal, hvor du får teknikker til at løfte, bære og bevæge dig i hverdagen.

Osteoporose-forløb.
En fysioterapeut står for træningen, der en fast del af programmet. Der er fokus på tryghed ved bevægelse med fokus på kondition, balance og muskelstyrke.

Desuden er der undervisning de fleste gange holdet mødes.

Undervisningen rummer emner som:

  • Sygdomsforståelse og medicin
  • Viden om bevægelse, smerter og løfte-bære-teknikker
  • Knoglevenlig kost og praktisk madlavning, herunder løfte-bæreteknikker, hjælpemidler og hverdagsaktiviteter i et køkken.
  • Forebyggelse af fald
  • Livet med en kronisk sygdom
  • Muligheder for træning efter kurset

Tid og sted

Sundhedshus Vejle
Vestre Engvej 51, Indgang A
7100 Vejle


Pris, transport og tolkebistand

  • Tilbuddet er gratis for dig, som bor i Vejle Kommune 
  • Er du henvist fra sygehuset, er det muligt at få hjælp til transport til og fra kurset
  • Det er ikke muligt at få tolkebistand

 

Sidst opdateret: 14. oktober 2019