Kursus til dig med stress

Vil du gerne lære at tackle stress? Så er Sundhedscenter Vejles stresskursus måske noget for dig

Du kan komme på kurset, hvis:

  • Du er over 18 år og bor i Vejle Kommune.
  • Du har en stressbelastning, som bunder i en aktuel overbelastning i et ellers velfungerende liv.
  • Du har et ønske om at arbejde med dig selv og din situation.
  • Du skal kunne indgå i en gruppe, da kurset er gruppebaseret.

Hvordan får du en plads på kurset? 

Du skal henvises af din egen læge eller via sygehusafdeling.


Tid og sted

Sundhedskurset holdes i Sundhedscenter Vejles
lokaler på  Vestre Engvej 51, Indgang A, 1. sal
7100 Vejle
Læs, hvordan du finder vej til Sundhedscenteret, parkeringsforhold mm.

Sundhedskurset varer ca. otte uger, hvor vi mødes 12 gange.
Desuden er der fire individuelle samtaler med en sundhedsprofessionel. Der er opfølgning fem og tolv måneder efter opstart.


Kurset giver dig:

  • Undervisning og dialog omkring forskellige psykologiske perspektiver på stress.
  • Undervisning og dialog om håndtering og mestring af hverdagen med stress.
  • Gåture i naturen og mild træning af opmærksomhed og fordybelse samt afspænding og meditation.
  • Enkelte mindfuld-øvelser som metode til stressreducering.
  • Medkursister at dele erfaringer med.
  • Individuelle samtaler med fokus på dine sårbarhedsfaktorer og handlemuligheder.


Pris, transport og tolkebistand

  • Tilbuddet er gratis for dig som bor i Vejle Kommune.
  • Du skal selv sørge for transport til og fra kurset.
  • Det er ikke muligt at få tolkebistand.

Medarbejdere i Sundhedscenter Vejle

Sidst opdateret: 24. oktober 2018