Kvalitetsstandard - hvad kan jeg forvente?

Hvem kan få et forebyggende hjemmebesøg? Hvad har jeg ret til? Det er nogle af de ting, som du kan læse om i den såkaldte kvalitetstandard, som Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har besluttet

Lovgrundlag

Forebyggende hjemmebesøg jf. § 79a i Lov om social service

 

Målgrupper

  • Borgere 80+ år tilbydes mindst et årligt besøg
  • Alle borgere i det år hvor de fylder 75 år tilbydes et årligt forebyggende hjemmebesøg.

Borgere i alderen 65-79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne tilbydes forebyggende hjemmebesøg efter behov.

Undtaget er:

  • Borgere der bor på plejecenter og institutioner
  • Borgere der er visiteret til personlig og praktisk hjælp, hvor hjælpen forventes at være længerevarende.
  • Psykisk sårbare, som besøges af andre relevante personalegrupper.

Formål

At understøtte

  • at borgerne forbliver sunde og robuste.
  • At borgerne oplever tryghed og trivsel og er bevidste om egne ressourcer.
  • At borgerne kender offentlige, private og foreningsbaserede tilbud og så vidt muligt klarer sig selv.
  • At opspore sårbare borgere og bidrage til at understøtte eventuelle handlingsmuligheder


Dette skal ske ved, at sundhedsvejlederen arbejder sundhedsfremmende og forebyggende ud fra en individuel faglig vurdering af borgernes situation.


Omfang


Målgruppe 1: Borgere på 80 år og derover.

  • At disse borgere får tilbudt mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg i eget hjem.
  • Borgeren og sundhedsvejlederen vurderer sammen, hvornår det er relevant med det næste besøg.

 

Målgruppe 2: Alle borgere i det år hvor de fylder 75 år.

  • At disse borgere får tilbudt 1 forebyggende hjemmebesøg i eget hjem.
  • Når sundhedsvejlederen besøger de 75-årige afdækkes hvorvidt borgeren er i særlig risiko for/ eller har nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. I dialog med borgeren danner dette grundlag for tidspunkt for næste tilbud om besøg.

Målgruppe 3: Borgere i alderen 65-79 år,

som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne har mulighed for et forebyggende hjemmebesøg.

Alle borgere over 65 år har mulighed for forebyggende hjemmebesøg:

1. Ved tab af ægtefælle/samlever.
2. Efter sygehusindlæggelse (hvor borgeren ikke er omfattet af opfølgende hjemmebesøg)
3. Med særlig fokus på forebyggelse af fald

 

Besøgets indhold:

  • At drøfte emner, der har betydning for helbred og trivsel
  • At få støtte til løsning af eventuelle problemer
  • At understøtte borgers egne handlekompetencer og robusthed
  • At få oplysninger om aktiviteter og tilbud i kommunen

 

Eksempler på samtalens indhold:

Den ældres trivsel, sundhedstilstand, funktionsevne, socialt netværk, interesser og aktiviteter, bolig og nærmiljø
Dialogen tager udgangspunkt i borgerens konkrete livssituation og understøtter tryghed og trivsel.

 

Aktiviteter der ikke indgår i besøget:

  • Behandling
  • Visitering af ydelser

Ved længevarende behov for hyppige besøg, vil borgeren blive vejledt til anden relevant faglig instans.

Kompetencekrav til medarbejderne:

Sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut samt relevant efteruddannelse indenfor forebyggende hjemmebesøg



Kommunens kvalitetsmål:

  • At alle borgere, der jf. loven har krav på tilbud om forebyggende hjemmebesøg modtager tilbud herom mindst en gang om året.
  • At alle borgere i målgruppen, der henvender sig og vurderes sårbare, får tilbud om forebyggende hjemmebesøg og/eller vejledning i handlemuligheder.
  • At de forebyggende hjemmebesøg bidrager til at styrke borgeren i muligheden for så vidt muligt selv at kunne håndtere dagligdagens udfordringer.



Opfølgning på kvalitetsmålene:

  • Dokumentation i fagsystem / statistiske udtræk / andet
  • Statistikker og evaluering på særlige tiltag


Klageadgang:

Klager kan indbringes til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Har man behov for hjælp til, hvordan det gøres, kan henvendelse ske til Sundhedschefen.


Godkendt af Sundheds og Forebyggelsesudvalget d. 29. oktober 2018


Krav til revidering/godkendelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget godkender eller reviderer en gang om året kvalitetsstandarden for de forebyggende hjemmebesøg

Sidst opdateret: 27. februar 2019