Pårørendekursus til dig, der er tæt på en med sygdom - fysisk eller psykisk

Lær, hvordan du kan passe på dig selv, så du kan blive ved med at være en stærk og sund støtte for den syge. Og samtidig få plads til blot at være dig med dine egne behov og interesser.

Anbefal denne side:

Kan du genkende?

  • At hverdagen ændrer sig for hele familien, når sygdom rykker ind
  • At du har fået mere at se til
  • Relationerne og rollerne i familien ændrer sig
  • At der er mange bolde i luften, og at mange forventer noget af dig
  • At du kan være bekymret for fremtiden og hvordan det hele udvikler sig
  • Dårlig samvittighed over for familien, når du er på arbejde…………….og
  • Dårlig samvittighed over for din arbejdsgiver, når du i arbejdstiden kan være nødt til at ringe til kommune, sygehus, læge eller andre


Så er vores kursus til pårørende måske noget for dig.

 

Indhold

Hvis du som pårørende skal kunne holde til det pres du er i, og de forventninger som mange forskellige mennesker og instanser har til dig, er det vigtig at du også er bevidst om dine egne ressourcer, grænser og prioriteringer. At du får sat rammer for din rolle som pårørende, og holder fast i dig selv som et selvstændigt menneske, der også har behov for omsorg, støtte og ikke mindst pauser, hvor du kan lade op, være dig og hente energi.

Det er svært, det ved vi godt, og det kan vi ikke lave om på.

Men gennem oplæg, dialog og udveksling af erfaringer sætter vi fokus på rollen som pårørende, og ikke mindst på, hvordan du kan passe på dig selv, så du kan blive ved med at være en stærk og sund støtte for den syge. Og samtidig få plads til blot at være dig med dine egne behov og interesser.

 

Rart at vide...

  • Fokus er ikke på den syge og dennes behov, men på dig som pårørende og de udfordringer, du kan komme til at møde.
  • Vi kommer ikke ind på forløbet eller behandlingen af konkrete sygdomme, men retter fokus på, hvad det gør ved dig som pårørende, at din kære måske ikke kan det samme som hidtil.
  • Vi kommer ikke ind på lovgivning eller kommunens sagsbehandling, men sætter fokus på, hvordan du kan passe på dig selv, og sætte grænser for hvad du kan/vil og ikke kan/vil i rollen som pårørende.

 

Kurserne foregår i Sundhedshuset

Vestre Engvej 51, indgang A, 1.sal

7100 Vejle

 

Tidspunkt

Nyt forløb starter mandag den 17/8 – der er 10 pladser. Tilmelding efter først til mølle til: merwb@vejle.dk

 

Hvem kan deltage?

Du kan få tilbuddet, hvis du…

  • Bor i Vejle Kommune og er over 18 år
  • Er tæt på et menneske med langvarig sygdom – psykisk eller fysisk. Det er ikke vigtigt, om I er familie eller venner. Det afgørende er, at du og den syge har en gensidig nær relation.



Underviserne

Begge hold ledes af Martin Holmgaard Laursen, psykolog og Merete W. Bennedsen, ergoterapeut. Begge fra afdelingen Sundhedskurser.

  

Information og tilmelding

  • Merete Wendelboe Bennedsen

    Pårørendeguide
    Ergoterapeut

    Send e-mail
    telefon 76 81 81 01
    mobil 20 51 77 84
Sidst opdateret: 09. juli 2020