Når børn og unge bruger nikotin, cigaretter, snus eller andre nikotinholdige produkter, kan det skabe permanente forandringer i deres hjerne. Det kan føre til, at de, resten af livet, risikerer at blive afhængige af både cigaretter og andre nikotinprodukter - men også af rusmidler i almindelighed.

Snus, tyggetobak og nikotinposer minder meget om hinanden, og det kan være svært at skelne produkterne fra hinanden. Fælles for produkterne er, at de indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende.

Du kan få hjælp og vejledning til at stoppe hos:

  • Vejle Kommunes rygestopteam​ - SMS SUND NU til 1910, så ringer vi dig op
  • Stoplinien på telefon 80 31 31 31 - telefonisk rådgivning eller snus- og rygestopforløb, når det passer dig. 

Du kan også downloade appen XHALE

XHALE er et program til unge, der ønsker at blive røgfri, snusfri eller blot vil vide mere om egen rygning. 
Du kan læse mere om XHALE appen her

 

Er du mor eller far til et barn, der er begyndt at ryge eller tage andre nikotinholdige produkter, så kan vores rygestopteam også hjælpe med rådgivning.

Om samtaler hos Vejle Kommunes rygestopteam

  • Hvad får jeg ud af en samtale?

    Du får:

    • Lært dine snusvaner at kende, så du lettere kan bryde dem.
    • Tips og ideer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra snusen og tackle snustrangen, når den opstår. 

     

     

    .

     

  • Hvem kan deltage?

    Alle der bor i Vejle Kommune. 

  • Skal jeg være snusfri?

    Du skal ikke være snusfri når samtalerne begynder. Den første samtale bruges på forberedelse. 

  • Hvor og hvornår foregår samtalerne?

    Samtalerne foregår i Sundhedshus Vejle og aftales fra gang til gang

  • Hvor lang tid varer en samtale?

    Første samtale varer en halv time og de efterfølgende ca. et kvarter.  

Mere om snus, tyggetobak, puff bars og tobak

  • Hvad er snus, er snus skadeligt? Er du afhængig?

    Både røg og snus er farligt og stærkt vanedannende. 

    Snus indeholder ofte meget mere nikotin end cigaretter. 

    Snus ætser tandkødet og kan give smertefulde isninger.

    Unge hjerner bliver lettere afhængige af nikotin og kan få varige skader

    Snus indeholder ca. 30 kræftfremkaldende stoffer. 

    Læs mere om på www.cancer.dk/snusfornuft

     

  • Hvad kan jeg gøre som forælder?

    Som forælder har du stor indflydelse på dit barns holdning til rygning eller brug af snus.

    Ved at tage afstand til rygning og snus, er der mindre risiko for, at dit barn begynder at ryge/tage snus.

    Derfor er snakken om tobak og snus med dit barn vigtig.

  • Myter og facts om snus

    Myter: Snus er slet ikke så farligt.

    Facts:
    Snus fås i mange styrker og kan indeholde lige så meget eller mere nikotin end cigaretter.

    Myte: Man får trods alt ikke grimme tænder af snus

    Facts:
    Snus skader munden, tænderne og tandkødet .

    Myte: Snus er jo ligesom tyggegummi - hvad gør det!

    Facts:
    Snus er meget afhængighedsskabende, og den unge hjerne er især modtagelig.

    Læs mere på www.myteromsnus.dk

  • Hvad er Puff bars?

    Puff bars er E-cigaretter med sliksmag. De er blevet meget populære blandt børn helt ned til otte år. De indeholder nikotin og er ulovlige i Danmark.

    En Puff bar er en nikotinholdig engangs-e-cigaret, som skal smides ud efter et bestemt antal sug i e-cigaretten.

    De unge får ofte fat i Puff bars via de sociale medier som Instagram og TikTok. 

     

  • Er nikotin farligt for unge?

    Nikotin kan give skader på hjernen og øge risikoen for angst og depression

    Nikotin er et giftstof, som kroppen optager via lunger, slimhinder og huden. Herfra føres det hurtigt med blodet til hjernen og ud til hele kroppen. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget.

    Nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi nikotin kan skade den unge hjerne.

    Hjernen er først færdigudviklet, når man er 25-30 år gammel. Indtil da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, fx fra rusmidler.

    Forskning peger på, at brugen af nikotin i ungdommen kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, som fx angst og depression.

    Nikotin er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det er svært at stoppe et forbrug, når man først er startet.

    Kilde: Sundhedsstyrelsen

Nikotin er farligt 

Snus, snulle, skive, træstamme, puff bar, vape eller daus. Der findes mange måder at tale om nikotinprodukter på. Men selvom slang kan være harmløst, er nikotin farligt. Nikotin kan påvirke den unge hjerne og øge risikoen for angst og depression.

Nikotin har en skadelig indflydelse på udviklingen af den unge hjerne. Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem brug af nikotin og psykisk sygdom som angst, depression og stress. Nikotin er yderst afhængighedsskabende, og det er meget svært at stoppe med at bruge nikotin, når man først er startet.

Flere og flere børn og unge bruger snus, nikotinposer, e-cigaretter og vapes

Det er ulovligt at sælge alle former for nikotin til unge under 18 år, men de seneste år er brugen af nikotinprodukter steget markant blandt børn og unge. Mange udvikler et dagligt eller lejlighedsvist forbrug af nikotin, som fx nikotinposer eller vapes – og flere starter et forbrug, selvom de ikke tidligere har røget cigaretter.

Se filmen herunder og bliv klogere på nikotinprodukter, slang og skadevirkninger.

Vidste du, at næsten hver femte af de unge bruger nikotinprodukter som fx vapes, snus og nikotinposer?
Sidst opdateret: