Sundhedsbussen
Sundhedsbussen er et fysisk lokale på fire hjul, der kører ud i hele Vejle Kommune for at tale om sundhed som eksempelvis kost, motion, søvn, alkohol- og rygevaner.
Hvad sker der i Sundhedsbussen?
Medarbejderne i bussen måler fx blodtryk, body age, balance, viser enkle styrketræningsøvelser eller taler om, hvordan du med enkle midler kan blive lidt sundere i din hverdag.
Hvem kan booke Sundhedsbussen?
I princippet kan alle booke bussen. Men typisk kører den ud til grupper, der vil styrke deres sundhed. Det kan fx være arbejdspladser, som ønsker at skabe en forandring i sundhedskulturen. Bussen ruller ud og understøtter ændringen i samarbejde med arbejdspladsen, hvor de ansatte på skift kan få en konsultation på stedet. Er arbejdspladsen i gang med en indsats for at indføre rygestop, kan et besøg af Sundhedsbussen understøtte initiativet.
Spørgsmål?
Kontakt vores sundhedskonsulent. Se herunder.