Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Hvad er god mad?

I disse 2 lektioner skal klassen lege smagsdommere og vurdere, hvad god mad er. I får hjælp til at finde sunde og gode madvarer v.h.a. "Nøglehullet" og "Fuldkornsmærket". Velbekomme!

Klasse

Klasse

Ca. 35 min.

Køb tre ens retter mad fra skolens kantine og fordel maden på seks-ni tallerkener.

Lav tre dommerpaneler med to-tre personer i hver. 

Det ene panel får bind for øjnene og skal smage, det andet panel må kun se, og det tredje panel må både smage og se.

De tre dommerpaneler smager på retterne og giver dem en til fem stjerner.

 
Læg op til en fælles snak om:

  • Hvilken sans har størst betydning for, om man kan lide maden?
  • Hvordan kan man snyde folk til at spise mad af dårlig kvalitet?
Klasse

Klasse

Ca. 45 min.

Tag udgangspunkt i øvelse 1 arbejdsarket "Hvad er god mad?"

Bed eleverne sætte en ring om løsning A eller B ud fra, hvad de foretrækker og tæl det samlede antal op.

Skriv klassens fordeling op på tavlen.

Læg op til en diskussion om:

  • Hvorfor er der sådan en stor prisforskel på varerne? 
  • Hvad er jeres begrundelser for at vælge, som I gør?
  • Hvorfor vælger nogle de dyre varer?
  • Hvilken kvalitet og smag får man, hvis man ikke har så mange penge?

Tag udgangspunkt i øvelse 2 arbejdsarket "Hvad er god mad?"

  Forklar eleverne om "Nøglehullet" og "Fuldkornsmærket" og om de varer, som de to mærker sidder på. Sæt eleverne i gang med at lave lyn-interviews med hinanden.

Klasse

Klasse

Ca. 10 min.

Fortæl om moms og afgifter på madvarer.

Inddel klassen i to 'lejre', der skal stå for hvert sit synspunkt i en diskussion.

Den ene "lejr" går ind for høje afgifter på usunde varer og momsfritagelse på de sunde varer.

Den anden "lejr" går ind for, at forbrugerne har magten, og at forbrugernes efterspørgsel afgør prisen på varerne.

Afstemning: Når diskussionen er slut, skal eleverne stemme om, hvor de står i forhold til personlig overbevisning. 

 

Ekstern ressource

Ekstern ressource

Ca. 45 min.

Måske har jeres kantinekok eller diætist lyst til at fortælle om mad, måltider og smag.

Ellers kan I få viden, inspiration eller oplæg om kost ved at kontakte sundhedskonsulent og diætist i Team Sundhedsfremme og Forebyggelse, Charlotte Boe Rosenquist på CHBRO@vejle.dk.

Lektier

Lektier

Eleverne udarbejder en fotoudstilling med madvarer, der er nøglehuls- og fuldkornsmærket. Under billederne skal de notere, hvilken butik varen kommer fra, og hvilken placering varen har. 

Oplæg for klassen

Oplæg for klassen

Ca.45 min.

Eleverne fremlægger fotoudstillingen med madvarer, der er nøglehuls- og fuldkornsmærket. Kan laves som workshop, hvor halvdelen af klassen fremlægger og den anden halvdel går rundt.

Byt efter 20 min.

Arbejdsark
Sidst opdateret: 17. september 2020