Design en T-shirt - angst og de­pres­sion

Hvordan opleves depression og angst? Og hvordan ser omverdenen på et menneske som er ramt af depression eller angst?

Forberedelse

30 min.

  • Du kan købe nogle hvide T-shirts og tudser og bruge dem i øvelsen.
  • Du kan også klippe nogle T-shirt ud på forskellig farvet papir.
  • En tørresnor og klemmer
  • Det anbefales, at T-shirtene hænger på tørresnoren i klasselokalet inden øvelsen går i gang. 
Øvelser i grupper

Ca. 10 min.

Inddel eleverne i grupper - den ene halvdel af klassen koncentrere sig om angst, den anden halvdel om depression.

  • Uddel t-shirts og tudser
  • Fortæl eleverne, at formålet med denne opgave er at reflektere over, hvordan angst/depression opleves, og hvordan omverdenen ser på et menneske, som er ramt af angst/depression.
  • Fortæl, at det eleverne skal nu er at designe deres T-shirt med henholdsvis angst eller depression:
    1. Forsiden af T-shirten: Nedskriv de tegn der er på angst/depression (tegn er det, vi kan se).
    2. Bagsiden af T-shirten: Nedskriv de symptomer der er på angst/depression (symptomer er det, vi mærker indeni).

Øvelse i grupper

Ca. 15 min.

Eleverne arbejder i deres grupper med at designe deres T-shirts.

 

Klasseundervisning

Ca. 20 min.

  • Når grupperne er færdige med deres gruppearbejde, hænges T-shirtene op på tørresnoren.
  • Hver gruppe fremlægger deres T-shirt og de andre kan stille spørgsmål. Som lærer kan du supplere med at nævne de tegn og symptomer, der kendetegner angst og depression.

Du kan med fordel inddrage videns plancherne: Hvornår har man egentlig en depression og symptomer ved angst. Dermed er du som lærer med til at kvalificere og nuancere elevernes T-shirts ved at blandt andet at lave referencer til depressionens kernesymptomer og ledsagesymptomer.

 

 

Ekstern ressource

Ca. 45 min.

En medarbejder fra Team Sundhedsfremme og Forebyggelse, Spor 18 har kompetencer der kan understøtte dette emne:

 

Kontakt SPOR18

E-mail: spor18@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.

Sidst opdateret: 09. maj 2017